Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
Hej Nadia
Undulater har som en del af deres fløjten/pludren også skræp-/skrat-lyde,- især når de bliver lidt kåde, så kommer der nogle skræp-lyde med indimellem.
Hvis de decideret sidder og kun skræpper, så kunne det lyde som om, der er noget de er utilfredse med.
Jeg plejer altid at åbne lågerne til buret om morgenen, når jeg giver mine to undulater rent vand, grønt og frugt mm. - men her for et stykke tid siden, glemte jeg det fuldstændig. Jeg gik ind og sad ved computeren i et stykke tid, og pludselig skræppede begge mine undulater i kor. Så gik det op for mig, at jeg havde glemt at lukke lågerne op til deres bur - og det var det, de ville gøre mig opmærksom på.
Men dine undulater kan også være utilfredse på anden vis. Måske kan de høre fugle udenfor og vil gerne ud til dem ? - eller de mangler noget adspredelse - som f.eks. friske grene fra frugttræer eller bøg/hassel at gnave i. Bambus er også noget undulater elsker at gnave i.
Eller måske har du dem for lidt ude at flyve ? - Der er mange muligheder, prøv selv at tænke efter, hvorfor fuglene måske er utilfredse Du er jo den, der bedst kender deres omgivelser. Har du mulighed for at sætte dem udendørs i buret et par timer, når vejret er til det ? (Helst 15 grader eller mere, når de er vant til at være indendørs).
Hilsen Eva
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024