Få struktur på genetikken

Jeg føler at hos mange af jer som kæmper for at lære jer genetikken, vil det nok hjælpe med lidt struktur. Når du foreksempel sidder der med to forældre og funderer over hvordan afkommet kan komme til at se ud, er det en god start at tænke sådan her:
Af Åsa Fahlgren, Sverige

Hver eneste levende organisme har en meget stor mængde gener i sin arvemasse. Lidt forenklet kan man sige at generne optræder i par og i hvert par kommer altid et gen fra moren og et fra faren. Hvert enkelt gen har sit specielle locus, sin egen plads i arvemassen. Kun de gener som er alleler kan tage plads der.

Ind imellem får en unge ens gener, for eksempel grøn kropsfarve, fra begge forældrene og så bliver den homozygot, det vil sige den bær kun på grønt anlæg. Hvis i stedet en unge får forskellige anlæg fra sine forældre, for eksempel grønt fra den ene, og blåt fra den anden, bliver den heterozygot - i dette tilfælde grøn split blå, og kan i næste generation give det ene eller det andet anlæg videre, men kun et til hver unge- det andet anlæg må jo komme fra den anden forælder.

Den oprindelige, vilde undulat er homozygot og bærer vildformen af hvert gen i dobbelt form. I disse gener er der siden ske en mængde mutationer. Somme tider er det muterede gen dominant, (eller ufuldstændigt dominant) overfor det vilde gen. Somme tider er mutationen recessiv og så kræves det at den optræder i dobbelt form for at blive synlig for øjet.

Man kan betegne de forskellige gener på forskellig vis, men jeg synes at det enkleste system er at anvende alfabetets bogstaver. Et stort bogstav betyder da at genet er dominant (fuldstændig eller ufuldstændig) og et lille bogstav betyder at genet er recessivt. Kun de gener som har samme bogstav er alleler.

Nogle eksempler:

A = grå faktor

a = uden grå

B = grøn

by = gulmasket blå (ja! der findes tre forskellige typer af gulmaskede, men her forenkler jeg)

b = blå

C = normal (fuld) kropsfarve

cw = hvidvinge

cg = gråvinge

cd = skyggevinge

D = mørk faktor

d = uden mørk faktor

P = hollandskbroget

p = normal (ikke hollandskbroget)

R = normal

r = danskbroget

Sp = spangle

sp = normal

T = australskbroget

t = normal

V = violfaktor

v = uden violfaktor

Der findes naturligvis mange flere mutationer af disse autosomale (ikke kønsbundne) anlæg, men det er nok med de mest almindelige

Hver fugl har også to kønskromosomer; nemlig XX som giver en han eller XY som giver en hun.

Y-kromosomet indeholder ikke meget og ikke noget man behøver i læren om varieteterne.

X-kromosomet derimod kan indeholde en del anlæg, som alle er recessive, for eksempel:

Xc = isabel

Xi = ino

Xo = opalin

Disse er ikke alleler, så de kan optræde samtidigt - et kromosom kan altså være Xcio eller en anden kombination.

Når man vil give en fugl sin genetiske betegning med disse symboler behøver man ikke at tage dem alle med. Når et bogstav ikke findes går man ud fra at den er homozygot for vildformen. De som direkte har med farven at gøre, b-genet og også d-genet, er dog næsten altid med.

Fulgte I med?

Benyttede kilder/forfatter(e):
Åsa Fahlgren, Sverige

Brugernes kommentarer eller tilføjelser til ovenstående:Indsat af: Gitte Andersen , den: 25. juli 2007 kl: 00:04

En virkelig super artikel, som sætter tingene på plads og som du kan være sikker på jeg vil vende tilbage til mange gange, når jeg lige skal have genetikken repeteret

Knus Gitte

Indsat af: Edith , den: 25. juli 2007 kl: 14:14

Hej Åsa.

Denne sidde her burde sælges hos BOGSALGET, gerne lamineret, så den kan hænge ude i mit fuglehus.
Du er jo dygtig, uden tvivl, men at du også vil dele ud af dit viden, det er så beringede for os andre, som bruger genetik hverdag i sit eget opdræt, bevidst eller ubevidst .
Takker for klogskabet. Du få en cyber rose fra mig.

Kram, og kom gerne igen med noget mere...;-)

Hilsen Edith www.tomiss.dk

Har du tilføjelser eller har du en mening om ovenstående så skriv den her Stil IKKE spørgsmål her, brug forumsiderne

Skriv din mail i sidste felt og dit navn i første: Skriv din kommentar her: