•    Kan man adskille to fugle igen ?
  Oprettet: [ 4. april 2005] af: Gitte
  Hejsa
  Jeg fandt før jul en undulat, ude i naturen, jeg satte den sammen med min egen undulat... Nu er spørgsmålet så: Kan jeg skille de to fugle igen....altså gå af med den ene ?

•    Besvaret: [ 4. april 2005 ] af: Edith

  Hej Gitte.
  
  Undulater er flokdyr. De trives bedst , når der er flere individer sammen. Det mindst vi kan byde en undulat, som vi har valgt at anskaffe os, at give den en artsfælle. De er levende væsner og har nogle basale behov, og det er blandt andet at ikke leve alene.
  
  Du skriver ikke, hvad grunden er til et evt. ønske om adskillelse, men den skal være god , før jeg synes at det er iorden at komme af med den ene og lade den anden stå tilbage uden en erstatnings partner.
  Spørger du din fugl, så vil den være enige med mig, SMIL.
  
  Hilsen Edith

•    Besvaret: [ 5. april 2005 ] af: Gitte

  Hejsa Edith
  Det var aldrig meningen at jeg skulle have to undulater, jeg har har haft min egen i godt 3 år..da jeg fandt den anden ude i naturen.....
  Gunden til at jeg vil af med den ene, er at jeg har panikangst, og det tærer på nerverne, at de skratter hele dagen......men hvis det er en dårlig ide at adskille dem, så vil jeg selfølgelig beholde dem begge, eller gå af med dem begge :-/
  Venlig hilsen Gitte
  PS. mange tak for det hurtige svar

•    Besvaret: [ 5. april 2005 ] af: Edith

  Hej Gitte.
  Hej Gitte.
  
  SMIL, ja de snakker uafbrudt. De er meget sociale og snakesagelige. Så jeg kan godt forstå, at det kan virke irriterende, at høre på dem dagen lang.
  
  Hvis du ikke har så meget glæde af dem, så kan du selvfølgelig komme af med dem begge to.
  Det er meget tænkeligt, at hvis du skiller dem ad, så vil den anden jo kalde på sin ven uafbrudt i starten.
  Hvad køn har de??? Hunner er måske mere skæppende. Er det 2 hunner du har??? SMIL.
  
  Hilsen Edith

•    Besvaret: [ 5. april 2005 ] af: Gitte

  Hej Edith
  Det er to hanner .
  Det er ikke det at de snakker/pipper der genere mig, det er kun alt den skratten, og efter at jeg har fået et større bur, virker det til at det er blevet meget værre :-/.
  Jeg ville være meget ked af at skulle af med min egen, da jeg har haft ham i flere år, inden den anden kom til...det er derfor jeg ville have gået af med den anden....men hvis min fugl bliver trist og deprimeret, så vil/ kan jeg ikke gøre det imod ham... men jeg ved så til gengæld heller ikke hvem der ville tage imod en 3½ årig + en noget ældre (tror jeg).
  Venlig hilsen Gitte

•    Besvaret: [ 5. april 2005 ] af: Edith

  Hej igen.
  
  En opdrætter vil sikkert tage imod dem, hvis det kommer så langt. Hvor bor du henne??? Jeg kender mange rundt omkring, måske også nogen i dit område.
  
  Hilsen Edith

•    Besvaret: [ 5. april 2005 ] af: Gitte

  Hejsa
  Jeg bor i Odense.
  Dvs. at du vil anbefale mig at gå af med den begge, i stedet for at adskille dem ?
  Venlig hilsen Gitte.

•    Besvaret: [ 5. april 2005 ] af: Eva

  Altså ......., hvis det er hensynet til undulaterne, som skal veje tungest, så skal du måske gå af med begge undulaterne, men hvis det er hensynet til dig, så synes jeg at du skal prøve at adskille dem og beholde den, som du havde først og var glad for i 3 år.
  Undulater bliver trods alt holdt for vores skyld, og jeg synes at du skal vælge allerførst ud fra dine egne ønsker. Selvfølgelig vil der blive en overgang, hvor din undulat sørger og er lidt deprimeret, men måske har du mulighed for i den periode, at være ekstra meget sammen med den. Hvis ikke den har et spejl, så giv den et at trøste sig med. Der vil være en periode, hvor undulaten er trist, men så vil den vænne sig til, at den er alene igen. Det er selvfølgelig synd for den - men det er også synd for dig, hvis du skal være uden undulat.
  Hilsen
  Eva

•    Besvaret: [ 5. april 2005 ] af: Gitte

  Hej Eva
  Jeg vil meget gerne tage hensyn til min egen fugl, og hvis det bedste er at gå af med dem begge....så tror jeg at jeg vil gøre det, jeg elsker min fugl, og vil kun det bedste for den, så må jeg desværre selv komme i anden række.
  Venlig hilsen Gitte
  PS. Jeg har ellers altid hørt, at man ikke må give en fugl spejl...den skulle vist blive halvskør af det.

•    Besvaret: [ 5. april 2005 ] af: Edith

  Hej Gitte.
  
  Du har hjertet på det rette plads.
  
  Det er ikke undulaten, som valgte at bo sammen med os, det var os, som valgte dem. Derfor skylder vi dem et værdigt liv set fra fuglens side og ikke af vores egne , måske egoistiske grunde.
  Den kan ikke selv vælge, men hvis den kunne , så ville den vælge at bo sammen med MINDST en artsfælle, som han kan dele de daglige aktiviteter og gøremål med. I naturen gøre de alt sammen. Når den ene af flokken begynder at spise, så kommer de andre også ned for at spise, osv. De lever i harmoni og fællesskab og er en del af deres flok.
  De er ikke skabte til at leve alene.
  
  Mange fugle lever alene og mange mennesker tror, at deres fugl har det godt, selvom den er alene, men det er ikke sikkert fuglen mener det samme.
  
  Har man én undulat, så burde det være plads til en mere. Den fylder og sviner trodsalt mindre end mine to Jacoer i stuen.SMIL
  
  Men den sidste beslutning er din jo. Det her var kun mit syn på dette emne, set fra fuglens naturlige levemåde.
  Og der er sikert andre, som mener det helt
  tredje. Og der skal der også være plads til.
  
  Ønsker du at komme af med dem til en opdrætter, så kan du sætte en annonce ind på forsk. netaviser: undulat opdrætter søges i Odense og omegn. På den måde har du mulighed for at se stedet og kan vurdere, hvor du føler dig mest tryg for at aflevere din fugl.
  
  Held og lykke med dine fugle. Jeg håber, du kan bruge mit svar til at komme lidt tættere på din beslutning.
  
  Hilsen Edith
  
  

•    Besvaret: [ 5. april 2005 ] af: Eva

  Mht. spejl til undulaten, så kan jeg fortælle, at jeg har to undulater, som har hver deres spejl, og ingen af dem er blevet skøre af det. Den ene har et meget afslappet forhold til spejlet, og bruger det kun lejlighedsvis til at 'snakke med'. Den anden er meget glad for sit spejl, og bruger meget tid foran det - men er på ingen måde blevet 'skør' af det. Jeg kan sagtens aflede dens opmærksomhed med andre ting - og det er da heller ikke hele dagen, at den sidder foran spejlet, selvom jeg må indrømme, at den sidder der meget. Så det afhænger nok af undulaten, hvordan den trives med et spejl.
  Hilsen
  Eva

•    Besvaret: [ 6. april 2005 ] af: Gitte

  Hej Edith
  Jeg kan sagtens følge dig ... Jeg har før haft fugl som var alene, den trivdes i bedste velgående, og det gjorde min nuværende fugl også....jeg tog kun den anden fugl ind, da jeg ikke kunne lade den være i naturen, det ville være dens død....derfor er jeg ked af at skulle af med den.....resultatet bliver nok at gå af med begge, for den/deres skyld ikke min egen....
  Du skal have mange tak for svaret, det gjorde mig lidt klogere
  Venlig hilsen Gitte

•    Besvaret: [ 6. april 2005 ] af: Gitte

  Hej Eva
  Jeg håber ikke at du tog det som en bebrejdelse...jeg er bare altid blevet advaret imod spejle, så jeg har aldig haft et til mine fugle
  Venlig hilsen Gitte

•    Besvaret: [ 6. april 2005 ] af: Eva

  Hej Gitte.
  Nej, nej - jeg tog det ikke som nogen bebrejdelse med hensyn til det med spejlene - jeg har hørt den begrundelse før. Undulater kan også blive skøre af at have en klokke, - det kan jeg tale med om - for min hun-undulat kunne flippe helt ud over sin klokke før i tiden, som den brugte som boksebold. En 'omgang' kunne vare flere minutter - og det så fuldstændig vanvittigt ud. Jeg overvejede på et tidspunkt at fjerne klokken - men så dæmpede undulatens iver sig noget - og den har nu et mere 'normalt' forhold til klokken, så den har fået lov at beholde den.
  
  Mht. dine undulaters larm og skratten, så kan jeg godt følge, at især den skrattende lyd kan genere, - det gør den også hos mig indimellem - men kun kortvarigt, så går det over igen for mit vedkommende. Jeg tror, at det er fordi jeg overvejende tænker meget positivt omkring mine undulaters pipperi/skratteri - nemlig, at det er så utroligt livsbekræftende, og de er nogle små 'livsstykker'. Så bliver jeg ikke 'hængende' i opfattelsen af at skratteriet generer - men bliver selv optaget af andre ting, hvor det ikke generer.
  Så prøv in du kan vende din opmærksomhed mod andre ting, når skratteriet generer.
  Hilsen
  Eva

•    Besvaret: [ 6. april 2005 ] af: Gitte

  Hejsa Eva
  Jeg har prøvet de sidste månneder at slå det hen, men det går simpelthen ikke, min panikangt er blevet forværret i denne periode, og hvis jeg ikke snart finder ud af noget, risikere jeg at blive låst fast i mit eget hjem, det er derfor jeg er så sesperat efter en løsning.
  Hvad angår det med klokker, så oplevede jeg nøjagtigt det samme....havde den ikke fået et mere afslappet forhold til klokken, havde jeg også taget den ud igen...det ene øjeblik nussede og hyggede den, og det næste øjeblik blev den helt aggresiv på klokken.
  Venlig hilsen Gitte

•    Besvaret: [ 6. april 2005 ] af: Edith

  Hej Gitte.
  
  Jeg er igang med at finde nogle opdrættere i dit område. Så kan du se, hvad du bestemmer dig for.
  Og jeg sætter pris på din ærlighed. Du melder ud, og det er helt iorden.
  
  Hilsen Edith

•    Besvaret: [ 6. april 2005 ] af: Gitte

  Hej Edith
  Jeg vil sætte rigtigt meget pris på hvis du fandt et sted, det er nok det bedste at gå af med dem...også selv om det kommer til at gøre meget ondt
  Venlig hilsen Gitte.

•    Besvaret: [ 6. april 2005 ] af: Edith

  Hej Gitte.
  
  Hvor tam er de fugle???? Og hvad farver har de???? Hvis de ikke er tamme, er også iorden, bare jeg få nogle oplysninger om dem, hvis mine forbindelser spørger .
  
  Hilsen Edith

•    Besvaret: [ 6. april 2005 ] af: Christian

  Hej Gitte og Edith
  
  Jeg har ikke selv undulater, men kan skaffe et sted til dem, med mange andre undulatrer, springparakitter, græsparakitter, zebrafinker og alt muligt andet. Et stor voliere! Det er en meget god fugleven. Lyder det som noget?
  Det skal siges at han ikke vil give penge for fuglene, alder og køn mm. For han har selv for mange hanner, men når du ikke kan have dem, så vil han godt overtage dem! Men, kan jeg få buret med? og hvor stort er det?
  
  Det er hvad jeg kan hjælpe med. Bor lidt uden for odense. I en by som hedder Blommenslyst!
  
  Christian
  

•    Besvaret: [ 9. april 2005 ] af: Gitte

  Hej Edith
  De er ikke håndtamme, de er blå, og som skrevet tidligere er min godt 3½ år, og den anden vil jeg tro er ældre end min, begge hanner
  Venlig hilsen Gitte
  PS. Undskyld ventetiden, jeg har ikke været hjemme.

Se billede

•    Besvaret: [ 9. april 2005 ] af: Gitte

  Hej Christian
  Det lyder ellers godt.....men buret medfølger desværre ikke
  Venlig hilsen Gitte
  PS. Undskyld ventetiden, jeg har ikke været hjemme.

•    Besvaret: [ 9. april 2005 ] af: Christian

  Hej Gitte
  
  Vil du selv komme med fuglene?
  
  Så er det ok, at buret ikke medfølger!

•    Besvaret: [ 9. april 2005 ] af: Gitte

  Hej Christian
  Ja, det vil jeg meget gerne, så kan jeg også se deres nye hjem, og få lidt ro i sjælen samtidig
  Hvornår kan han tage dem ? og adressen ?
  Venlig hilsen Gitte
  

•    Besvaret: [ 9. april 2005 ] af: Christian

  Ved ikke. Hvornår kan du?

•    Besvaret: [ 9. april 2005 ] af: Edith Kristensen

  Hej Gitte.
  
  Det kan du bare se. Det går hurtigere end du måske turde at regnet med .
  
  Christian er en god fugleven af mig og jeg kender ham personligt, så jeg er ikke i tvivl et øjeblik, at du er i gode hænder. Held og lykke med afleveringen.
  
  Hilsen Edith

•    Besvaret: [ 9. april 2005 ] af: Gitte

  Hej Christian
  Hvad siger du til mandag formiddag/ middag ?
  Venlig hilsen Gitte
  
  
  Hej Edith
  Det er dejligt at høre, at jeg og fuglene er i gode hænder
  Venlig hilsen Gitte

•    Besvaret: [ 10. april 2005 ] af: Palle Frejvald Hansen

  Hej Christian og Gitte
  
  Tænk lige på at alle og enhver kan gå ind her og læse. Prøv at fortsætte kontakten privat. Opgiv eventuelt en hotmailadresse, den kan altid slettes hvis den misbruges.
  
  Jeg sletter Christians seneste indlæg da det indvolverer tredie person.
  
  Undulathilsen
  Palle Frejvald Hansen

•    Besvaret: [ 10. april 2005 ] af: Gitte

  Hejsa Palle
  Vil du være sød at slette min sidste besked med min mailadr. ?
  Jeg har fået fat i Chistian .
  Venlig hilsen Gitte
  
  PS. Mange tak for et godt forum :-D

•    Besvaret: [ 10. april 2005 ] af: Palle Frejvald Hansen

  Hej Gitte
  
  Det er hermed gjort.
  
  Undulathilsen
  Palle Frejvald Hansen

•    Besvaret: [ 10. april 2005 ] af: Gitte

  Hej Palle
  Mange tak
  Venlig hilsen Gitte

•    Besvaret: [ 6. maj 2006 ] af: Helene

  Det her handler om springparakitter...
  
  Hvis man nu får et kuld unger kan man så beholde det kuld? Jeg tænker på hvis man vil sælge dem og ingen vil have dem kan man så selv holde dem? for jeg har hørt at hvis man beholder et kuld unger og så hunnen lægger æg igen at hannen så vil flænse de gamle unger.
  
  Venlig hilsen Helene.
  
  

•    Besvaret: [ 6. maj 2006 ] af: DyreVen Medlem af Nordisk Undulatforum

  Hej Helene.
  
  Start gerne et nyt tråd om dit spørgsmål under Opdræt, da din indlæg bliver højt sandsynligt ikke læst herinde .
  Tråden du skrev i nu er over 1 år gammel og ligger godt gemt i enden af bunken ag indlæg.
  
  Hilsen Edith
  www.tomiss.dk

Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024