Skriv dit svar nederst på siden
Til forumsoversigtenTilbage til Sygdommeforumsoversigten - Vingeskade?
Oprettet: [ 31. juli 2006] af: Lars Pedersen
Hej med jer
Jeg har to undulater. En 3-årig tam han, og en ny han, ca. 8 måneder. Den gamle har været lidt stresset over den nyes ankomst, fordi den nye 'forfølger' ham konstant og vil næbbes. Som tiden er gået er de dog begyndt at made hinanden, 'nusse' hinanden, slås og næbbes lidt, og virker uadskillelige, bortset fra at den gamle kræver fred en gang imellem, hvilket den unge DAMPmaskine har lidt svært ved at efterkomme.
Nu har den gamle imidlertid fældet temmelig meget, primært af sine vingefjer, og jeg lagde i går mærke til at han 'hælder' med den højre vinge, og konstant strækker sig, hvor det er tydeligt at vingerne ikke strækkes på samme måde, fordi den højre bøjer mere bagover. Til tider virker han så svækket at vingen faktisk blot hælder og foldes ud, og en kort flyvetur viste at han hurtigt bliver stakåndet og har svært ved at komme rundt.
Jeg har tanker om at han kompenserer for en vinge med for få fjer og derfor har overanstrengt eller forstrukket den, men fordi jeg i nogle måneder forinden har set ham strække den højre vinge lidt anderledes end den venstre (dog ikke så markant som nu), er jeg bekymret for om der skulle være noget galt med vingen.
Som altid under fældning er han svækket, og spiser ikke meget. Han virker ikke forpint eller smertepræget. Jeg har isoleret ham i et bur for sig så han kan få lidt fred, men ved ikke om der er andet jeg bør gøre.
Alle forslag og kommentarer er velkomne!
Mvh
Lars Pedersen
- Besvaret: [ 31. juli 2006 ] af: Junie Medlem af Nordisk Undulatforum
Hej Lars.
Det lyder da ikke så godt med din fugl!
Jeg ved ikke hvad det kan være,men jeg synes bestemt at du skal tage den til dyrlægen.Eller i hvert fald ringe til en dyrlæge og forklare problemet.
God bedring med den:)
Hilsen Junie.
- Besvaret: [ 2. august 2006 ] af: Eva
Hej Lars
Der går cirka 2 måneder før en vingefjer er vokset ud igen, så måske løser problemet sig selv til den tid. Hvis du mener, at der kan være noget andet galt med vingen, synes jeg ligesom Junie, at du skal kontakte en dyrlæge. Det bedste vil være en fugledyrlæge. (Det koster normalt kun et par hundrede kroner med en konsultation, så det er ikke en formue du skal af med.)
Fugledyrlæger kan du finde på denne side: http://www.undulatsiderne.dk/undulatselect.asp?ID=126
Hilsen Eva
Det er ikke længere muligt at svare i denne tråd
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024