Få nyeste sider med newsreader
|||||||||| Forsiden
Siden er senest opdateret den: 7. februar 2008
Politik og teknik
Brugernes Undulatsider
Bognyt
Brugerne skrev:
Søg på Undulatsiderne
Sidste nye
Undulatnyheder
Undulatweblogs
Sælges
Nordisk Undulatforum
Forum om Opdræt

10 år med Undulatsiderne

I løbet af 2008 kan Undulatsiderne fejre tiårs jubilæum. Et jubilæum giver altid anledning til at lade tankerne gå en tur gennem historien.

Undulatsiderne var i starten bare en simpel hjemmeside, bygget med "frames", en teknisk betegnelse for en ikke særlig hensigtsmæssig måde at bygge hjemmesider på, hvor siderne lægges ved siden af hinanden i "rammer".


Sådan så Undulatsiderne ud i 2000

Der lå kun få artikler, de fleste var kopier af artikler jeg havde fået udgivet i diverse fugleblade. Enkelte af artiklerne ligger her stadig.

Jeg blev grebet af en lyst til at kode selv, de første sider var bygget ved hjælp af Front Page, men nu skulle jeg prøve den "rigtige måde" nemlig at skrive koderne i hånden. Samtidig var lejen af webhoteller begyndt at komme ned i et prisleje der var til at have med at gøre. Derfor blev domænet "Undulatsiderne.dk" købt og et webhotel lejet.

Senere blev det muligt at leje sig ind på andre billige webhoteller hvor der blev stillet asp, mulighed for brug af databaser og diverse komponenter til rådighed. Det åbnede for muligheden for at gøre siderne mere interaktive. Brugerne fik mulighed for at oprette annoncer og melde sig til en mailliste, et lille forum blev der også mulighed for.

Maillisten der blev udsendt når nye sider kom på, fungerede i noget tid - flere år. Det var dog til sidst et stort besvær da den blev meget stor, og gamle adresser i den ikke længere fungerede. Derfor blev den afløst af et RSS-feed.

Undulatsiderne har flere gange gennemgået store omlægninger. Hver gang layoutet skulle gøres bedre, i takt med at PC'erne og skærmene blev bedre, har det kostet måneders spændende kodearbejde for at få alt på plads.


For få år siden fik jeg aftale med Google om annoncer på Undulatsiderne. De betaler for et bedre webhotel, og har gjort det muligt at oprette en svensk aflægger. Annoncerne betaler for bedre komponenter, blandt andet bedre muligheder for at lægge billeder op på siderne.

Efter et massivt pres fra brugerne, kom den seneste store udvidelse på plads, Nordisk Undulatforum, NUF. Jeg har ellers altid foretrukket den fulde åbenhed, men må erkende at NUF har været en stor succes. Efter to år var der åbnet 3.500 tråde som i gennemsnit har fået 10 svar.

Det er brugerne i NUF der efterfølgende har haft den store indflydelse på yderligere forbedringer, opdrætterliste, billedgalleri og varietetsnøgle.

Det har selvfølgelig ikke altid været lige sjovt at drive Undulatsiderne. Der har været perioder hvor jeg har været parat til at lukke ned. Årsagerne har været flere. Det har blandt andet været nødvendigt at henvise til juridiske forbehold. Besværlige spamangreb i de åbne afdelinger har også kunnet give grå hår. Men der er ofte kun gået kort tid, før lysten til at fortsætte er kommet tilbage.

Uden Undulatsiderne havde jeg nok ikke fået henvendelse om at skrive bogen Undulater - naturlig pasning. Et kæmpe arbejde som stod på i over et år. Jeg har i anledning af jubilæet hjemkøbt et antal bøger som jeg udlover som præmier i en lille jubilæumskonkurrence. Se http://undulatsiderne.dk/konkurrence.asp

Mange navne fra hele Norden dukker op når jeg sidder og tænker:

De ihærdige personer der har gjort sig bemærket ved, at give mange gode svar på spørgsmål i de forskellige forums. Uden dem ville Undulatsiderne ikke være stedet hvor de bedste råd om undulater hentes.

Især alle de personer som jeg gennem årene har haft kontakt med. Utallige er de spørgsmål jeg har fået. Ofte med en større eller mindre "samtale" til følge. Mange af spørgerne har jeg lært at kende rigtigt godt.

De personer som har givet mig inspiration til at udvikle Undulatsiderne. Jeg har gennem alle årene modtaget mange forslag til forbedringer. Mange har jeg fulgt, sommetider efter et vedvarende pres fra forslagsstillerene, andre er blevet forkastet. Men frem for alt, de mange muligheder der nu findes her på Undulatsiderne skyldes brugerne og jeres behov.

Alle skal have en stor tak for de mange glæder det har givet mig.

Undulatsidernes udvikling er nok ikke til ende, vi må se hvilke ønsker der stilles. Ti spændende år har det været.

Tak til alle jer brugere.

Brugernes kommentarer eller tilføjelser til ovenstående:
Indsat af: Gitte Andersen , den: 30. december 2007 kl: 18:31

Kære Palle,

Jeg er jo en af de mange bruger, som har draget utrolig megen nytte af dette vidunderlige website for folk med undulater på hjernen

Fra mig får du her et STORT og Hjerteligt tillykke med det kommende 10 års jubilæum for "Undulatsiderne". Må dette fantaktiske website vedblive at bestå i mange år - både for brugernes og fuglenes skyld og ikke mindst for alle de som fremover vil blive ramt af "fugle på hjernen"

Knus Gitte


Indsat af: Kirsten Knudsen , den: 30. december 2007 kl: 20:08

Hej Palle

Jeg er også en af dem, som har brugt undulatsiderne meget. Dog specielt Nordisk undulatforum.

Jeg har ligeledes lært enormt meget om det at have undulater.

Tillykke med 10 års jubilæet og tak fordi du gør det store arbejde for os brugere.

Knus Kirsten

Indsat af: Susan Haugaard , den: 31. december 2007 kl: 00:03

Hej Palle,
Tillykke med de første 10 år!
Tusind tak for de gode sider og det kæmpe arbejde du har lagt i det. Jeg håber at du vil fortsætte med det mange år endnu.
Hilsen Susan

Indsat af: Jannie , den: 2. januar 2008 kl: 15:25

Hej Palle.

Et stort tillykke herfra Århus.

Uden NUF havde jeg kun haft en ensom tam undulat, der formentlig havde haft plasticpinde og fint sand i bunden under en masse plasticlegetøj...
Sådan gik det heldigvis ikke takket være et kæmpe arbejde fra din side med en masse nyttige oplysninger til et indholdsrigt fugleliv for de 17 unduer i min voliere!

Jannie

Indsat af: birthe , den: 8. januar 2008 kl: 21:44

Hej palle.

Stort tillykke fra mig med de 10 år .

jeg har været glad for at siden fandes og siden var jeg så heldig at få lov til at være med til at åbne NUF.
Du var lidt skæptis kan du huske det , men det er vist fejet væk nu hvor vi er så mange herinde .
Men du kan godt være stolt det er et flot stykke arbejde du har lagt i det.Tak for det

birthe

Indsat af: Edith , den: 17. april 2008 kl: 15:30

Hej Palle.

Tak for alt, viden, selskab, venskab, smil, støtte, knus og kram.
For mig er det en drøm, som er gået i opfyldelse, da NUF er blevet født.
Du har lagt et stort arbejde i det, som vi nu kan nyde i dit selskab *SMIL*
Det er ikke dårlig

Jeg er en stor optimist og tro på, at jeg om 10 år igen kan skrive en varm hilsen til dig.
Pas på dig selv så længe

Kram,
Edith www.tomiss.dk


Har du tilføjelser eller har du en mening om ovenstående så skriv den her
Stil IKKE spørgsmål her, brug forumsiderne
Skriv din mail i sidste felt og dit navn i første:

Skriv din kommentar her:

Siden er læst 8746 gange

Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024

Admin