Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
Hej Vita,
Har du læst om Fransk Fældning?
Prøv at se her:
http://undulatsiderne.dk/undulatselect.asp?ID=45
Hvis det bløder meget, ville jeg nok tage den til dyrlægen. Ellers er det altid godt at have noget klorhexidin til desinfektion stående, så man kan duppe sårene.
Og så lige en bi-bemærkning: 4 uger er alt for tidligt at tage en undulat fra forældrene! De skal altid mindst være 6 uger. Om dette faktum kan betyde, at undulaten er fortvivlet og selv har revet fjerene af, ved jeg ikke. Plukkere plukker som regel sig selv på brystet og maven, men måske det er anderledes, når den er taget fra reden for tidligt...
Hvis du melder dig ind i det nordiske forum her på siderne (klik på "nordisk undulatforum" her til venstre) er der mange flere folk til at svare på dit spørgsmål - og mange med erfaring i både Fransk Fældning og plukkere.
Venlig hilsen
Rikke
Hej Vita,
Det er ikke godt at vide, hvad der er sket.
- Måske lider den af fransk fældning - se: http://undulatsiderne.dk/undulatselect.asp?ID=45
- men den kan også være blevet forskrækket pga. nye lyde - fugle udenfor el. lign. og være kommet tilskade, så halefjerene er knækket af - og den har måske været generet af stumperne og har pillet dem ud.
- eller buret har måske stået uhensigtsmæssigt i værelset ? - f.eks. tæt ved vinduet kan undulaten blive forskrækket, hvis den er vant til at buret står op ad en væg i stuen ?
- eller den er frustreret over flytningen og har selv plukket fjerene ud i frustration.
Det er ikke godt at vide, hvad det kan være; men en undulat er et flokdyr, så den skal være, hvor resten af familien er mest - og det er jo nok i stuen ?
I kan godt flytte buret en gang om dagen, så hvis din datter har et bestemt tidspunkt, hvor hun opholder sig længe på sit værelse, kan hun tage undulaten med ind et par timer - og så sætte buret tilbage i stuen senere. Hun må bare ikke flytte frem og tilbage på undulaten flere gange om dagen, så bliver den forvirret/bange.
Der skal så være 2 helt faste pladser til undulaten, både på værelset og i stuen. Men lad undulaten være, hvor I andre opholder jer, som hovedregel. det er et flokdyr - og I bør overveje at anskaffe en undulat mere inden for de næste par måneder. (I Sverige er det forbudt at holde en undulat alene).
-eva
Jeg mente - lad undulatens faste plads være, hvor I andre opholder jer mest
-eva
Tusind tak for jeres hilsner,,, jeg vil straks gå i gang med klorhexidrin, og har sat den ind i stuen igen - og fra mit hjerte - TUSIND TAK for jeres tid... - jeg vil ta' alt op til revision og ta' den med til dyrlægen. Mange hilsner
Hej Vita
Hvis du selv går igang med klorhexidin, så synes jeg du skal spare turen til dyrlægen, både for din egen og fuglens skyld (det er stressende for undulaten) - idet jeg går ud fra, at blødninger ER stoppet.
Hvis den lider af fransk fældning, så kan dyrlægen alligevel ikke stille noget op, og det er for tidligt at afgøre, ud fra et par tabte halefjer. Har den alle svingfjerene intakt ? Det er de lange fjer på vingerne, som gør at den kan flyve ? Så hvis den kan flyve, så er det gode tegn. De plejer godt at kunne flyve, selvom de lange halefjer mangler.
Jeg synes det lyder godt, at du har sat den ind i stuen igen. Men som sagt, hvis din datter gerne vil have den med ind på sit værelse - og det er jo hendes fugl - så kan hun godt tage den med en anden gang, når hun selv er derinde - så den er under opsyn - og så tilbage til stuen, senere. Det kan fuglen godt vænne sig til.
Eva
Hej Eva,
tak for dit sidste råd - også,,, og det med min datter - det bliver hun super glad for... Perle - undulaten - flyver faktisk udmærket,, det var jeg noget forundret over, så også tak for den forklaring...
Vita
HEj Vita,
Ja, det tænkte jeg nok - det er jo hendes gave /hendes fugl
Hun må bare ikke flytte på den ofte - men en enkelt gang frem og tilbage om dagen, bliver hurtigt en vane.
Eva
p.s.
Du har ikke en hund eller andet kæledyr, som kan have holdt fast i fuglens hale ?
(den stikker jo ud af buret nogle gange)
-eva
Hej Eva,
nej, det har vi ikke.. (Vi har haft en chinchilla, men den var også i bur) men jeg tror at det at den er kommet ind i stuen igen, har været helt rigtig... jeg tror den har pillet dem ud, de var ligesom "bidt" over...
I dag har den "pludret" og hoppet rundt i vores hår og fløjet rundt,, har været i "bad" et "tærtefad" på bordet som vi hælder vand i, og jeg har duppet den.. Den virker somom den er i super humør,,,
jeg tror, at den var frustreret over at jeg flyttede den ind på min datters værelse, hvor jeg jo bare lige satte den i vinduet, hvor der ind imellem kommer pludselige ben og biler forbi... (burde måske forklares,,, *smiler* men jeg lader lige vær!!!)
Min datter har læst dit indlæg og måske hjalp det også hende til at forstå at det er en lille levende størrelse hun har med at gøre og at hun skal beskæftige sig i længere tidsrum med den.... dejligt...
Mange hilsner
Vita
Hej Vita,
Det er dejligt at høre, at undulaten er glad og fornøjet igen. Ja, den har nok savnet selskab og er måske blevet bange for 'ben og biler' uden for vinduet. Halefjerene skal nok vokse ud igen, der går vist 6-8 uger.
Hvis undulatens plads skal være i vinduet, når den er inde hos datteren, så hæng et lille 'tæppe' over halvdelen af 'burvæggen' ud mod vinduet, så undulaten kan komme i sikkerhed, hvis den bliver bange; men så den også kan kigge ud, hvis den har lyst til det.
(Undulater kan ikke så godt lide, hvis der er åbent på alle sider rundt om dem + i loftet også - så er de konstant på udkig efter farer). Derfor er det godt at stille buret op af en fast væg, eventuelt et hjørne med 2 faste vægge.
Vær dog opmærksom på træk ved vinduet - undulater er følsomme over for træk og kulde. Du kan checke for træk ved at sætte et tændt stearinlys, der hvor buret skal stå - og se om flammen blafrer eller er stille
Mange hilsener
eva
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024