Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
Kære Ole Pihl
Man deler undulater op i to serier: Den grønne serie (hvor de gule også hører hjemme) og den blå serie (der også omfatter de hvide). Det forholder sig sådan at den grønne farve er dominant (vinder) over for den blå, dvs at en grøn fugl kan få en blå unge, men en blå fugl kan ikke få en grøn unge. Den blå farve kaldes resessiv.
http://undulatsiderne.dk/undulat.asp?TypeID=4
på dette link er der en lille simpel tavle, der viser hvordan farverne arves. Oppe I hjørnet: 1,0 betyder han og 0,1 betyder hun. Det store bogstav står for den dominante egenskab, i dit tilfælde grøn. Og det lille bogstav for den resessive, i dit tilfælde blå. I denne tavle er der krydset en grøn han-fugl (AA), der ikke er bærer af blå, og en blå hun-fugl (aa). Alle ungerne bliver grønne (A) og er bærere af blå (a). De kaldes grøn/blå eller "grøn split blå". At de er bærere af blå viser sig kun når ungerne selv får unger. Det kan ikke ses på en grøn fugl, om den er bærer af blå.
Du kan lave din egen tavle på samme måde bare skift bogstaverne ud med: han-fugl (Aa) og hun-fugl (Aa). Resultatet bliver at du får en unge der er (AA) = kun grøn, to unger der er grønne men bærer på blå (Aa) og en blå unge (aa). Dvs at ifølge teoriien er der 25% sandsynlighed for at få en blå unge fra to grønne/blå fugle.
At du har fået 7 blå unger fra grønne forældre er derfor ikke umuligt, men meget specielt. Sandsynligheden er nemlig 0,25 X 0,25 X 0,25 X 0,25 X 0,25 X 0,25 X 0,25 = 0,006% = meget usandsynligt. Du kommer næppe at se samme udfald igen
De blå fugle (par 3) kan kun få blå unger, så der er der ikke noget hokus pokus.
Hvis du vil vide mere om emnet så klik på linket nedenfor, og læs om den Mendelske arvelære. Der findes garanteret også flere bøger og web-sider om emnet.
http://undulatsiderne.dk/undulatselect.asp?ID=87
Jeg har kun forklaret om arveforholdet mellem grøn og blå. De øvrige varieteter må du spørge eksperterne om (f.eks Palle
Held og lykke
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024