Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
PS. Er der ikke en der kan skrive en let liste over hvad undulater gerne må have i deres bur..
Jeg savner et overblik..!!!
Hej Betina.
Da jeg lukkede mine to fugle sammen første gang, foregik det på den måde, at jeg først tog dem ud at flyve sammen. Derefter åbnede jeg klapperne imellem burene, og så lod jeg undulaterne selv bestemme, hvad der skulle ske. De gik først ind i det ene bur begge to, og dernæst ind i det andet bur begge to. Det var meget sjovt at iagttage.
De havde selvfølgelig hver især ejerfornemmelse over det bur, de var vant til at være i - og jeg lod dem have begge bure de første dage. Men efterhånden var de mest inde i det største af burene, som jo også var det jeg ville have dem til at flytte sammen i - og så fjernede jeg så det lille bur, da de så ud til at komme godt overens.
Ja, jeg vil tro hun-undulaten bliver mere fræk, når hun er faldet mere til. Det kommer også an på, hvor gammel hun er, for hvis hun kun er en unge endnu, så skal det nok kommer når hun bliver lidt ældre.
Du må gerne sørge for, at der er en kalk-jod-blok i buret og en Sepia-skal. Endvidere grit (groft sand og skaller) f.eks. i en skål på bunden af buret. Hvis du har sand i bunden af buret, skal det helst være groft - og så kan du bare strø nogle skaller ud over det.
De skal gerne have grønt hver dag, f.eks. persille, broccoli og gulerødder; men der er masser af andre grøntsager, som de vil synes om. Desuden lidt frugt.
Hirsekolbe, skal du holde lidt igen med - jeg klipper små stykker af på ca. 4. cm. og giver mine undulater 1 hver, som jeg sætter i en kontorklemme i tremmerne. Så risikerer man ikke, at de æder en hel hirsekolbe på én dag.
Håber du kan bruge noget af ovenstående
Hilsen
Eva
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024