Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
I kan faktisk ikke gøre så meget. Det er helt naturligt, at den unge er ovenud glad for at have fået selskab og ligeså forståeligt, at den nye og ældre bliver kørt træt og ikke gider den. Jeg har oplevet det samme, hvor den nye unge jagtede min ældre fugl, som konstant søgte tilflugt hos mig for at være i fred for den. Jeg gjorde det, at jeg lukkede den ene i buret i nogle timer ( den gamle eller den nye på skift) i løbet af dagen blot for at give den gamle et pusterum, noget frihed. Jeg var tæt på at aflevere den nye tilbage, for jeg syntes det var formålsløst på den måde, men efter 3 uger vendte billedet totalt fra den ene dag til den anden. Min gamle begyndte at jage den nye, og det satte et andet perspektiv på situationen. Lidt efter lidt blev de rigtig gode venner med gensidig respekt. De har nu levet sammen i over fire år, - de er også begge hanner. Har man to af samme køn, kan det godt ske, at de danner par, således at den ene agerer modsat køn i fuld overensstemmelse. Det er ikke tilfældet hos jer endnu, og højst sandsynligt vil den nye ældre herre sige fra og sætte den anden på plads inden så længe.
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024