Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
Hej Johnnie.
Til lykke med det !
- som du måske kan huske fra mine tidligere indlæg, så har jeg også en hun-undulat som bider temmelig hårdt indimellem - enten fordi den synes det er sjovt, eller også fordi den bliver vred på mig, når jeg har den på fingeren, og den ikke får lov til at undersøge mit ansigt. (Der bider den mig nemlig også - jeg har haft sår flere steder i ansigtet. Hun synes desværre, at det er dejligt at sidde og gumle på hud, som hun har gnavet af ansigtshuden. Jeg synes selvfølgelig at det gør av, - og sårene bagefter er grimme).
Nå, men det var et sidespring - men fortsat held og lykke med tæmningen af den 'vanskelige' hun-undulat.
Eva
Tak for det Eva
Jeg synes nu ikke at den bider så hårdt igen, men det er vel det med, hvor stor ens smertetærskel er? )
Den synes især om at sidde i håret, og pille i det og i hovedbunden(der er måske lidt skæl tilbage, den kan "hakke" a' ) ).
Og så er den en eminent flyver, og har fået den gamle han med på vognen, så at sige. Hannen har aldrig fløjet så meget som den gør nu, efter den nye hun er kommet ind i huset. ).
Hej Johnnie.
Jeg har bemærket, at der er forskel på næbbene hos mine to undulater. Hun-undulaten, som bider, har et meget spidst og skarpt næb - og hun kan bide, så der kommer sår bagefter - så det er ret effektivt !
Men det kommer jo også lidt an på, hvor de bider henne - hvor ondt det gør. Min hun-undulat får nogle gange fat omkring negleroden - og det gør altså nas!
- og så iøvrigt så bider hun altså til. Hvis jeg trækker hånden til mig, så hænger hun fast.
Nå han-undulaten bider mig - hvilket han kun gør meget 'forsigtigt' - så gør det aldrig ondt.
Hilsen
Eva
Hej Eva
Min hunundulat har også et spidst næb, men den har da endnu ikke bidt igennem. Og man kan stoppe det bideri (til en hvis grad) ved at slå fuglen ganske blødt og jeg understreger ganske blødt på næbbet ,og f.eks sige "må ikke" eller Stop".
Det kan måske få den til at lære ikke at bide hårdt, eller helt stoppe med at bide. Men det er jo fuglen's natur at bide i alt, også i mennesker ). Min havde fat i øreflippen idag, og det er jo et ømtåligt sted, men den bed da heldigvis ikke igennem (denne gang). ).
Hej Johnnie.
Jeg har vist skrevet om det før. Jeg bruger den samme metode som dig med at 'knipse' på undulatens næb, samtidig med at jeg siger bestemt 'nej'.
Som jeg vist skrev tidligere, så virkede det kun i en periode på min hun-undulat. Hun kan simpelthen ikke lade være med at bide - især i nogle perioder! Hun synes det er evigt sjovt. Jeg kan se, at hun godt ved, hvad 'nej' betyder - men hun kan bare ikke styre sig med det bideri. Hun har sine 'perioder', hvor hun er mere flink og bider mindre - men hun har desværre fået smag for at tygge på min hud, når hun har fået noget af, - og det gælder især ansigtshuden, som åbenbart er nem for hende at 'tage en bid' af. Her har hun endnu ikke opdaget, at hun ikke skal bide. Også fordi, hun ikke har fået mulighed for at komme så tæt på mit ansigt så mange gange - at hun har lært, at det er 'forbudt'. Og jeg har ikke lyst til at lægge ansigt til, at hun skal blive ved med at 'øve' sig, for jeg får nogle grimme sår bagefter.
Hilsen
Eva
Hej Eva
Ja det har du godt nok skrevet om før )
Så er der jo ikke meget at gøre ved det, andet end at holde fuglen på afstand (hvilket kan være svært) så den ikke får mulighed for at bide. Man kan jo ikke ligefrem, give den mundkurv på ).
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024