Min interesse for fugle vågnede da jeg traf min daværende kæreste som tillige var ejer af en nymfekakadue. Inden da havde syntes jeg at fugle virkede ganske upersonlige og min opfattelse var at de gerne bed.

1996 stiftede jeg i hvert fald bekendtskab med nymfekakaduen Filippa som fik mig til at indse at fugle både var personlige og hyggelige og min fugleinteresse vågnede. Min interesse var dog ubesvaret, Filippa havde udset Christer til sin partner og jeg var snarere en rival end en potentiel kammerat. Jeg kæmpede, men lige meget jeg end krøb så duede jeg ikke hvis Christer var hjemme. Var han ikke hjemme fik jeg dog lov til fungere som et substitut og fik æren af at klø hende.

Snart ville jeg have min egen fugl en som skulle kunne lide mig, og ikke se mig som et substitut. Jeg har haft undulater og en pennantparakit. I dag har jeg to selskabsundulater, Nemo en himmelblå almindelig og Yang en lysegrøn almindelig. Nemo er den tammeste man kan tænke sig, Yang kunne jeg ønske mig at få lidt tammere. Skønt han hopper lydigt op fingeren så hurtigt man stikker den frem.

Min interesse for fugle, eller snarere papegøjer har efterhånden vokset sig stærkere og 2002 startede jeg hjemmesiden Undulatsidan: http://www.undulatsidan.objektivt.com/.

2004 startede jeg og min veninde Therése, foreningen "Fågelträffen" i Göteborg http://www.fageltraffgbg.objektivt.com/ hvor jeg er formand. Foreningen er til for selskabsfugleinteresserede og vi mødes mindst en gang om måneden sammen med vores fugle, har foredrag og diskussioner, afholder studiebesøg mm.

Det var lidt om mig, en "gröngöling" i forhold til Palle. Men en vældig entusiastisk en!

Sophie Wahlund

Der er endnu ingen som har kommenteret denne side