Det hele startede i 2000 med 2 små undulater som skulle gå i et fint bur på vores overdækkede terrasse. Den ene klarede ikke den første vinter så året efter anskaffede jeg en hun til min tilbageværende han. De gik villigt i gang med at yngle i det store bur og der kom 6 unger på pind. Desværre begyndte hunnen at plukke ungerne så hun blev solgt som familiefugl, da hun ikke skulle bruges som avlsfugl med denne dårlige vane.

Min mand kunne jo godt se hvor dette bar hen så han byggede en stor voliere (l. 3 m., h. 2 m, b. 1,1 m) til mig i bryllupsdagsgave. Jeg begyndte at anskaffe flere undulater, i mange forskellige farver, gennem sommeren 2001. Jeg så jo allerede for mig hvordan de alle ville yngle i en stor fredelig gruppe, men ak - jeg skulle få lært hvor galt det kan gå.

I foråret 2002 havde jeg så en homogen gruppe der bestod af 6 hanner og 6 hunner. Jeg anskaffede mig 10 ens redekasser som blev sat op i en lige linie inde i volieren. Hunnerne viste stor interesse, men en enkelt var meget dominerende. Jeg var fortrøstningsfuld. Jeg regnede med at når hun var kommet i gang med sine æg så ville de andre få plads. Men ak igen. Flere hunner lagde æg, men en anden hun blev ved med at rydde deres reder. Denne hun kom tilbage til sit oprindelige hjem, da det jo måtte være den der var noget galt med (?). Min dominerende hun kom så endelig i gang med sit første kuld. Hun lagde 4 æg som alle resulterede i unger. Senere gik en anden hun i gang og havde unger der var ca. 14 dage yngre end den første.

En tredje hun blev ved med at lægge ubefrugtede æg, men så var hun jo beskæftiget med det. Resten af hunnerne var ikke ynglevillige. Så skete det frygtelige. Da de første fire unger var fløjet fra reden, gik hunnen direkte ind til de små unger hos den anden hun, og dræbte dem !!!!! Sikke et blodbad. Redekasserne blev fjernet og resultatet på en hel sommer-yngle-sæson med 6 par, blev sølle 4 unger.

En lille smule klog af skade gik jeg i gang med sommer-yngleriget i år 2003. Redekasserne blev sat op igen og jeg satte ikke nye fugle ind i gruppen så alle fugle kendte hinanden. Jeg havde nu 5 hunner og 7 hanner. Jeg anskaffede mig to nye hunner, men tog hannerne fra og satte sammen med de nye hunner i separate bure.

Inde i min voliere hængte jeg 2 nyindkøbte, brugte ynglebure op. Heri satte jeg så de par som allerede havde valgt hinanden og det varede ikke længe før end der var æg og senere unger i begge bure. 3 unger i det ene og 7 unger i det andet. (Jeg burde nok have flyttet 2 unger, så de havde haft 5 hver, men det ved jeg så til en anden gang. Syvlinge-moren blev meget stresset). Det var dejligt at få 10 unger på pind uden at skulle bekymre sig om, om de andre hunner vil skade ungerne.

Men! der var jo et par der var nået at gå i gang i selve volieren, jeg tænkte, at det sikkert ville gå når der nu var 8 redekasser til 3 par fugle. Det hele gik fint og der kom 4 skønne unger. Da disse fire unger var ca. 12-18 dage, blev de alligevel angrebet af en anden hun fra volieren. Så kl. 7 om morgenen måtte jeg flytte forældrefuglene og de færdige unger fra det ene ynglebur. 2 unger til videresalg og forældre og 1 unge i volieren. Derefter rensede jeg reden, lagde nyt redemateriale i og flyttede de sårede unger over i buret. De 3 af dem blødte fra nakken og en enkelt fra vingen. Derefter indfangede jeg forældrefuglene og satte ind til dem i yngleburet. Nu skulle det jo blive meget spændende om de nu ville fortsætte med at passe disse unger, når de var blevet flyttet og lå i en anden rede i et begrænset bur!!!!! Succes succes, begge forældrene fortsatte deres opfostring af ungerne og disse er nu næsten klar til at forlade reden. Havde jeg ikke flyttet ungerne denne morgen var de alle blevet dræbt af den uindbudte hun.

Allerede samme aften blev samtlige redekasser fjernet fra volieren, da jeg slet ikke havde nerver til alle de æg og unger der gik til grunde.

En anden fordel ved disse kontrollerede ynglebure er at jeg kan give mine par en velfortjent pause, efter et kuld. Jeg kan også selv bestemme hvem der skal yngle med hinanden, men indtil videre har jeg kun sat fugle sammen som jeg kunne se, var glade for hinanden. Jeg kan også afstemme antallet af kuld med efterspørgslen på undulatunger den pågældende sæson.

Den sidste succeshistorie handler om en af de nyindkøbte hunner som blev sat sammen med en af mine oprindelige hanner. De havde siddet sammen i et flyvebur (90x90x60) i ca. 3 uger. Jeg kunne se de blev gladere og gladere for hinanden, så en aften, da jeg alligevel var i haven, besluttede jeg mig for at rigge et ynglebur an til dem. Det blev et almindeligt bur til 2 fugle, med gode pinde i, og så en redekasse. Tjaaa, kl. blev vist 22.00 før jeg var færdig, men jeg vækkede de stakkels kræ og flyttede dem. Det var jo trods alt stadig så lyst at man kunne se uden lys. Dagen efter var reden tømt for redemateriale, men det gør de jo!!!. 3 dage efter så jeg en parring, og blev selvfølgelig glad, nu var der unger i farvandet. Jeg ville lige checke om der var mere redemateriale i kassen eller om hun havde tømt den helt og til min store overraskelse lå der allerede et æg. Dvs.., at ægget var lagt inden for 2½ døgn efter at reden er sat op. Siden hen fulgte et æg hver anden dag. Og ...

Utnyttjade källor/författare:
Karina B S., Danmark
Denne artikel har med tilladelse været bragt i Holbæk Fugleforenings medlemsblad
Og I tidskriftet Dansk Fuglehold, nr 3, marts 2004

Det är ännu inte någon som har kommenterat denna sida.