Den første beretning om den blå mutation stammer fra et brev, skrevet af Van der Snickt til dr. Karl Russ. Brevet er hyppigt citeret af diverse forfattere af undulatbøger. I 1881 skrev Van der Snickt: "Ingen anden fugl i verden har forårsaget så megen beundring og spekulationer som den blå undulat hos mr. M. Limbosch, fra Uccle". Herefter beskriver han nøjagtigt den himmelblå undulat, som vi kender den i dag. Efter dette fortsætter han: "Denne fugl var en han, og den blev parret med en gul hun. Ungerne blev alle gule". Den sidste sætning har de fleste senere forfattere af undulatbøger klogeligt udeladt. Et sted er den dog citeret og forfatteren har da også en fodnote der lyder: "Dette er ikke muligt, alt afkom fra en sådan parring er 100% Grøn/hvid".

Akvarel fra bogen

Van der Snickt skriver videre: "I løbet af sommeren 1881 avlede Mr. Kessel, også fra Uccle, en anden blå undulat, en hun, som var blå over hele kroppen, hoved og hale var dog gule". Her har vi den første beskrivelse af en gulmasket. De er altså faktisk opstået samtidig med de blå. Van der Snickt fortsætter: "Nu endelig har jeg fået den hun jeg har ønsket så længe fra det samme par som, for tre år siden, gav hannen". Da brevet er skrevet i 1881, må den førstnævnte blå han være fremkommet tre år før, altså i 1878. I samme brev omtaler Van der Snickt to blå hunner som blev lovet ham. Da han kom for at få dem, var de begge døde og i så dårlig stand at de end ikke kunne udstoppes.

I England er de første efterretninger om blå undulater fra omkring 1900 hvor en fuglehandler fremviser en akvarel med et par blå undulater. Tegningen, sagde han, havde han modtaget fra en ven på kontinentet. Det har muligvis været det samme billede der i 1882 blev offentliggjort i "l' Acclimation Illustre'e" trykt i Brussels. Fuglene der stod model kom fra M. Limbosch fra Uccle i Belgien.

R. Pauwels, fra Brabandt i Belgien, har på en eller anden måde fået fat i de blå, for de udstilles, tilsyneladende på hans vegne, af hans tidligere volierebestyrer Mr. O. Millsum, i England i 1910. Det er første gang de ses i England. O. Millsum har fortalt, at de udstillede blå, stammede fra fugle ejet af en hollænder engang omkring 1885. Omkring 1906 skriver Pauwels til en ven i Australien, Percy Peir, at han i mange år har opdrættet blå. I samme brev skriver han, at han havde; ved eksperimentere med krydsninger med gule og grønne med blåt skær endt med, at få det vi i dag kender som kobolt.

Percy Peir hævder, at han er den første der har fået blå til Australien. Han siger, at han i 1907 skulle have modtaget tre blå fugle fra Pauwels, men på grund af uoverensstemmelser mellem Pauwels og dennes engelske volierebestyrer, fik han kun én. Denne ene ankom i dårlig kondition og døde få dage efter ankomsten til Sidney. Volierebestyreren fik tre til forsendelse. Det fremgår ikke af Percy Peir's beskrivelser hvad den engelske volierebestyrer hed. Måske er der en sammenhæng mellem de to manglende blå, og dem der blev udstillet første gang i England.

I 1918 er der flere personer i Australien, der modtager blå undulater fra England. Den første gang de blå ses i Frankrig var 1911. De blev det år fremvist i Paris af Mme Quentin de la Guériniére. Det var på et møde, i Société d'Acclimatation den 4 december 1911, i National historisk museum.

Mærkeligt nok skriver de fleste forfattere, at de blå var forsvundet i de 30 år, fra de første to, som Van der Snikt beskriver, og indtil 1910 da der udstilles blå i England. Ovenstående viser at de har været opdrættet i det belgiske område i hele denne periode. Pauwels har blot nidkært beholdt sine blå for sig selv. Percy Peir slutter sin historie: "Pauwels var ikke fuglehandler, og det var derfor svært at få noget i retning af blå fra ham, dem passede han meget på, dem han sendte mig var en speciel gave. Af grunde som kun han selv kender, besluttede han i 1912 at sælge alle sine fugle."

Personligt aner jeg et drama, i en eventuel sammenhæng, mellem Percy Peir's forsvundne blå fugle, og det at der udstilles og opdrættes blå i England, og det, at Pauwels pludselig sælger alle sine undulater, da han ikke længere er ene om at have den blå varietet.

De første blå, avlet i England, kom fra Mr Pelham Sutten. De klækkede i 1912. Forældrene var begge blå.

Til slut vil jeg nævne priserne i England på blå undulater i årene 1925 til 1928. Beløbene varierer lidt fra forfatter til forfatter. 100 £ til 175 £ per par. Det må siges at være en god pris selv i dag. Prisernes højde skyldtes, at der var gået mode i blå undulater i Japan.

I Danmark kunne et par blå undulater i 1926 købes for 200,- kr oplyser V. Gjerløff, som også fortæller, at han kun kender to andre der opdrætter blå i Danmark på det tidspunkt. Han solgte i øvrigt blå undulater til England for 250,- kr pr stk., kobolt og violer var betydeligt dyrere, nævner han.

En stor del af oplysningerne i ovenstående stammer fra bogen "Budgerigars in bush and aviary" af Neville W. Cayley, anden udgave, 1935. En del af bogen er citater fra forskellige kilder, dygtige opdrættere, tidsskrifter mv. Citaterne præsenteres uden særlige kommentarer fra Cayley. Cayley var fra Australien og forfatter til flere fuglebøger. Ifølge John Scoble "The Complete book of Budgerigar" 1981, var det Cayley der tegnede idealbillederne til den første Australske udstillingsstandard. Andre af ovenstående oplysninger er stykket sammen fra andre bøger. Blandt andet kan nævnes: W. Wathmough's The Cult af the Budgerigar, 1948. Gerald Binks's Best in Show 1980. Cyril Roger's Undulater, 1971. Curt af Enehjelm's Den store Undulatbog første til elvte udgave

Benyttede kilder/forfatter(e):
"Budgerigars in bush and aviary" af Neville W. Cayley, anden udgave, 1935.
"The Complete book of Budgerigar" John Scoble, 1981.
"The Cult af the Budgerigar", W. Wathmough, 1948.
"Best in Show", Gerald Binks 1980.
"Undulater", Cyril Rogers 1971.
"Den store Undulatbog", Curt af Enehjelm, første til elvte udgave.

Der er endnu ingen som har kommenteret denne side