Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
Hej Kristina.
Jeg har en han og en hun-undulat, og hunnen har også tendens til at bide mig hårdt. Jeg har eksperimenteret meget med, hvad jeg kan gøre for at stoppe det, og på et tidspunkt opgav jeg, for der var ikke rigtig noget som hjalp.
Til sidst fandt jeg på at 'knipse' med min pegefingernegl på hendes næb samtidig med, at jeg sagde bestemt og konsekvent 'nej'. Det med pegefingeren er en efterligning af det undulaterne selv gør, når de siger fra over for hinanden - nemlig næb mod næb. Og hun forstod det godt - rimelig hurtigt - men fordi jeg så kom til at gøre det lidt for kraftigt, så holdt hun sig i en periode helt væk fra min hånd - og det er så dér, hvor 'teknikken' er vanskelig at bruge.
Der kom dog det positive ud af det, at hun på sigt lærte, hvad nej betyder, og idag vil hun godt sidde på min hånd igen, og hun bider meget mindre end før. Det med at bide er dog noget som ligger til hende, og når hun bliver opstemt, vil hun gerne bide - og nogle gange skal hun da også lige prøve, om den går. For det meste skal jeg så bare sige 'nej' - så holder hun op igen hurtigt. (At sige 'av' dur ikke med hende - det opmuntrer hende tilsyneladende til at blive ved - det har hun vist forbundet med, at hun kan få en reaktion frem hos mig ved at bide - og det er åbenbart sjovt). Men 'nej' har hun helt tydeligt lært nu, at det betyder, at hun ikke skal.
Så begynd at sige 'nej' meget konsekvent hver eneste gang fuglen bider. Samtidig skal det så følges op med en handling, så fuglen forstår, hvad 'nej' betyder. Hvis ikke du vil 'knipse' den på næbbet, så kan du prøve at ryste den af hånden, lige efter at du har sagt 'nej' - men hvis det skal have en effekt, er det noget, du skal gøre igennem længere tid - og 100 % konsekvent, har jeg erfaret, - ellers lærer den ikke hvad ordet 'nej' betyder. Om den kan lære 'nej' ved at du ryster den af hånden, det ved jeg altså ikke - da jeg ikke selv gjorde det tilstrækkelig konsekvent i sin tid - men prøv enten det - eller det med at knipse den på næbbet et par gange - dog forsigtigt.
Hilsen
Eva
hej Eva.
Mange tak for de gode råd! Jeg tror jeg vil prøve det med at knipse ham forsigtigt på næbbet - har ikke haft undulat så længe, og har ikke sat mig ind i hvordan undulater lever sammen, så det lyder rigtig godt,at gøre noget som de selv udfører i deres egen verden.
hilsen Kristina,
Hej Kristina.
Når du skal bruge metoden, så skal du knipse på næbbet et par gange, samtidig med at du siger tydeligt 'nej', indtil fuglen holder op med at bide. Derefter kan du evt. rose den samt gerne aflede dens opmærksomhed med noget legetøj, hirsekolbe el. lign.
Hos min undulat hjalp det på bideriet i løbet af en uges tids konsekvent brug - men den begyndte dog på at bide igen efter nogle uger. Her hjalp det at genopfriske dens hukommelse om at den ikke skulle gøre det ved at gentage metoden - og siden har den været meget mindre tilbøjelig til at bide. Som sagt er det ofte nok at sige 'nej' idag, - for helt lade være med at bide kan den ikke, - den skal lige prøve engang imellem, men ofte bider den slet ikke hårdt mere - men markerer bare lige - og det er ok med mig, - så siger/gør jeg ikke noget.
Held og lykke med det.
Hilsen
Eva
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024