Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
Hej Lars.
Det er sjældent at undulater bider hinanden i benet, så blodet flyder; og ungen er lidt forsvarsløs endnu i forhold til den 'gamle'.
Jeg tror problemet skyldes, at den 'gamle' har været alene i nogle år, og så er det stressende for den pludselig at få selskab. Ideen er absolut god med en undulat mere; men I er nødt til at give 'gamle' tid til at vænne sig til den ny på afstand først. Han bliver agressiv, fordi han føler sig truet af den ny. Han har vel kun været vant til sit eget selskab i 3 år, - så han behøver lang tid til at vænne sig til selskab.
Jeg vil foreslå at I sætter den nye i et bur for sig i mange dage - måske uger - så gamle kan vænne sig til den lille ny i ro og mag. Start med at have burene langt fra hinanden og flyt dem så tættere på efter en uges tid. Når 'gamle' begynder at vise mere interesse for den ny, så kan I måske tage dem ud at flyve sammen, så de er på 'neutral' grund - eller I kan åbne klapperne imellem burene, så de selv kan gå på besøg hos hinanden. Så har den ny også en 'flugtmulighed' ind til sit eget bur, hvis 'gamle' bliver agressiv igen. Derfor skal I også kun lade dem have kontakt med hinanden, når I er tilstede - indtil I ser om den lille ny er accepteret.
Hvis I bærer jer rigtigt ad og går langsomt frem - og tager hensyn til 'gamle' - respekterer hans grænser - så skal det nok lykkes, omend det kræver lidt tålmodighed lige i starten Og jeg er sikker på at 'gamle' bliver glad for selskab i det lange løb - for undulater er sociale flokdyr, som trives bedst i selskab med andre fugle.
HIlsen Eva
Hej Eva
Tak for de gode råd. Vi har faktisk haft den ny i et bur i den anden stue i ca. 2 uger inden vi flyttede dem ind ved siden af hinanden, og det var så her at balladen begyndte - hvilket passer godt med hvad du sagde. Til gengæld har vi haft dem ude at flyve sammen, og her gik kontakten langt bedre, idet den gamle straks begyndte at made den ny, pippede løs og sprang (tilsyneladende begejstret) omkring. Nu er det snarere et problem at den ny ikke vil lade ham være i fred, men konstant opsøger ham og vil være ved ham (af forståelige grunde). Her ser vi så af og til at den ny bliver sat på plads, hvilket vi ser som ganske normale tegn.
Mvh
Lars
Hej Lars.
Så lyder det som om, I har båret jer rigtigt ad - og at de er ved at ' finde melodien' nu sammen
Ja, den lille - er jo stadig en unge, der søger tryghed som hos sine forældre/søskende
Hvis 'gamle' siger fra uden at skade den lille nu, så er det bare, som det skal være
Hilsen
Eva
P.S.
Jeg er ikke helt klar over, om de er i samme bur nu - eller hvor langt I er nået ?
Men 'gamle' har jo ejerfornemmelse over sit bur - det er hans domæne - så løsningen med burene ved siden af hinanden (som nævnt tidligere) med åbne klapper imellem kan være en god overgangsordning.
Når den 'lille' bliver kønsmoden vil den kunne begynde at forsvare sig over for 'gamle' - så hvis 'gamle' bliver for grov overfor den, så vil DEN sige fra overfor 'gamle' - men den skal blive lidt ældre, før den kan gøre det. Måske skal I vente med at lade dem flytte sammen indtil da, det afhænger af hvordan det indbyrdes forhold fungerer mellem fuglene.
Hilsen Eva
Hej Lars.
Hvordan går det med dem ?
Hilsen Eva
Hej Eva
Well, den gamle er blevet mere 'fugl' som forventet og tilbringer megen tid med at håndtere den nye fugl. Faktisk er det således at vi overvejer om den gamle han er ved at være stresset, fordi den nye hele tiden vil snakke og ikke lader ham spise og sidde i fred, uden hele tiden at komme hen og prikke til ham. De bor p.t. sammen i et stort bur, og vi har set at det undertiden hjælper at give dem gamle lidt fritid uden for syns-og hørevidde af den nye. Så sidder han og sover te stykke tid, og knirker og knækker lidt, hvorefter han - som før i tiden - pludselig kommer væltende som et stort, grønt missil og pipper til tilstedeværelse ud over stuen. Han har det til stadighed med at sitre og løfte vingerne når han er træt og/eller stresset, men en dyrlæge som vi har talt med siger at han er sund og rask. Sådan ser tingene ud for øjeblikket.
Mvh
Lars
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024