Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
Hej Daniel.
Jeg synes, at Max er rimelig tam, hvis han hopper op på din finger/hånd.
Jeg har selv to undulater, som går på finger, men dem kan jeg heller ikke kæle med. Jeg ved først nu, at jeg har gjort den fejl ikke at vedligeholde det at tage om undulaten - det var de vant til fra unger af. Hvis undulaten har været i hænder som unge, og man vedligeholder det efterfølgende, så er der basis for at have en undulat man kan kæle med.
Jeg har selv vurderet med mine undulater, at det er for sent nu (de er også 2 år gamle). De bryder sig absolut ikke om at man tager om dem - nu hvor de ikke er vant til det længere - og man kan jo godt sætte sig ind i, at det, at der kommer en stor hånd og holder dem fast, må være temmelig skræmmende.
Jeg kan klø min hun-undulat med skaftet af en halefjer, når hun sidder og hviler sig udenfor buret. Det har hun fundet ud af er rart. Måske kan du prøve det ? Når man holder skaftet af fjeren hen mod undulaten, så vil den gerne undersøge det med næbbet - og derfra er der så ikke så langt til at 'klø' den lidt (forsigtigt) med fjerskaftet i 'kindskægget'. Men det kommer nok også an på din undulat, om den bliver interesseret i fjeren, når du stikker den hen til den. Du kan selvfølgelig bruge en mindre fjer også - næste gang, din fugl taber én. Jeg har bare fundet ud af, at halefjeren er den min hun-undulat bedst synes om, at jeg klør hende med.
Hilsen
Eva
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024