Få nyeste sider med newsreader
|||||||||| Forsiden
Forsiden
Brugernes Undulatsider
Bognyt
Brugerne skrev:
Søg på Undulatsiderne
Sidste nye
Undulatnyheder
Undulatweblogs
Købes
Nordisk Undulatforum
Forum om Sygdomme

Undulatnyheder fra ind og udland

Side 1 af 15

  
Fugleinfluenza fundet i andegård i Nordsjælland
Oprettet: 21. november 2016


Har man tamfjerkræ eller andre fugle i fangenskab inden for en radius af tre kilometer fra adressen Skibstrupvej 24, 3140 Ålsgårde, skal man nu have alle sine fugle; gæs, høns, ænder og andet fjerkræ inden døre, fx i en stald eller et hønsehus. Det er inden for trekilometer-zonen ikke tilstrækkeligt at have fast tag eller presenning over sine dyr.

Det er ikke tilladt at transportere hverken fjerkræ eller tamfugle ind og ud af det område, der ligger inden for en radius på ti kilometer fra Skibstrupvej 24. Forbuddet gælder ind til videre.

Kilde: https://www.foedevarestyrelsen.dk/Nyheder/Aktuelt/Sider/Pressemeddelelser%202016/Fugleinfluenza_funde_i_andeg%C3%A5rd__i__Nordsj%C3%A6lland.aspx
https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Zoner-ved-h%C3%B8jpatogen-fugleinfluenza-hos-fjerkr%C3%A6-og-fugle-i-fangenskab.aspx


 
  
Fugleinfluenza-trussel får Fødevarestyrelsen til at stramme reglerne
Oprettet: 14. november 2016

Høns og andre fugle i fangenskab skal bag hegn og under tag for at forhindre fugleinfluenzaen i at rykke fra naturen og ind i de danske besætninger.

”Uanet om man er privat hobbyavler eller professionel æg- eller fjerkræproducent, betyder de nye regler, at ejerne fra nu af er forpligtede til at beskytte dyrene mod fugleinfluenzaen”, forklarer souschef Stig Mellergaard, Fødevarestyrelsen. ”Det er meget vigtigt, at alle er med til at leve op til deres ansvar, så vi i fællesskab kan være med til at sikre, at H5N8 ikke får en fod inden for i danske besætninger”, siger Stig Mellergaard.

Kilde: https://www.foedevarestyrelsen.dk/Nyheder/Aktuelt/Sider/Pressemeddelelser%202016/Fugleinfluenza-trussel_f%C3%A5r_F%C3%B8devarestyrelsen_til_at_stramme_reglerne.aspx


 
  
Fuleinfluenza i Nordjylland
Oprettet: 7. august 2016


En besætning med gråænder på i Nordjylland nær Nibe er ramt af den mindre alvorlige fugleinfluenza H5. Besætningen består af 1200 ællinger. For at forebygge smitte og for at forhindre at virus udvikler sig, vil de smittede ællinger blive aflivet. Fødevarestyrelsen opretter en 1 km spærrezone omkring gården.
Se zonen her https://www.foedevarestyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/Dyresundhed/Fugleinfluenza/Restricted-zone-Nibe.pdf

Flytning af fugle inden for og til og fra spærrezonen må kun ske med Fødevarestyrelsens tilladelse. Hobbyfjerkræ inden for zonen skal registreres hos Fødevarestyrelsen.

Kilde: https://www.foedevarestyrelsen.dk/Nyheder/Aktuelt/Sider/Fugleinfluenza-i-nordjysk-graaandebesaetning-.aspx


 
  
Ornitose 2012
Oprettet: 1. maj 2013

I 2012 blev 12 personer anmeldt med ornitose, papegøjesyge, som forårsages af den zoonotiske bakterie Chlamydophila psittaci.

Blandt tilfældene var en kvinde og elleve mænd. Tre mentes smittet i forbindelse med private fuglehold, med henholdsvis duer og papegøje og én efter fjernelse af en kragerede.

En person var erhvervseksponeret på en andefarm/slagteri i Tyskland hvor der blev påvist C. psittaci i besætningen, og en var eksponeret efter udsættelse af ællinger i Danmark hvor der efterfølgende ligeledes blev konstateret C. psittaci i besætningen.

En person blev syg under længevarende ophold hos familie i Pakistan. For de fem øvrige personer kunne smittemåde og smittekilde ikke fastslås.

Ingen af de anmeldte tilfælde var dødelige. Ni af de tolv tilfælde blev diagnosticeret i Region Syddanmark. Dette kunne tyde på manglende opmærksomhed på diagnostik og anmeldelse af ornitose i den øvrige del af landet. Langt de fleste tilfælde af ornitose er milde med et subklinisk eller influenzalignende forløb, hvorfor kun et fåtal af tilfældene vil blive diagnosticeret.

<b>Ornitose i Sydsverige</b>

Skåne og Kronoberg i Sydsverige ser i øjeblikket en øget forekomst af ornitose. I løbet af 2013 er der indtil nu rapporteret 20 tilfælde, mod forventeligt mellem fem og ti, se Smittskyddsinstitutets hjemmeside: http://www.smittskyddsinstitutet.se/nyhetsarkiv/2013/papegojsjuka-i-sodra-sverige/

Mange af de smittede i Sydsverige har rengjort foderautomater i private haver og man formoder at smitten er sket i den forbindelse. Der er dog ikke rapporteret om øget forekomst af C. psittaci i vildfugle. Smittskyddsinstitutet advarer mod smitte og anbefaler god håndhygiejne, at undgå kontakt med syge fugle, og at afstå fra at anvende højtryksspuling ved rengøring af områder med fuglefjer og ekskrementer/afføring.

Kilde: http://www.ssi.dk/Aktuelt/Nyhedsbreve/EPI-NYT/2013/Uge%2018%20-%202013.aspx


 

  Gå til side:  1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15    Til næste side

Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2017