Få nyeste sider med newsreader
|||||||||| Forsiden
Siden er senest opdateret den: 24. oktober 2004
Arv og farvelære
Brugernes Undulatsider
Bognyt
Brugerne skrev:
Søg på Undulatsiderne
Sidste nye
Undulatnyheder
Undulatweblogs
Sælges
Nordisk Undulatforum
Forum om Opdræt

Farvernes opbygning

Det er nemmere at forstå farvernes arvemønster når man kender til deres opbygning

Blå og sort farve er nært forbundet med hinanden, gul derimod er helt sig selv. Den gule farve aflejres i det yderste lag på de enkelte fjerstråler. Og danner ligesom et overtræk af gult på fjerene.


Et skematisk snit af en fjerstråle, Fjerstråler er de tynde fibre som går ud til siden fra fjerskaftet og danner selve fjerens flade.

Anderledes er det med blå, den er ikke en farve i sig selv, men en optisk effekt der fremkommer ved at lyset passerer gennem rørformede strukturer inden det rammer de sorte farvekorn (melanin). Derved bliver blå farver tilbagekastet og det pågældende sted på undulaten ser blåt ud.

Det vil med andre ord sige at det er melanin som er årsag til at du kan se blå farve. Mængden af melanin, størrelsen af de enkelte melaninkorn, deres placering i fjercellerne, er alle faktorer der har indflydelse på den blå farve.

Men også selve fjerstrålens form kan ændre på den blå farve. Endelig kan forandringer i de organer som udskiller melaninet have indflyddelse. Hvis organerne mangler helt eller delsvist, kommer der også ændringer i farven.


Når den gule farve trækkes væk er der blå og sort tilbage, når den blå (sorte) farve trækkes væk er der gul farve tilbage.

Forandringer i de rørformede strukturer i fjercellerne giver også forandringer i den blå farve.

Der er altså mange ting som kan have indflydelse på den sorte og blå farve, det er da også ændringer i forbindelse med melanin som er årsag til de fleste af de varieteter vi har hos undulaterne.

Der er ikke kun melanin inde i fjerene, der er også melanin i det yderste lag, det samme lag som indeholder den gule farve. Det er dog kun på de fjer hvor du kan se tegninger, f. eks. i nakken, på vingerne og spotsne.

Ændringer i den gule farve er ikke årsag til så mange varieteter, det er kun de forskellige gulmaskede og guldmasket og så selvfølgelig den blå undulat hvor der er total mangel på gul.

Gul og blå lagt sammen giver som bekendt grøn, det er derfor der findes grønne undulater. Mangler gul så har du en blå undulat. Mangler melanin så har du en gul undulat.

Og mærkeligt nok, tager du en gul (skyggevinge) og parrer med en blå så får du udelukkende grønne undulatunger.

Brugernes kommentarer eller tilføjelser til ovenstående:
Indsat af: Edith , den: 14. februar 2004 kl: 14:51

Maget spændende teori. Farvelæren holder med blå + gul=grøn.

Giver viol+gul =hvide undulater ?

Hilsen Edith

Indsat af: Palle Frejvald Hansen , den: 14. februar 2004 kl: 15:34

Uanset om den blå er viol, spangle, broget eller lign. så vil ungerne blive grønne.
Hvordan man kan lave hvide må komme på en side for sig, det er en længere forklaring.
Undulathilsen
Palle

Indsat af: Heidi , den: 1. november 2004 kl: 17:53

Til Edith.

Så vidt jeg har forstået skabes en albino på denne måde:
Der findes dominante og recessive gener.
(dominant styrrer over recessiv)
Han undulat har kønskromosomer XX, men hunnen har XY
Albino-genet er kønsbunden. (Det "hænger" ved kønskromosomet X)
Vi kalder albinogenet for a.
Hvis du fx har to grønne fugle, der hver har albinogenet a i recessiv udgave og du parrer dem:
Altså Han:XaX + Hun: XaY har du en mulighed for at en af unger bliver en albino fordi Xa fra mor og Xa fra far mødes.
Albino: XaXa, Grøn: XaA (Da X uden a, dominerer over X med a)
Palle du må endelig rette mig hvis jeg er gal på den...
Håber det kunne hjælpe på dit spørgsmål, Edith.
Hilsen Heidi

Indsat af: Heidi , den: 1. november 2004 kl: 17:55

Undskyld, lavede en stavefejl i 4. sidste linje.
Mente selvfølgelíg: XaX

Indsat af: Pia , den: 23. august 2005 kl: 11:19

Kommentar til Heidis inslag:
Ud af det kan det logisk udreddes, at det kun er muligt at lave Albino hanner. Da a genet hænger ved X kromosomet, og en hun altid har et Y kromosom også.
har jeg ret?
Hilsen Pia

Indsat af: Cecilie , den: 22. november 2010 kl: 16:45

Hej...

Jeg har en oliven/grågrøn og himmelblå som er i gang med at yngle.. hvilke farve vil i forud se det bliver?:o).

Indsat af: Janne , den: 3. maj 2011 kl: 11:48

Hvis fuglenes kromosomer svarer menneskers er det således:

Hunnen: XX
Hannen: XY

Det betyder så også at man både kan fremavle albino hanner og hunner.

Indsat af: Palle , den: 3. maj 2011 kl: 13:38

Janne, se denne side: http://undulatsiderne.dk/undulatselect.asp?ID=160


Har du tilføjelser eller har du en mening om ovenstående så skriv den her
Stil IKKE spørgsmål her, brug forumsiderne
Skriv din mail i sidste felt og dit navn i første:

Skriv din kommentar her:

Siden er læst 25660 gange

Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024

Admin