Lutino er en smuk varietet når den fremtræder med den rigtige dybe gule farve. En beskrivelse kunne lyde nogenlunde sådan: En dyb smørgul kropsfarve, hvidlige slag- og halefjer, hvide kindpletter og et vigtigt kendetegn; røde øjne med hvid irisring. Hannens vokshud er, i modsætning til normaltegnede, rødlilla.

En lutino set bagfra, du ser let de hvide slagfjer.

Lutino kan forveksles med et par af de andre varieteter først og fremmest dobbeltfaktor spangle. Ofte har dobbeltfaktor spangle pletter eller et skær på kroppen af den farve de dækker over, men det sikreste kendetegn er at lutino har røde øjne. Dobbeltfaktor spangle har normale øjne.

En anden varietet, lutino kan forveksles med, er sortøjet gul. Her er det igen øjenfarven der sikrer en korrekt bestemmelse. Udover at være sortøjet har sortøjet gul ingen hvid irisring i øjet, men øjne som danskbrogede.

Førhen var det god latin kun at parre lutino på lutino, for at vedligeholde farven. Der fokuseres ofte meget på farven men farven gør det nu ikke alene. Det er måske en ide at bruge gode grågrønne, for ligesom at få størrelsen og typen med op. Du skal så imidlertid være meget opmærksom på, at kropsfarven ikke bliver grumset og glansløs.

I rigtig gamle dage anbefalede man ofte at bruge gule (skyggevinge) til forbedring af lutino. I mange år har skyggevinger ikke været af en sådan standard at de kunne bruges, men de er nu ved, at kunne anbefales igen. At bruge blå eller grå undulater til lutino, kan kun have til formål at fremstille albinoer. En lutino han på en grå hun, og der kan komme enkelte albino hununger.

Inogenet har kønsbundet arvegang. Det vil sige at kun hanner kan bære genet skjult. Det igen vil sige at for at få lutino hanner, skal begge forældre være bærere af ino.

Her ses tydeligt den røde øjenfarve.

Der er endnu ingen som har kommenteret denne side