Varieteter og gener.

Gener og deres arvelighedsregler er bestemmende for din undulats varietet

En undulats arvemasse består af de gener, som den har arvet fra sine forældre. Hver forælder videregiver sit eget unikke sæt gener til afkommet. En undulat har altså et sæt gener fra moren og et sæt gener fra faren.

Gener nedarves meget forskelligt, men følger de arvelighedsregler som Mendel fremsatte i midten af 1800-tallet.

Arvelighedsregler.

Generne, som følger arvelighedsreglerne, er bestemmende for hvordan din undulats varietet kommer til udtryk, altså hvad der er synligt for øjet. Man kalder det også for phenotype. I undulatens gener kan der også ligge meget skjult, altså noget der ikke er synligt for øjet. Samlet kalder man undulatens arvemasse for genotype. Hvad der er synligt og hvad der er skjult afgøres af, hvorledes generne nedarves.

Dominant.

For dominante gener gælder, at de ikke kan bæres skjult. Afkommet behøver blot at få et dominant gen - enten et fra moderen eller et faren - for at genet kommer til udtryk.

Ufuldkommen dominant.

Et gen kan også være ufuldkommen dominant. Det betyder, at der er forskel på i hvilken form genet kommer til udtryk. Det afhænger af om undulaten har modtaget genet fra kun den ene eller fra begge forældre. Et eksempel på et ufuldkommen dominant gen er genet for varieteten spangle, der findes i formerne enkeltfaktor (EF) og dobbeltfaktor (DF), og som er meget forskellige i deres udseende. Et ufuldkommen dominant gen kan ikke bæres skjult.

Recessiv.

Hvis begge forældre videregiver et recessiv gen til afkommet, vil det recessive gen komme til udtryk. Får afkommet kun genet fra en af forældrene, vil genet bæres skjult og således ikke komme til udtryk. Recessive gener kan bæres skjult.

Kønsbunden recessiv.

Nedarvingen er som udgangspunkt recessiv, men da generne sidder på X-kromosomet i det kromosompar, der angiver fuglens køn, er der alligevel tale om nogle lidt anderledes arvelighedsregler. Hunkøn (XY), der har arvet et kønsbunden recessivt gen, vil altid lade genet komme til udtryk og kan ikke bære genet skjult. Hanner (XX) vil derimod kunne bære genet skjult.

Benyttede kilder/forfatter(e):
Gitte S Andersen

Brugernes kommentarer eller tilføjelser til ovenstående:Indsat af: Junie , den: 7. oktober 2006 kl: 23:00

Super god og let læselig side.Det er skrevet så man nemt kan forstå den,også selvom man ikke er ekspert i genetik!

Junie.

Indsat af: Marie , den: 27. april 2008 kl: 00:04

Hejsa
God og nemt læsning. Meget spændende.

Der er en dog en fejl . Hunkønskromosomparret hedder XX, ikke XY. Hankønskromosomparret hedder XY og ikke XX

V.H. Marie

Indsat af: Palle Frejvald , den: 27. april 2008 kl: 09:08

Normalt kommenterer jeg ikke kommentarer, men Marie har ret, når det handler om pattedyr. Men fugle og krybdyr har det omvendt. Se denne side: http://undulatsiderne.dk/undulatselect.asp?ID=160

Har du tilføjelser eller har du en mening om ovenstående så skriv den her Stil IKKE spørgsmål her, brug forumsiderne

Skriv din mail i sidste felt og dit navn i første: Skriv din kommentar her: