Indavl, eller linieavl, benyttes af mange professionelle undulatopdrættere. Er du ikke blandt dem så skal du nok tænke dig grundigt om, inden du begynder på den slags. Indavl kan være en genvej til opnåelse af de egenskaber som du ønsker fremmet hos dine undulater. Men det kan også give den modsatte virkning: alle de uønskede egenskaber kan i den grad blive fremmet hvis du ikke passer meget på. Det kan være egenskaber som giver handikappede unger, men også evnen til at forplante sig kan gå tabt ved indavl.

Et eksempel på hvordan et linieavlsprojekt kan se ud.

Indavl er avl med nært beslægtede individer, far med datter, mor med søn, søskende indbyrdes. Linieavl er en lidt bredere form for indavl, der benyttes også parringer med lidt fjernere beslægtede individer. Men der indparres aldrig, eller meget sjældent, ?nyt blod? ind i linien. Metoden giver, hvis den er styret rigtigt, en mulighed for at samle alle ønskede egenskaber op, og bortavle uønskede egenskaber.

Lineiavl kan f. eks. begynde med en udvalgt han (1) og en udvalgt hun (2), de parres og ungerne (3) vil teoretisk indeholde halvdelen af henholdsvis hannen og hunnens arveanlæg. En udvalgt hununge parres med den oprindelige han, en udvalgt hanunge parres med den oprindelige hun. Ungerne (4 og 5) fra disse parringer vil nu indeholde trekvart arv fra henholdsvis den oprindelige han og den oprindelige hun. Se skema.

Efter nogle generationer vil du, hvis du har været god nok til at udvælge parrene, stå med et godt indblik i hvad dine undulater indeholder og fået samlet de ønskede egenskaber. Du har derved forbedret din stamme, vel og mærke uden at have indkøbt nye avlsundulater.

Altså, hvis du vil frem i undulatsporten kommer du ikke uden om brug af indavl/linieavl, men du skal tænke dig godt om inden du begynder.

Benyttede kilder/forfatter(e):
Exihibition Budgerigars, Dr. M. D. S. Armour
Kaninavl og kaninhold, H. M. Olsen, 1942

Der er endnu ingen som har kommenteret denne side