Hvilket køn, hvilken farve faar Ungerne?

Følgende lille artikel er hentet fra Undulatbogen skrevet af Albert von Huth og udgivet i 1933. Jeg har valgt ikke at rette i teksten og gengiver den her nøjagtig som den er skrevet. Vi har i dag fået en del flere mutationer end der var da artiklen blev skrevet, men huskereglerne er stadig brugbare. De omtalte gule og hvide bliver i dag kaldt for skyggevinger eller afblegede og må ikke forveksles med lutino og albino.

Som regel er man jo gerne nysgerrig efter at erfare ungernes køn og hvilken farve de faar, - hvis det da er en parring, hvor der kan opstaa flere farver i kuldet.

M. H. til kønnet, da kan det kendes med nogenlunde sikkerhed, naar ungerne er ca. 2-3 uger gamle, ofte kan det ses tydeligt, naar de forlader redekassen, men det kan ogsaa ske, at farven paa næbet da er ganske ubestemmelig; man maa derfor helst prøve paa at fastslaa kønnet paa det førstnævnte alder-stadium.

Vokshuden, der hos de nyfødte unger er svag rødliglilla eller kødfarvet, forandre gerne farve, naar ungerne er mellem 2 og 3 uger gamle; hos hannen bliver den mere blaalilla eller stærk violet, medens den hos hunnen holder sig bleglilla eller gaar over i hvidligblaat. som oftest viser der sig ydermere hvide lysninger (ringe) omkring "næseborene" hos den unge hun. Hannerne kan af og til faa lignende lyse ringe, men de er mere blaalige. Det kan dog ske, at forskellen er saa ringe, at kønnet ikke med fuld sikkerhed kan bestemmes før senere, naar ungen er 3-4 maaneder.

Hvilken farve, ungen faar, kan med ringe øvelse og vejledning let bestemmes. Man ved jo i forvejen, hvilke farver der kan ventes, saa det er blot at bestemme, hvilke der er tilstede. jeg skal give følgende kendetegn ved 12 dage gamle unger:

graa dun - graasorte hornpigge med gule spidser = grønne fugle

graa dun - blaasorte hornpigge med hvide spidser = blaa fugle

kalkhvide dun - graagrønne hornpigge med gule spidser = gule fugle

kalkhvide dun - graa hornpigge med hvide spidser = hvide fugle

Naar ungerne er 18-20 dage gamle, er fjerspidserne et par mm fremme, og man kan da bestemme farven nøjere. Dog er der enkelte farver, det kan volde besvær at bestemme, f. eks. de grønne og gule. Hos de grønne har ofte de frembrydende fjerspidser helt lyseblaat skær, man maa da vente , til fjerene er brudt længere frem, f. eks. paa ryggen. Hos de gule kan det være vanskeligt at afgøre lysegul, mørkegul, og oliven, før ungen er ca. 24-25 dage gammel. Derimod er de blaa og hvide henhv. hi.blaa, kob. og mauve meget lette at skelne, allerede omkring den 17. dag.

Graavingerne ligner de hvide, naar de er 10-12 dage gamle, men de to midterste halepigge er graasorte i stedet for hvide. Fra disse to pigge bryder halefjerene allerede frem den 14-15 dag, og er disse to fjer mørkegraasorte, er ungen absolut graavinge. Er de to midterpigge derimod lysegraa eller mellemgraa og de to frembrydende lysdrap, da er det sikkert en hvid fugl. Thi det sker ofte hos hvide stammer, at ungerne har drap halefjer og svingfjer.

Dette kan holde sig længe, ja næsten 5-6 md. eller mere og maa ikke forveksles med rigtige graavinger; med tiden faar førstnævnte fugle altid normal hvidliggraa hale og svingfjer.

Lad os forudsætte, De har en parring:

kobolt/hvid X hvidkobolt, her kan ventes 6 forskellige farver mellem ungerne, - og der er maaske 7 unger:

Vi ser, der er 4 med graa dun - altsaa er de blaa (grønne kan vi ikke vente), de 3 er med kalkhvide dun, - de er med andre ord hvide.

Saa fik vi det opklaret; vi venter saa til ca 17. dag og ser, at tre af de ventede blaa har stærk violette fjerspidser, de er da kobolt, og den ene har omtrent mørkgraalilla fjerspidser, - ergo bliver den mauve;

den ene hvide har ganske ren lyseblaa fjerspidser, - den bliver hvidhi.blaa;.

den anden hvide har sart blaalilla spidser. - den bliver hvidkobolt;

den tredie hvide har sart lilla eller graalilla spidser, - den bliver hvidmauve.

Eller de har maaske følgende parring:

olivengrøn/hvid X hvidhi.blaa; her kan ventes 4 forsk. farver, grøn, gul, blaa, hvid, - vi antager

der er 6 unger:

den ene faar graa dun og graasorte hornpigge med gule spidser = grøn,

de to faar graa dun og blaasorte hornpigge med hvide spidser = blaa,

de to faar kalkhvide dun og graagrønne hornpigge med gule spidser = gule,

den ene faar kalkhvide dun og graa hornpigge med hvide spidser = hvid.

Da alle ungerne faar B og b, behøver vi ikke at afvente fjerenes frembrud, men ved nu, at vi har faaet en mørkegrøn, to koboltblaa, to mørkegule og en hvidkobolt unge i dette kuld, - alle med hvid arvelighed.

Brugernes kommentarer eller tilføjelser til ovenstående:Indsat af: Junie. , den: 18. april 2007 kl: 15:21

Denne side er altså fantastisk!

Det står så klart og godt at man slet ikke kan være i tvivl om noget!

Junie.

Indsat af: deniz , den: 13. april 2008 kl: 22:59

super men har bare svar til alt på den her hjemside

Indsat af: krismag , den: 12. maj 2011 kl: 16:13

jeg syndes at det er kedelidt

Har du tilføjelser eller har du en mening om ovenstående så skriv den her Stil IKKE spørgsmål her, brug forumsiderne

Skriv din mail i sidste felt og dit navn i første: Skriv din kommentar her: