Brogede Undulater II

En tegning af en Holandskbroget som ledsagede artiklen

Den Hollandsk-brogede mutation opstod under krigen, ca.1940 i Holland hos dyrehandler van Dijk (Animali) i Tilburg. Straks efter krigen havde den en ret stor udbredelse, men er nu blevet mere eller mindre fortrængt af den australskbrogede.

Man skelner mellem to typer, der genotypisk (i arveegenskaber) er ens, men phænotypisk (til udseendet) forskellige. Begge typer har også forskellige navnebetegnelser, nemlig dominant eller hollandsk broget (på engelsk Dominant eller Dutch pied) og lysslagfjeret (engelsk Clearflight) og der er opstillet forskellige standarder for de to typer.

Fælles for begge typer er, at der til kindpletter, strubepletter (spots) og ansigtsmaske stilles samme krav som til den tilsvarende normalfarve. Ben og fødder kan enten varer gråblå eller kødfarvede, eller en blanding af begge. Hannens vokshud kan enten værre blå som hos normalfarvede eller rødlilla som hos albino og dansk-brogede - eller en blanding af begge disse farver. (Her vil jeg indskyde, at jeg i halvtredserne opdrættede ikke så få hollandsk-brogede. men aldrig haft en han med rødlilla eller spættet vokshud, heller ingen fugle, hvis benfarve ikke var enten gråblå eller kødfarvede, heller ikke i stammer, der var krydsede med dansk-brogede). De fleste fugle af denne mutation har større eller mindre lys plet i nakken (gul hos grønne, hvid hos blå fugle). Øjnene har en lys irisring, som de normalfarvede.

Hollandsk broget kan have en eller flere lyse slagfjer og lys hale, men mørke slag- og halefjer betragtes ikke som fejl. Nakkepletten er ikke obligatorisk, i øvrigt kan krop og vinger være isprængt større eller mindre lysere pletter og der er ingen faste regler for hvordan den lyse farve skal være fordelt.

Lysslagfjeret må betragtes som en forædlet form at der alm. hollandsk-brogede. Hos denne form er en lille nakkeplet obligatorisk. Syv slagfjer på hver vinge skal være lyse, ligeså halefjerene. Mørke slag- og halefjer betragtes som fejl. Hannens vokshud skal være blå som hos normalfarvede. Det er ret indlysende, at det på ingen måde er nemt at opdrætte fugle med en korrekt tegning. Der falder er meget lille procent korrekt tegnede fugle, der kan henføres til de lysslagfjerede, langt de fleste kan kun betegnes som hollandsk-brogede.

Med hensyn til farven, kan der opdrættes en hollandsk-broget form at enhver farve, men grønne og blå må foretrækkes.

Arvelighedsmæssigt dominerer hollandsk-broget, som navnet angiver, over normalfarverne. M. a. o. en hollandsk-broget parret med en normalfarvet, giver altid en vis procent hollandsk-brogede. Derfor findes der hollandsk-brogede med enten en eller to anlæg for brogethed, og betegnes som henholdsvis enkeltfaktor eller dobbeltfaktor broget. En enkeltfaktor fugl er altså en fugl med et skjult anlæg for normalfarve, hvor den korrekte betegnelse ville varer hollandsk-broget/normal. I praksis er de fleste hollandsk-brogede enkeltfaktor fugle, idet man sjældent parrer to brogede sammen, men en broget med en så god normal farvet fugl som muligt, for at forbedre typen hos afkommet. Det er også ulig nemmere at opdrætte hollandsk-brogede af god type end dansk-brogede. Der er i praksis ikke nogen forskel i udseende eller tegning mellem enkeltfaktor og dobbeltfaktor hollandsk-brogede. Indenfor lysslagfjerede synes der dog at falde langt flere veltegnede hanner end hunner.

En interessant kombinationsfarve skal her omtales i forbindelse med de her beskrevne to brogede mutationer. Parrer man en hollandsk-broget med en danskbroget, vil der i første generation falde et antal hollandsk-brogede, der selvfølgelig har skjult anlæg for danskbroget, m. a. o. en hollandsk-broget/danskbroget. Parres en sådan fugl tilbage til dansk-broget, vil der foruden dansk-brogede, normal/dansk-brogede, hollandsk-broget/danskbroget også falde et antal ensfarvede gule og/ eller hvide med mørke øjne, alt eller forældrenes farve. Disse fugle er altså genetisk fugle med begge mutationers farver synlige, altså hollandsbroget-dansk-broget.

Der er endnu ingen som har kommenteret denne side