Bailly-Maitre skriver:

"Det var i 1888 jeg kom til Avenue Frizac i Toulouse for at se Bastide's foretagende. Jeg var fuldstændig overvældet. I en stor firkant, fuldstændig omsluttet af vægge på tre sider, lå to rækker store voliere, den ene overfor den anden, hver 4 meter lange, 6 meter dybe og i nærheden af 3 meter høje - 48 voliere i alt. Alle befolket med en stor flok undulater. De nederste indeholdt ynglepar, mellem 60 og 80 par; de øverste indeholdt ungfuglene med mellem 4 og 500 i hver. Jeg kunne se mere end 50.000 undulater.

Jeg husker at efteråret lige var begyndt og alle i virksomheden havde travlt med at skille hanner fra hunner inden vinteren; de gjorde redekasserne rene og mængden af ubefrugtede og ikke klækkede æg var så stor at de kørte dem væk i trillebøre. Disse detaljer giver et indtryk af hvor stor Bastide's forretning var helt tilbage i 1888.

Jeg genbesøgte Avenue Frizac mange gange, der var altid kommet udvidelser til; tre 'perrucheries,' mindst lige så store som den første, var tilføjet til den først beskrevne.

En større overraskelse fik jeg i 1913. Brødrene Bastide, der havde overtaget efter deres far, havde for nylig bygget deres 'Jardin d'Acclimatation,' et stor frilufts opdrætsareal på en hektar med ethundrede og tolv volierer placeret i attraktive omgivelser.

Som allerede nævnt var hver af Bastide's voliere 4 meter lange 6 dybe og 3 meter høje. Fire meter af dybden var dækket og lukket på tre sider og virkede som skjul; de to forreste meter var helt dækket med kraftigt volierenet, som forhindrede angreb fra katte og andre dyr. Det gennemsnitlige antal af Bastide's perrucheries var mellem firs og ethundredetusind, og hvis man ville placere de to hundrede og halvfems voliere efter hinanden ende mod ende på en række, ville de nå tolvhundrede meter. Derfor måtte man gå flere kilometer hvis man vil se alle undulaterne i detaljer.

For at få et rigtigt indtryk af hvor stor denne virksomhed var skulle man se deres lager af frø. Seks hundrede, otte hundrede eller måske tusind sække med hirse indkøbtes hver anden eller hver tredje måned, for at kunne fodre alle fuglene. Enhver kan forestille sig hvilke summer det kostede.

Hvis man til dette lægger udgifter til mindst tolv ansatte, plus den enorme kapital der var investeret i hele forretningen, kan man virkelig forstå at det var nødvendigt at opdrætte og sælge flere og flere undulater for at det var muligt at få balance i regnskabet ved årets slutning."

Der er endnu ingen som har kommenteret denne side