Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
Hej.
Når en lille undulat skifter hjem er det en meget stor omvæltning for den, og det er helt almindeligt, at den sidder meget stille på pinden de første dage og hverken tør/ har lyst til at spise eller drikke. Det er sikkert nervøst, at maven er dårlig, og den skal ikke have noget grønt, før maven er i orden igen.
Spiser og drikker den hos jer nu ? - hvis ikke, så prøv at få den til det, ved at række det forsigtigt hen til den, eller sæt noget hirsekolbe op i nærheden af hvor den sidder, så den kan komme igang med at spise.
Det kan være svært at få en undulat til at bade i fuglebadekar - mange nøjes med at drikke af det. Til gengæld er der en del fugle, som ynder at bade i våde salatblade o.lign. - om jeres fugl kan lide dette, vil vise sig senere. Der er også mange som lærer deres fugle at blive bruset over af vand fra en blomsterforstøver, hvilket får dem til at pudse sig. (Mine fugle har jeg dog aldrig fået lært det).
Hilsen Eva
Hej Eva.
Mange tak for dit svar! Vores undulat både spiser og drikker godt. Hun begynder også så småt at "pludre" lidt en gang imellem, - hvilket er dejligt. Hun soignerer sig mere nu, men har stadig afføring i fjerpragten. Vi havde besluttet os for, at hun ikke skulle ud af buret, før hun var blevet håndtam, men det virker som at det kommer til at tage nogle uger. Er det forsvarligt at give hende en flyvetur nu, før hun er håndtam, eller vil det stresse hende for meget? Hun er en enkelt gang for få dage siden fløjet ud af buret ved en fejltagelse, men vi fik hende forholdsvis nemt tilbage ved at løfte buret op til hende.
Mvh. c & r
Hej igen.
Det var da en glædelig besked, at det går bedre med hende
Ja, der går ofte et par uger, før undulaten har vænnet sig rigtigt til sine nye omgivelser, og jeres lille undulat er da heldigvis godt på vej til dette, kan jeg høre. Jeg er sikker på, at hendes mave snart vil gå i orden igen, og hun vil efterhånden få fjernet det, som sidder og klistrer i dunene.
Når hendes mave er iorden, må I gerne give hende grønt dagligt, og lidt frugt indimellem. Af grønt kan du f.eks. give hende, gulerod, broccoli, persille, peberfrugt, majs (f.eks. minimajs), agurk - og så engang imellem salatblad. De fleste undulater elsker salatblade, men pga. indholdet af nitrat skal man ikke give dem det dagligt. Undulater er fra naturens side ikke de store frugtspisere, men lidt frugt engang imellem vil de dog gerne have.
Problemet med at lukke undulaten ud at flyve, før den er tam, er mest problemet med at få den tilbage i buret. Men hvis det gik så nemt tidligere, så tror jeg at jeg ville lukke hende ud at flyve igen, selvom hun ikke er tam endnu. Der kan dog også opstå situationer, hvor hun kan have brug for jeres hjælp, hvis hun crashlander el.lign. - men der kan du sikkert også sætte buret hen til hende, hvis dette skulle ske. Hvis bare hun kan finde ind hen til og ind i sit bur igen, så skal hun søge derhen, når hun bliver sulten.
Hilsen EVa
Den sidste sætning blev noget 'ævl'. Der skulle have stået: Hvis bare hun kan finde hen til - og ind i - sit bur igen, så skal hun nok søge derhen, når hun bliver sulten.
Eva
...og så lige en ting mere. Når I lukker hende ud at flyve, så pas på ved vinduerne - som hun først skal lære, hvad er. Mange fugle starter nemlig med at flyve ind i ruden, da de tror, at de kan flyve igennem dér.
Hvis du har persienner er det en god idé at trække dem ned - med åbne lameller - så hun kan se, at der er en afgrænsning af rummet. Efterhånden som hun har lært dette, kan du gradvist hejse persienner op. Hvis ikke du har persienner vil det være godt at markere ruden på anden vis, inden hun skal ud at flyve.
Hilsen Eva
hej
jeg har lige fået en undulat, en han. han sidder meget stille på sin pind, hverken spiser eller drikker endnu. det virker som om han puster enormt meget og sidder lidt og skiftevis åbner og lukker næbbet. er det normalt?
Hej tjt.
Du bør starte din egen tråd - og ikke bruge en andens, - så vil du også få besked pr. mail, når der er svar på dit spørgsmål.
Men ganske kort, - det er ganske normalt, at de sidder stille og ikke spiser og drikker de første dage. At den åbner og lukker næbbet tyder på at den er stresset - hvilket nok skyldes flytningen; men jeg spekulerer også på, om din undulat står det rigtige sted, nemlig et roligt sted, op ad en væg ?
Hilsen Eva
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024