Udstillingsundulaternes udvikling i forhold til de vilde undulater.

Hvor meget er det egentligt lykkedes at udvikle udstillingsundulaterne i de ca. 80 år der har været avlet med udstilling for øje?

En hel del kan du tydeligt se ved at studere billedet her ved siden af. Udstillingsundulaten er blevet omkring en tredjedel større end den vilde undulat.

I Australien har en del opdrættere sat en ny form for undulatopdræt på programmet - opdræt af Bush Budgerigars. Den lille undulat på billedet er netop en sådan Bush Budgerigar. Selvom billedet er fotograferet så perspektivet gør at den lille undulat ser mindre ud end den er, kan det alligevel overaske at der er så stor forskel på størrelsen.

Tænk at kun ca. 80 generationers udvalg i avlsmaterialet kan give denne ændring på undulatens størrelse. I princippet er de begge stadig arten Melopsittacus undulatus . De to typer ville uden problemer kunne få formeringsdygtige unger med hinanden.

Men der er også sket andre ting under avlsarbejdet end størrelsesforøgelsen: det fremstående næb er blevet trukket ind så det på udstillingsundulaten næsten ikke kan ses. Samtlige fjer er blevet betydeligt længere, ryg, hale og nakke går mere ud i et, er en ret linie. Øjnene er ikke længere udstående. Kort sagt, alle de områder som opdrætterne altid har haft fokus på, er blevet ændret i den retning som idealet har vist hen i mod.

Benyttede kilder/forfatter(e):
Gage and Aviary Birds, 6 september 2003

Brugernes kommentarer eller tilføjelser til ovenstående:Indsat af: Dina , den: 17. oktober 2005 kl: 21:09

jeg syntes det er lidt skærmende hvad mennesker gøre for det vi kalder skønhed og idial. men ok så længe vores undulater ikke lider under det så må det jo være sådan

Indsat af: Junie , den: 21. oktober 2005 kl: 19:08

Jeg synes også at det er lidt uhyggeligt at man kan ændre naturen så meget.
Personligt kan jeg bedst lide små undulater,men det er selvfølgelig smag og behag!

Indsat af: Jørgen , den: 31. oktober 2005 kl: 17:36

Hvis opdrætteren respekterede de gældende udstillingsregler så ville fuglene blive meget slankere,mere elegante og graciøse og ikke nær så langfjerede som de er nuomstunder. Vi kan håpe på forståelse for at undulaterne slet ikke skal være nær så langfjerede

Indsat af: Jørgen , den: 2. november 2005 kl: 13:21

Seriøs opdræt, det er at efterligne idealet, det er vort eksakte og stringente mål. Siden 1980 har ingen oprigtigt formået dette. Det er derfor at man ikke kan anskaffe sig fugle som er betimelige i avl, hvis det er idealet man har som forbillede, det er et ærgerligt og ufornødent problem.
Selvfølgelig kan ovennævnte problem ikke løses ved at fremskaffe et andet idealbillede, vi må indse at fuglene son vi nu omstunder ser vinde på de større udstillinger er under al kritik, fuglene er alt for langfjerede og virkelig ikke hverken nyttige eller hensigtsmæssige.
Derfor må vi se realistisk på problemet, og begynde forfra, det er os opdrættere og dommerene, der er årsag til problemet, vi/de har forkastet vort mål og ikke vedkendt os idealet.
Er der nogen af undulatsidernes læsere som vil være med til at forbedre forholdene for fuglene ?, eventuelt blt ved at kommentere ovennævnte, så tror jeg at vi måske kan få forståelse for, at en bedre dømmekraft er en absolut nødvendighed for undulatsportens fortsatte bestående.

Indsat af: John Vestergaard , den: 27. august 2009 kl: 13:36

Det kan ikke kaldes udvikling, - forvikling - og er ren manipulation med levende dyr uden andet formål end at tilfredsstille den menneskelige lyst til at ændre på dyr, - skammeligt at vi ikke er bedre til at bevare de dyr vi får i vores varetægt.

Indsat af: Karina , den: 2. juni 2010 kl: 08:12

Jeg vil på ingen måde tale for eller imod udstillings-opdrættere. Men blot lige komme med en hurtig indskydelse : Det samme sker i naturen rundt omkring, arter ændre sig for kunne overleve. Feks. By og land ræve som i bund og grund er samme race ræv - er nu så genetisk forskellige at de ikke genkender hinanden som artsfæller - hvis de alligevel får afkom sammen ( nærmest utænkeligt!) vil dette afkom være hybridt. Det er ikke sket med menneskers lyst til genmanipulation. Der findes massere andre eksempler.

Indsat af: kenneth , den: 17. september 2010 kl: 17:22

den engelske undulat er smuk af holdning og størelse, den får helt klart de små australske undulater til at virke kedelige,,,sorry

Indsat af: Malene , den: 7. februar 2013 kl: 16:12

Man kan virkelig se hvad 50 års indavl og kunstig udvælgelse, har gjordt ved undulaten til venstre..
min personlige favorit er den alm. undulat, da jeg heller ikke kan se det smukke, ved en udstillingsundulat..
den ser doven og træt ud.
Ikke den mest spændene undulat efter min mening. (ja okay, den ser stor og kongelig ud, men hvorfor? pga. af os!)

(Undskyld hvis jeg lyder sur, men det er min holdning til det, og det må man aceptere)

Har du tilføjelser eller har du en mening om ovenstående så skriv den her Stil IKKE spørgsmål her, brug forumsiderne

Skriv din mail i sidste felt og dit navn i første: Skriv din kommentar her: