Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
Du er her: ⇒ Opdræt mm. ⇒ Noget om tider | Siden er senest opdateret den: 13. januar 2011 |
Ved opdræt af udstillingsundulater så er yngletiden om vinteren. Der er to måder at starte ynglesæsonen på. Den ene, som benyttes af mange, er at sætte parrene i gang den 1'st oktober. Så passer det med at de første unger er fem til otte dage den 1'st november, hvor de nye ringe ankommer.
Den anden metode er, fra efteråret af, at sætte de par sammen der er ynglekondition. Det er vel den mest tiltalende metode. Men det giver det handicap at du risikerer først at komme i gang ind i det nye år. Og ingen ved om der kommer flere eller bedre unger af den grund. Desuden kan det være svært at se hvornår de enkelte undulater er klar til at yngle. Hvis du opdrætter for at udstille, gælder det om at undulaterne er så udviklede som det er muligt inden de skal på udstilling.
Ægget lægges.
Hunnen er tit inde i redekassen allerede samme dag hun får muligheden. Selve parringen kan ofte i iagttages straks parret er sat sammen. Et par dage før hunnen begynder at lægge æg, vil hendes afføring blive mere udflydende og komme i større klatter end normalt, og hun vil virke lidt tykkere ved kloakken.
Der går ca. 10 dage, fra du sætter de enkelte par sammen, til det første æg bliver lagt.
Når æg nummer to er lagt, to dage senere, begynder hunnen at ruge. Hun lægger normalt seks æg, men både mindre og større kuld ses ofte. Der lægges et æg hver anden dag.
Når der er ruget på ægget 6 - 8 dage er hjerte og blodårer dannet. Man kan med en lille lygte gennemlyse det og tydeligt se blodårene mv.
Ungerne kommer.
17 til 18 dage efter hunnen er begyndt at ruge, altså ca. 20 dage efter hun startede på at lægge æg, klækker de første æg. Derefter klækker et æg hver anden dag. Når ungerne kommer ud af ægget er de helt nøgne og blinde. De første 3-4 dage fodres de med et særligt sekret (kromælk) af moderen.
Du skal sætte ring på ungen når den er omkring 6- 8 dage. Pas på ikke at komme for sent og se efter den følgende dag om ringen stadig sidder på benet.
Når ungen er ca 7-8 dage begynder øjnene at åbne sig og den vil være dækket af dun. Fjerene begynder at komme frem når ungen er 10- 12 dage gammel. (se mere under farvebestemmelse på historiesiden)
Ca. 30 dage efter ungen er kommet ud af ægget, er den næsten fuldfjeret og klar til at forlade redekassen.
Og flyver hjemmefra.
Når ungen har været ude af kassen minimum 12 dage er den selvstændig. Den flyttes til et bur, hvor du kan holde øje med om den spiser osv. Efter et par måneder kan den flyttes til en voliere.
Den vil være klar til selv at yngle når den er ca. 9-10 mdr. gammel.
Ovenstående siger, at der sammenlagt går ca 2 mdr. fra parret sættes sammen, til ungen forlader kassen hvis alt går efter bogen.
Andet kuld æg begynder hunnen ofte at lægge umiddelbart inden den sidste unge forlader redekassen. Du bør, efter min mening, ikke lade hunnen made mere end 2 kuld op. Æggene fra et tredje kuld kan flyttes til et mindre værdifuldt par.
For lige at summere i kort form:
Første æg efter 10 dage.
Et æg hver anden dag.
Rugetid 18 dage.
Start på rugning fra andet æg.
En unge hver anden dag.
Ophold i kassen 30 dage.
Selvstændig 42 dage gammel.
Forbehold.
Ovenstående skal ses som en normaltilstand, der vil være mange afvigelser fra reglerne. Nogle hunner går måske først i kassen efter flere dage, måske ser du heller ikke nogen parring. Det kan også ske at der ruges allerede fra første æg er lagt. Der kan også nemt gå flere dage, end de ti, før det første æg kommer. Rugetiden svinger dog ikke ret meget. Nogle unger forlader kassen før der er gået 30 dage, dem sætter man bare tilbage igen.
Det er naturligvis langt fra alle æg der er befrugtet. Selv om de er, kan det nemt ske at der aldrig kommer en unge ud af ægget.
Det er så flott å finne så greie og oversiktlige opplysninger som her. Jeg er virkelig imponert. Jeg har nå for første gang et par i hekk og første egget er lagt, så da er det greit å ha et så bra sted som disse sidene å finne de opplysningene jeg trenger.
Indsat af: henriette , den: 18. maj 2004 kl: 16:58takker for en dejlig siden her er intet pakket ind eller fortalt på indviklede måde så ingen kan være i tvivl hilsen henriette, horsens
Indsat af: j. vig , den: 29. juli 2004 kl: 16:08endelig efter lang tids søgen i forskellige undulat-links, finder jeg så denne side som bare fortæller lige det jeg sad og ledte efter.
Takker for en god og belysende side om de dejlige undulater.
Hejsa fra J.Vig
Vi har netop været ude for at den eneste (perfekte) unge blev hakket ihjel af moderen.
Præcis 42 dage efter at den klækkede og kun 6 dage efter den forlod redekassen.
Parret var igang med et nyt hold æg.
Jeg tror at man skal fjerne ungen så snart at den selv begynder at spise og holde øje med at den/de fortsætter med at spise i eget bur.
Keld Scotwin
Tak for nogle gode oplysninger som vi har en del glæde af, nu hvor vi lige er nystartede opdrættere af Engelske undulater som, Vi har et par der lige nu har 9 æg i reden så det er meget spændende
Mvh Finn og Toni.
Jeg har fået et vellykket kuld også takket være denne hjemmeside.
Folk skal forberede sig på, at moderen sagtens kan lægge et ubefrugtet kuld,
hvis ikke hun har prøvet det før.
Freja
Tak for gode og nemme oplysninger Lige det man har brug for
Skriv din mail i sidste felt og dit navn i første: Skriv din kommentar her:
|
Siden er læst 66454 gange
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024