Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
hej Mette
jeg har 3 undulater
1 meget tam. en knab så tam og en ny voksen jeg er ved og gøre tam. det er lidt samme situation som dine, men jeg gøre det at starter med hirsekolbe. når han har gjort som jeg ville eller har været til fredsstillende tryg og har spist af hånden. tage jeg kolben væk og sætter hånden så tæt på som overhovedet muligt dog kan det være en ide og starte i indgangen og langsomt flytte den frem når de kan se de slapper af. snak roligt til dem. Når de så sidder pænt og har accepteret din hånd er der. tager jeg den væk og belønder med hirsekolbe igen. og så slut. Det er en langsomlig men god metode syntes jeg.
Dina
Hej Mette.
Det er nok lidt sent nu at sige dette; men hvis man skal gøre en undulat tam, så skal den helst være i et bur for sig selv. Dvs. du skulle faktisk have haft dine to undulater i hver deres bur og arbejdet med dem hver for sig, måske endda i hvert sit rum.
Det er nemlig sådan at når de er sammen, så er instinkterne imellem fuglene så stærke, at de modarbejder tæmningen. Og det er derfor du ikke er nået ret langt med dine 2 fugle.
Jeg havde først min hun-undulat alene i 2 mdr. og hun nåede at blive rimelig tam, da jeg så købte en han-undulat til hende. De blev sat sammen allerede 2.dag han var hos mig - og han er aldrig blevet ordentlig tam, da hun har forhindret det. Når jeg havde fået ham på fingeren, så fløj hun hen og jog ham væk. Hun skulle jo ikke have konkurrence!
Sådan er det nok ikke med dine undulater; men det at de er sammen hele tiden opfylder i så rigelig grad deres behov for kontakt, at det ikke er så interessant med kontakten til dig. Hvis derimod undulaten er alene, så keder den sig noget, og vil gerne have kontakt, og dermed er det nemmere at få den tam.
Men tålmodighed er under alle omstændigheder nøgleordet, hvad enten du arbejder med undulaterne på den ene eller anden måde. Hvis én af dem er spejlglade kan du prøve at holde et spejl i hånden og se, om det lokker. Sådan gjorde jeg med min hun-undulat, da hun ikke er særlig madinteresseret og svær at lokke med hirsekolbe. Det varede ikke længe før hun kravlede op på min pegefinger, som jeg holdt på forsiden af spejlet. I lang tid kunne jeg så 'fange' hende ved at lokke med spejlet, når hun var ude at flyve. Først meget senere begyndte hun at hoppe over på min finger, når jeg tilbød hende den. Og jeg har stået meget længe med fingeren fremme, før hun fandt på at hoppe over på den.
Du kan også prøve med en pind. Det er nemmere at lokke undulaten over på en pind, end det er at få den over på fingeren. Det kan være et 'mellemskridt' før den kommer over på fingeren.
Hilsen
Eva
Hej igen, og tak for jeres svar ang tæmning. Jeg er ved at afprøve jeres råd. Og det er også lykkedes at komme til at "kæle" lidt med den ene
Jeg har lige et spørgsmål til: Jeg tager til Ærø her i påsken. Bor i kbh så det er en tur på ca 3 en halv time i bil og med færge. Jeg har en til at passe dem, men hun er ikke meget hjemme så de vil komme til at sidde en del alene et fremmed sted.
Er det synd hvis jeg tager dem med, er køreturen for lang? (de er normalt ikke skræmt over at køre i bil, men de har også kun kørt i 20 min.)
Jeg er meget pyldret med dem og vil under ingen omstændigheder udsætte dem for noget der vil skræmme dem, men jeg syntes det kunne være så rart at have dem med for jeg savner dem når jeg er væk.
Hilsen Mette
Hej Mette.
Det er en meget lang tur for en undulat at rejse. Når der er 2 er det lidt bedre, for så 'støtter' de hinanden lidt, og hvis de ikke bliver stressede af at køre i bil, er det endnu bedre. Det vil også være stressende for dem at skifte hjem, hvis du lader dem bliver hjemme og blive passet hos en veninde.
Så ingen af situationerne er ideelle. Det bedste ville for undulaterne være, hvis de kunne blive hjemme hos dig, og din veninde kunne komme og kigge til dem 1 eller 2 gange om dagen. Men det lader sig vel ikke gøre ?
Alternativt tror jeg faktisk, at jeg ville vælge at tage dem med mig, hvis det var mine undulater - hvis ikke de kan blive passet hjemme hos sig selv. I og med at de har taget det pænt tidligere at køre i bil, ville jeg nok vælge dette - men det er og bliver en afvejning for og imod - da sådan en lang tur aldrig kan være ideel for undulater.
Hilsen
Eva
Hej Eva tak for dit hurtige svar. De er blevet passet ude før og det er gået meget godt. Men det har også været hos nogle der er vant til undulater. Det er min veninde ikke, men jeg tror på at hun nok skal passe godt på dem alligevel. Men dt er jo lige det at de skal være meget alene et fremmed sted, men de har selvfølgelig hinanden. Jeg må gå i tænkebox.
hilsen Mette
Hej Mette
Det kan være meget problematisk at lade en undulat passe fremmede steder. Jeg har gennem tiden modtaget mange mails hvor en undulat har fået dårlig mave og efterfølgende døet af det. Jeg ville, hvis jeg var dig, tage fuglene med, tre timer i en bil er ikke nær så slemt som flere døgn!!
Det ændrer jo sagen en hel del. Hvis det virkelig er så alvorligt at få dem passet ude er der jo ingen tvivl!!! Jeg tager dem med, og krydser fingrer for at køreturen går godt.
Hilsen Mette
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024