Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
Hej Betina.
Jeg gætter på, at hans sår fra sidst ikke var helt lægt, og at det så sprang op, da han for rundt i buret i dag. Måske har han selv pillet lidt i det, fordi sårskorperne har generet - og derfor sprang det op ?
Man kan gøre forskellige ting ved et sår hos en fugl, men det vil kræve, at du tager om fuglen for at ordne såret, og det ved jeg ikke, om du vil ind på ?
Du kan i såfald rense såret med klorhexidin, for at forebygge at det bliver inficeret og bagefter smøre med noget aloe-vera-gel, som blødgør huden. Hvis du ønsker at stoppe blødningen, så kan man komme lidt kartoffelmel på - dog ikke samtidig med aloe-vera-gelen.
Og så handler det nok om at vente med tålmodighed på at såret er helt lægt. Og det kan tage tid, fordi fuglen måske vil pille i såret igen, når det er ved at læges. Og dér kan aloe-vera-gelen så komme på tale igen, for at blødgøre og mindske irritationen fra såret.
Hilsen EVa
Hilsen EVa
Tak for hurtig svar..jeg vil gør det der skal til, men du har, ret jeg er lidt bange for at tage om ham hvis det gør ondt på ham. Han er ikke helt hånd tam, og han skæler ud når jeg prøver. Hunen kommer ud og flyve hver dag og der er ingen problemer, skal jeg vente med at tage ham ud til såerne er iorden? m.v.h. Betina
Hej Betina.
Det var jo ikke en flyvetur, som fik det til at springe op - spørgsmålet er hvorfor det sprang op. Måske har han pillet i såret, fordi det har kløet ? - og holdt såret lidt ved lige på den måde - og så har han måske også skrabet vingerne mod noget, som fik det til at springe op ?
Hvordan gjorde du sidst, da han blødte. Hvor lang tid gik der, før du begyndte at lade dem flyve ude ?
Eva
Hej.. jeg havde ham ude igår og fik det "vasket" bagefter kom jeg aloe-vera på. jeg sad med ham i et blød håndklæde i lang tid for at tørre og for at han ikke skulle fryse. Jeg kunne ikke se nogen sår, men han liner en høne der er blevet pillet. Han har ingen dun på lår og under vingerne han er helt bar. Det kunne måske være at hans hud sprakker fordi den er tør? Han så endeligt ud til at nyde det bagefter. Hans vinger er meget små, så jeg tror at de mangler nogle fjer. Men han pipper, spiser og drikker godt, og han " nusser" meget om sig selv, uden at rykke fjer/dun af. Der gik ikke så lang tid før hunnen kom ud, ikke fordi at hun fløj rundt men gik oven på burdet. Noget helt andet.. i går sad jeg og kikkede på dem, og der begyndte han og sparke hunen med den ene fod, helt op på hendes ryg er det nomalt..? Betina
Hej Betina.
Det lyder som om, du fik givet ham en god behandling. Og det lyder rigtig godt, at der ikke er noget sår at se. Undulater plejer ikke at have problemer med tør hud - men hvis han mangler dun kan det måske give hudproblemer, - jeg har (heldigvis) ikke erfaring med det.
Det som har blødt kan måske være en knækket fjer, enten fra da han for rundt i buret - eller måske fordi hans fjerdragt har været så forsømt.
Jeg kender ikke umiddelbart til nogle sygdomme, udover fransk fældning, som kan give manglende fjer/dun. Men så vidt jeg ved er det kun slagfjer og halefjer sygdommen går ud over - ikke dun under vinger og lår, så umiddelbart er det lidt en gåde for mig i hvert fald, hvorfor han er bar der. Måske der er andre læsere i forummet, der kender til det ?
Umiddelbart lyder det som om, han har trængt til at være et godt sted - hans forsømte fjerdragt tyder på, at han har ikke har haft det godt i dyrehandlen. Lad os håbe, at han så vil komme sig og få dun og fjer på, når nu han er faldet mere til ro hos dig.
Men når ikke der er noget sår, så behøver du i hvert fald ikke være bange for at lade ham flyve )
Du lyder meget sikker på at det er en han ? - det kan være svært at afgøre i den alder. Er det dyrehandleren som var så sikker på dette ?
Jeg er ikke helt sikker på, hvad du mener med at han sparker hunnen ? Når undulaten er kønsmoden, sætter den foden op på ryggen af hunnen, som indledning til parrings-akten. Jeg ved ikke om en unge kan finde på dette også.
Hvis du kunne tage et nærbillede af ham - kunne det nu være interessant at se ham
Hilsen Eva
P.S.
Måske skulle du lige læse dette om fransk fældning : http://undulatsiderne.dk/undulatselect.asp?ID=45
Så er du da orienteret, hvis det skulle vise sig at være det , han fejler.
Kan han flyve med den vingedragt han har nu ?
Eva
P.S. igen
Hvis det er fransk fældning han lider af - så er det almindeligt at det bløder, fra de fjer, der falder af. I såfald vil du opleve det igen.
Hilsen Eva
Hej Eva... De er købt af en privat mand, som havde mange forskellige fugle. Og nej, vi er ikke sikker på at det er en han og en hun. Men hvis han skulle gætte var det hannen. Jeg har prøvet at tage nogne billeder, men de er større end 100kb. Og jeg kan ikke finde ud af lave dem mindre. m.v.h. Betina
Hej Betina
Hvis 'hannen' lider af fransk fældning, så er det noget som kan forekomme i et hvilket som helst opdræt, og har ikke noget med dårlig pasning at gøre (men kan dog blive udløst af dårlige forhold - men ofte er der ingen forklaring). Har du læst om fransk fældning - tror du det kan være det, 'han' lider af ?
Hilsen EVa
Hej Eva..Han ligner meget den gule fugl, ingen hale, og meget små vinger ( min er hvid, blå og med gul hovede ) på det link du skrev om fransk fældning.... Han er bare MEGET tynd i fjerdragten over det hele, nogen steder med bare pletter. Det er midt på rygen, ved halsen, på låerne, og under vingerne. Jeg har bestilt nogne forskellige bøger, og glæder mig til at læse dem. Jeg synes at det er flot af dig, at du bruger så meget tid og energi på at hjælpe en person du ikke kender Jeg vil forblive rolig sålænge jeg kan se at han er frisk, spiser, drikker og trives. Så håber jeg at han får fjerne tilbage. Mange Hilsner fra Betina
Hej Betina.
Tak for de pæne ord. Jeg er førtidspensionist og har derfor mange timer herhjemme, hvor jeg også hygger mig ved at sidde og hjælpe andre (men jeg er selv bare almindelig bruger af forummet og har 2 undulater).
Jeg vil foreslå dig at melde dig ind i Nordisk Undulatforum. Det er et lukket forum, hvor der også er andre, som skriver næsten lige så meget, som jeg gør jeg tror din undulat lider af fransk fældning - og der er en del andre derinde, som har haft fugle med dette - og har en masse erfaring med det. De kan bedre rådgive dig, end jeg kan.
Linket til Nordisk Undulatforum er her:
http://undulatsiderne.dk/forumlogin.asp
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024