Få nyeste sider med newsreader
|||||||||| Forsiden
Siden er senest opdateret den: 23. januar 2005
Opdræt mm.
Brugernes Undulatsider
Bognyt
Brugerne skrev:
Søg på Undulatsiderne
Sidste nye
Undulatnyheder
Undulatweblogs
Sælges
Nordisk Undulatforum
Forum om Opdræt

Klargøring til udstilling

Topkondition og renhed skal der til for at vinde på udstilling.

For at få en flot, ren og stram fjerdragt, skal undulaterne sprayes over med rent vand, for eksempel med en vandforstøver til blomster. Gør det så tidligt på dagen at undulaten kan nå at tørre inden natten. De skal sprayes ofte, hver eller hver anden dag de sidste par måneder inden udstillingen, dog ikke de sidste par dage før. Undulater der fælder lidt kan på denne måde hjælpes op i kondition.


Træk kun fjer ad gangen ellers kan du hurtigt få fjernet den forkerte

Man bør fjerne eventuelle jodblokke og andet der kan farve. Undlad at fodre med gulerødder og grønt. En ren og stram fjerdragt er et stort plus.

To dage før udstillingen er det tid at rense masken for overflødige spots. Der skal kun være seks spots, hvoraf de to yderste i hver side skal være halvt dækkede af kindpletterne. Pas på når du skal trække spots ud af masken. Træk kun de fjer du er sikker på skal væk og sæt undulaten ind i udstillingsburet. Når den får orden på masken igen er det nemmere at se hvilke fjer der yderligere skal fjernes. Brug den tid der er nødvendigt og tag en fjer ad gangen. Du kan eventuelt øve dig på nogle af de undulater du ikke vil udstille.

Til at rense masken bruger man en god flad pincet. Er du i tvivl om hvordan du skal gøre så få en erfaren opdrætter til at vise det for dig.

Det er en synd at sætte en undulat du har trænet, renset masken og badet ind i et bur der ikke har set en pensel i flere år. Sørg for at dine udstillingsbure er i orden. Buret skal være hvidt indvendigt og sort udvendigt. Gitret skal være blankt, men indtil videre accepteres hvide gitre også. Midten af pindene i buret skal sidde ud for den vandrette tråd i forsidegitret.

Inden selve udstillingen lægges et stykke bølgepap med et tykt lag frø over i bunden af buret. Vand behøver de ikke. Det er ikke så godt hvis undulaten tager et bad lige inden bedømmelsen. Dem der står for udstillingen sørger normalt for at undulaterne får vand når bedømmelsen er færdig.

For lige at samle op: træn dine undulater, spray dem, trim spots, og sidst men ikke mindst sørg for at dine bure er i orden. Så har du gjort hvad du kan, og resten er op til undulaterne og dommeren.

Der er endnu ingen som har kommenteret denne side


Har du tilføjelser eller har du en mening om ovenstående så skriv den her
Stil IKKE spørgsmål her, brug forumsiderne
Skriv din mail i sidste felt og dit navn i første:

Skriv din kommentar her:

Siden er læst 12295 gange

Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024

Admin