Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
Du er her: ⇒ Foder ⇒ Opmadningsfoder | Siden er senest opdateret den: 24. oktober 2004 |
Navnet på foderet fortæller at det for det meste bruges mens undulaterne har unger. Der er nogle opdrættere der også bruger det hele året, men jeg er af den opfattelse at vi skal variere fodertilbudet hen over året. Altså opmadningsfoder tilbydes kun i den periode man yngler med sine undulater. Uden for yngletiden skal foderet være mere proteinfattigt.
Der er mange opskrifter på hvordan man fremstiller et opmadningsfoder, men efterhånden er det blevet mere almindeligt bare at bruge et købt foder som grundlag for opmadningsblandingen.
De fleste mærker er af en udmærket kvalitet, de kræver blot en smule efterbehandling. Du får ikke en undulat til at begynde at spise det rene, tørre opmadningsfoder, det skal fugtes. Det kan gøres på flere måder, iblanding af revet gulerod, spiret frø, hårdkogt æg, eller andet der kan tilføre så meget fugt at blandingen bliver en smule klæg.
Hvis du bruger æg skal du være opmærksom på at du nemt kan komme til at overdosere med protein, det kan give nyreskader.
Nogle opdrættere bruger insektfoderblandinger som grundlag for opmadningsfoderet. I insektfoder er der forskellige tørrede insekter og frugter.
Formålet med opmadningsfoder er at tilføre ungerne så meget dyrisk protein at de kan udvikle sig til store, flotte og sunde undulater. I det færdigkøbte foder er der som oftest en del tørret æg i form af æggepulver, samt en del rasp eller sandkage. Der er også tilført en del forskellige vitaminer til opmadningsblandingen. De blandinger jeg kender til har et råprotein indhold på ca 17%, hvilket må siges at være rigeligt.
Fodringen:
Når du fodrer med et fugtigt foder skal du være opmærksom på at det ikke står og bliver dårligt, et foder med meget protein mv. er guf for bakterier. Derfor kasserer du alt overskydende foder hver dag, og give en ny portion.
Ud over i yngleburene tilbydes opmadningsfoderet til de unger der er taget fra. De skal bruge temmelig meget protein til at udvikle deres knogler og fjerdragt.
Når jeg skal give mine undulater opmadningsfoder laver
jeg det selv. jeg bruger hård kogte æg som jeg moser med
en gaffel. Jeg tilsætter rasp, havergryn, torskelevertran.
Jeg variere blandingen med fint revet gulerødder ell.
hakket persille. Denne foderblanding er mine undulater meget glade
meget glade for. Og mine unger er sunde og meget livlige.
mine undulat gider som regel ikke spise det jeg selv laver..
men det færdigkøbte er de helt vilde med:D
bare typisk når mn lige har stået og gjort sig et stort besvær for at få det til at se lækkert ud:)
Skriv din mail i sidste felt og dit navn i første: Skriv din kommentar her:
|
Siden er læst 25181 gange
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024