Sepiaskaller er blæksprutters skellet. Skallen er meget hård på den ene side, men blødere på den anden.

En skal samlet på den danske vestkyst. Den hårde side vender op

Sepiaskallerne indeholder en stor mængde calcium. Og da de stammer fra havet indeholder de også salt og jod. Jod er et meget vigtigt grundstof for undulater idet de let kommer til at lide af jodmangel,

Se sygdomssiderne. http://undulatsiderne.dk/undulatselect.asp?ID=47&TypeID=6

Sepiaskaller er altså en god mineralkilde for undulater. Egentlig bør undulaterne altid have mulighed for at gnave i en sepiaskal, særlig op til ynglesæsonen.

I gamle dage troede man at sepia, på grund af saltindholdet, kunne fremme læggenød. Det er ikke tilfældet, tværtimod. Calciumindholdet modvirker læggenød. Det er altså ganske ufarligt at give sepiaskaller til dine undulater også i yngletiden.

Sepiaskaller kan købes stort set alle steder også i supermarkedernes kæledyrsafdelinger. De importeres fra Østen. Er du heldig, kan du selv finde dem ved stranden. Jeg har flere gange fået sepiaskaller som var hentet på Vestkysten.

En skal set fra den bløde side

de er bare herre besværlige at hænge op i buret.

Jeg har af min dyrlæge fået af vide, at i stedet for at ophænge dem, kan de rives på den fine side af et rivejern og drysses over over maden, dv.s frugter og grønt. Underligt der her på siden står, at det indholder salt, andre steder står der at salten er udvandet. Andre steder læser jeg at de skal gives i små mængder og andre steder, at det bare kan gives frit?