Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
Du er her: ⇒ Historie ⇒ Danskbrogede | Siden er senest opdateret den: 11. maj 2005 |
Der findes i hvert tilfælde tre forskellige brogede undulatmutationer: den (recessive) Dansk-brogede og de dominante Hollandsk-brogede og Australsk-broget. Det er på ingen måde umuligt at der også eksisterer andre brogede mutationer, der nemt kan overses, da de jo alle ligner hinanden mere eller mindre, og der ikke er nogle absolut konstante regler for den lyse farves udbredelse på bekostning af normal farven.
Den Dansk-brogede er antagelig så vel kendt af alle danske undulatopdrættere, at den næppe kræver nogen indgående præsentation.
Bundfarven er henholdsvis gul eller hvid, med antydning at bølge-tegning omkring øjet og på vingerne. Udbredelsen af den grønne, henholdsvis blå kropsfarve, er meget forskellig hos de enkelte fugle. Idealet, som sjældent ses, er at den grønne eller blå farve skal ligge som et bredt bælte omkring fuglens nedre del, på bug og underryg. Det skal bemærkes, at den grønne eller blå farve hos denne mutation oftest er klarere end hos tilsvarende normalfarver. Foruden i de almindelige grønne, blå, grågrønne og grå farver kan dansk-brogede opdrættes i alle kendte farver, men er smukkest i normal grønne og blå og muligvis visse gulmaske farver af mutation 2. Derimod er det ret formålsløst at opdrætte danskbrogede i gult, hvidblåt, isabel, brunvinge m. fl. farver, da den brogede tegning ikke fremtræder så udpræget som hos normal farverne.
Et sikkert fælles kendetegn for alle danskbrogede er, at øjnene er mørke uden synlig irisring. Hannens vokshud er ikke blå som hos normalfarverne, men rødlilla, som hos albinos og kontinentale brunvinger. Kindpletterne varierer fra dyblilla, som hos normalfarverne, til svagt sølvblå, eller en blanding af begge. Strubepletter mangler ofte. Næbbet er orangefarvet, ben og fødder kødfarvede.
Den brogede farve er recessiv overfor normalfarverne, altså:
1) Danskbroget X danskbroget = 100% danskbroget.
2) Danskbroget X normalfarve = 100% normal/ danskbroget.
3) Danskbroget X normal/danskbroget = 50% danskbroget, 50% normal/ danskbroget.
4) Normal /danskbroget X normal /danskbroget = 25% danskbroget, 50% normal/danskbroget og 25% normal
5) Normal/danskbroget X normal = 50% normal/ danskbroget 50% normal.
Normal danskbroget betegner normalfarvede fugle med skjult anlæg for danskbroget . Af ovenstående tabel fremgår . at der ved parringerne 4 og 5 falder en del normalfarvede fugle, der enten er alm. normale eller har skjult anlæg I for danskbroget. Disse normal/danskbrogede kan kun bestemmes ved kontrolparring med danskbroget, da de ikke på nogen måde adskiller sig i farve fra alm. Normalfarvede.
I praksis er det overordentligt vanskeligt at opdrætte danskbrogede af korrekt størrelse og type. Med hensyn til størrelse kan denne til en vis grad forbedres ved indkrydsning med store normalfarvede fugle, hvorimod den danskbrogede mutation synes stærkt forbundet med den oprindelige primitive type, altså fugle med lille hoved og stærkt fremtrædende næb. ved kvalitetsopdræt er det derfor formålsløst at parre to danskbrogede sammen, altså parring 1). Den bedste fremgangsmåde synes mig at parre danskbroget med så gode normalfarvede som muligt. parring 2 ). Blandt det normal/danskbrogede afkom udvælger man sig de bedste dyr og parrer disse enten med dansk-brogede, parring 3), eller indbyrdes parring 4). Her må dog understreges, at man ikke skal parre søskende sammen, da man jo herved konsoliderer den danskbrogede fugls anlæg, men parre normal/danskbrogede fra to forskellige par sammen. Fra denne parring vælger man de bedste danskbrogede og parrer dem atter til gode normalfarvede o.s.v.
De "problematiske" normal/danskbrogede og normale, der jo kun kan bestemmes ved prøveparring, kasseres. Det kan anbefales altid at vælge de normalfarvede fugle fra samme stamme, for herved at koncentrere de gode egenskaber. Som allerede nævnt, er det meget vanskeligt at avle typiske danskbrogede. Dette ser man tydeligt ved f. eks. parring 3), hvor de normalfarvede ofte er ret gode i størrelse og type, efterhånden endda meget gode, hvori mod de danskbrogede kuldsøskende næsten altid er af ringere kvalitet
Englænderne hævder, at de efterhånden har opdrættet danskbrogede af standardmæssig type. Det er nu nogle år siden jeg har besøgt engelske udstillinger, men har ikke set nogle fugle, der var bedre end de danske. Det samme gælder de tyske fugle, hvor man imidlertid ikke uden fremgang har lagt an på tegningen.
Endelig vil jeg gerne gøre opmærksom på den rigtige farvebetegnelse. Man ser ofte(st) i annoncer fejlagtige betegnelser som f. eks. Danskbroget grøn/gul, eller danskbroget blå/hvid. Der er ingen tvivl om, at annoncøren har henholdsvis danskbrogede grønne eller danskbrogede blå til salg. En danskbroget grøn/gul er en danskbroget grøn med anlæg for gult, og en danskbroget blå/hvid en danskbroget blå med anlæg for hvidt. Benyttelsen af de rigtige navne vil spare såvel sælger som køber for misforståelser og ærgrelser.
Den danskbrogede hører til de forholdsvis få mutationer hvis oprindelse er nøje kendt. På Selskabet for Stuekulturs udstilling i Haveselskabets have sommeren 1932, var der udstillet en ung grøn-gulbroget fugl, en hidtil ukendt farve. Fuglen blev købt af to DUK-medlemmer, Kai Riis-Hansen og afd. Aage Reddersen i fællesskab. Hannen blev parret med en hvid-himmelblå hun og gav et stort antal unger alle grønne, genetisk altså grøn/blå/gul/hvid/danskbrogede. Disse unger bragte senere parret indbyrdes en del danskbrogede i grønt, blåt, gult og hvidt. Arveanalysen var ikke vanskelig at stille. Den brogede farve var recessiv overfor normalfarverne. Fra denne fugl stammer samtlige nulevende danskbrogede undulater. Det påstås, at den samme mutation senere skulle være fremkommet også i Tyskland, men ikke dokumenteret.
C. af E-m.
Jeg har lige fået mig sådan en lille unge.Jeg troede det var en lille fejlfarve,men er nu blevet klogere!
De sagde at det var en pige,men efter at have læst denne opdagede jeg at det er en lille dansk broget dreng(Det gør såheller ikke noget)
Hilsen Junie.
Skriv din mail i sidste felt og dit navn i første: Skriv din kommentar her:
|
Siden er læst 20207 gange
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024