Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
Hej Louise,
Fugle vil altid skjule sygdom, da de i naturen ellers vil være jagtemne for et rovdyr = døden. Så kun en meget syg fugl, vil du for alvor kunne se på, at den er syg og ikke være i tvivl.
Jeg tror I skal tage fuglen til en FUGLEKYNDIG dyrlæge og få den checket igennem, hvad der kan være galt. Fuglekyndig er vigtigt, da I ellers risikerer ikke at få noget ud af besøget.
Vitaminer i vandet er dog en dårlig ide, da de bakterier som forefindes naturligt i vand vil formere sig livligt takket være de tilsatte vitaminer. Køb i stedet vitaminer til at drysse over frøene. (Af en eller anden grund anbefaler dyrehandlerne desværre ofte vitaminer til vand )
Undulater kan i perioder med fældning blive meget stille - normalt varer det en uges tid. Det kan sikkert forklare nogle af de episoder i har oplevet med fuglen tidligere. Men som du beskriver den ny, synes jeg den lyder syg.
Hvis du vil have hjælp til at finde en fuglekyndig dyrlæge, så må du lige skrive hvor du bor
Prøv også gerne at give lidt æggefoder supplerende. Du kan købe noget færdiglavet, tørt æggefoder eller du kan prøve om han vil spise det hjemmelavede : Mos et hårdkogt æg og bland op i ½ - 1 dl rasp. Kan opbevares i luftæt beholder i køleskab ca 4 dage. Tag en teskefuld og bland med lidt fintrevet gulerod og server. Lad kun stå fremme en halv dags tid, da det hurtigt bliver dårligt. Kom evt. lidt smuldret hirsekolbe i de første gange, for at opmuntre ham til at spise.
Hvilken frøblanding får han iøvrigt ?
Kære Eva. Tak for dine svar. Vi bor på Østerbro i Kbh. Vil prøve med æggefoder (er det hele ægget eller kun blommen?) og desuden få købt vitaminer til at drysse over frøene. Vores undulat får Luxus Undulatblanding (fra Poppi Dyrecenter). mvh Louise
Selvtak Det er hele ægget, du moser De kan have godt af lidt animalsk protein. Hvis han vil spise det må du gerne give det dagligt i perioder med fæld - og ellers 1-2 x ugtl. Hvis ikke han vil have det hjemmelavede, så prøv at købe færdiglavet - det har en noget anden smag
Hvis I har bil ? - så vil jeg anbefale jer at få en tid hos Anette Fugl Thomsen hos Kongelundens Dyreklinik på Amager, da hun er en af Danmarks bedste fugledyrlæger, og hun er heller ikke dyr. Jeg har kørt fra Nordsjælland og ind til hende flere gange , da jeg hellere vil køre ekstra og så benytte en dyrlæge, jeg er sikker på er virkelig dygtig
Tak for tippet med fru Fugl … på Amager. Vi prøver med den hjemmelavede æggeblanding først. TAK!
Ja, det er pudsigt at hun hedder Fugl til mellemnavn
Alternativt er der Østerbrogades Dyreklinik, Annemette Kleemann. Hun er ikke fugledyrlæge, men har selv fugle så hun har en del forstand på fugle og vil i hvert fald kunne checke ham med lunger og hjerte mm. - og hun vil også kunne sige om I skal videre til en fuglekyndig dyrlæge. Hun er meget rimelig med pris - har også brugt hende en overgang
http://www.abcdyr.dk/
I kan jo godt prøve at se det an en uge eller to mere, men synes heller ikke I skal blive ved med at udsætte det, da det kan blive sværere at få ham rask, jo længere tid der går, ....hvis altså han er syg.
Har været inde på de to dyrelægers hjemmesider som du anviste. Der står ingenting om priser - og da jeg ingen erfaringer har med dyrelægebesøg angående fugle (eller andre dyr), vil jeg lige tillade mig at spørge dig, som erfaren og kyndig fuglerådgiver: hvor meget er en "meget rimelig i pris"? sådan cirka?
De ligger begge omkring 450,- kroner i pris for en konsultation mener jeg. Østerbro måske en anelse billigere. Hvis der kommer medicin til, er det som regel meget små beløb det drejer sig om, da en fugl jo vejer 30-50 gram og skal have meget små mængder medicin.
En dyrere konsultation kan du finde hos nogle dyrlæger, hvor det koster knap 600,- for en konsultation. Desuden har jeg været hos en som lagde udgift til undersøgelse af klatter oveni konsultationsprisen med på Kongelunden/Anette Fugl hørte det med i prisen
Så derfor anbefaler jeg gerne det sted
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024