Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
Hej AnnaMia
Generelt er vitaminiseret frø ikke noget man skal falde for. Ofte er vitaminer og mineralerne tilsat i form af små brødkrummer, endda ofte farvede. Undulaterne spiser ikke de krummer. Det er meget bedre at fodre varieret. Det handler om en godt sammensat frøblanding, grønt, friske grene, rent vand, en god opmadningsblanding, prøv at se siderne under foder:
http://undulatsiderne.dk/undulat.asp?TypeID=3
Vil du give vitaminer, så gør det i opmadningsfoderet. Meneraler kan du give i form af forskellige gnavesten, skaller eller mineralpulver i en lille skål.
Hej AnnaMia
Jeg kender ikke lige det nævnte foder, men (fugle)dyrlæge Ingeborg Mølbak anbefalede faktisk sidst de foderpiller, som Palle kalder farvede brødkrummer. Der er en smule af dem i de frø, man køber hos Bonnie Dyrecenter - det er røde og grønne klumper - og jeg spurgte hende forbavset hvad godt, der var ved det ? Hun sagde, at undulaten sjældent spiser alle frøene, men vælger dem fra, som den bedst kan lide - og dermed ofte ikke får den kost den burde. De røde/grønne klumper skulle indeholde stof fra alle typer frø, der er presset sammen og derefter farvet fordi det lokker fuglen til at spise dem.
Uanset at dyrlægen sagde sådan til mig, så er jeg personligt modstander af farvestoffer i daglig kost - samt industrielt fremstillet mad/foder. Jo mere maden bliver forarbejdet, jo mere ødelagt bliver den mht. de naturlige indholdsstoffer - og derfor tilslutter jeg mig Palles holdning om at fodre varieret med naturlige foderstoffer - samt give lidt vitamintilskud i f.eks. opmadningsfoderet.
Jeg ville heller ikke bryde mig om at give noget til mine undulater, som lugter kraftigt og grimt. Jeg har engang købt frø, som var i en slags plasticpose. De stank, da jeg åbnede posen - og selv efter flere døgns udluftning var lugten ikke væk. Jeg køber aldrig mere frø på den måde, men kun frø i papirposer. Jeg tror faktisk, at de pågældende frø, der stank var fra Vitakraft. Jeg smed dem ud
Hilsen
Eva
Hej AnnaMia,
Jeg tror godt, jeg kender det foder du snakker om. Er det ikke sådan nogle brune piller, der ligner dem, man giver til gnavere? I så fald er det de såkaldte pellets.
Jeg købte engang sådan en pose, men har i øvrigt senere hørt, at hvis man fodrer med pellets, skal de gives seperat. Pellets hører nemlig til i katerorien 'blødfoder', som let bliver fordærvet, og den fugt, de indeholder kan give uheldige reaktioner med frøene - og udvikle svamp og sådan noget...
Så (udover at jeg tilslutter mig Palles holdning hvad kunstige fødemidler angår) ville jeg heller ikke anbefale den blanding, fordi den (vistnok) nemt kan blive fordærvet.
Venlig hilsen
Rikke
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024