Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
Hvornår har du overtaget dem ? Ja, det er jo synd hvis fuglene har siddet indespærret i et bur, så kan de være virkelig bange for verden udenfor. De har helt sikkert brug for tilvænning til de nye omgivelser og der kan let gå et par uger med det. Placeringen er vigtig - at de ikke står midt på et bord fx, men at de har mindst en væg bag sig og helst på den lange side.
Du kan forsøge at vænne dem til dig ved at sætte dig ved siden af dem og læse højt af en artikel elelr en bog. De har brug for at vænne sig til din stemme og til at du bare er der.
Du skal nok ikke tænke på at lukke dem ud før de er faldet lidt mere til ro hos dig. Så start med at åbne lågen og have en eller to siddepinde lige uden for lågen hvor du sætter hirse op, så de skal hen til lågen for at få fat i det. Husk at dække vinduesfladerne for - med persienner, gardiner eller masser af post-it-sedler. Ellers risikerer du at de flyver mod lyset og durk ind i ruden. Du skal have god tid, når de vover sig ud - for det er ikke sikkert a tde selv kan finde tilbage til buret, og derfor må du bare give dem masser af tid og afvente. Hvis det kniber meget kan du prøve at få dem til at finde tilbage til taget af buret i første omgang ved at sætte hirsekolbe fast ovenpå taget.
Hvis de finder taget - og hirsen - så fjerner du den senere og afventer om de kan finde hirsen ved lågen. Og hvis de overhovedet ikke kan finde ind, så venter du til det er mørkt - og undlader at tænde lyset, men du skal lige kunne skimte fuglene. Når de sover - burde du kunne hapse dem med en hånd foran og en hånd bagved - stille og roligt, for de flytter sig ikke lige, når de sover. Og de vil dårligt opdage hvad der sker, for undulater ser ikke særligt godt i mørke. Alternativt kan du smide et viskestykke hen over dem (en ad gangen.).
Jeg tror måske at du på sigt, vil kunne få glæde af denne video - og så er det ellers med at finde tålmodighedspillerne frem :
https://www.youtube.com/watch?v=n_41yhF9fg0
Hvis de slet ikke kommer ud af buret, så skriv igen
Tusinde tak for det udførlige og hurtige svar, det har trøstet mig. Tålmodighed skal der til, for de ved ikke engang hvad en hirsekolbe er, tror jeg. Jeg har kun haft dem en lille uge, så jeg ved der skal tid til, og den har jeg også. Jeg vil bare have, at fuglene føler de har det optimalt. Jeg sidder og taler med dem meget hver dag, og jeg kan se, at de "putter" sig og sidder og "skurrer næb", virker som om de hygger sig, når jeg taler med dem. Jeg prøver og ellers skriver jeg igen. Kan jo ikke nænne at gå af med dem, de skal helst ikke blive kastebold/e. Ville de på længere sigt befinde sig bedre i et voliere, hvis nu tingene ikke "flasker" sig, jeg har dem iet meget stort bur. Endnu engang tak
Jeg bliver lige nødt til at skrive igen, tusinde tusinde tak for videoerne, her kan jeg se, hvor lang tid det kan tage, og det har jeg ikke noget imod. Tak
Hej igen, Hanne
Det er svært at tæmme voksne undulater - og det gør det nok ikke nemmere at der er to - men jeg synes det er flot at du gør forsøget. Man kan sagtens nyde dem selvom de ikke er tamme, men tamme fugle giver mere glæde, når man har dem i sit hjem end ikke-tamme, for kontakten med dem er jo skøn. Hvis du ikke kommer nogen vegne med dem i løbet af de næste par måneder, så må du gøre op med dig selv om du vil beholde dem som de er, eller om du hellere vil finde et godt sted til dem med udevoliere (og helst indevoliere/frostfrit) - der vil de helt sikkert trives. Du skal bare vide at det så er bedst at få dem ud inden efteråret sætter ind, da deres fjerdragt skal tilpasses udelivet - og efteråret kan hurtigt give lave temperaturer.
Hvis du vælger volierelivet til dem, så vil jeg så råde dig til at finde to håndterede undulatunger hos en opdrætter, hvis du vil have to på en gang. Så tamme som muligt fra start af. Det er meget forskelligt, hvor meget opdrætteren håndterer dem.
Men det er en spændende proces at arbejde med fuglene - men man skal bare være indstillet på at det flytter sig kun langsomt, når det er voksne fugle - men de er jo skønne og ja, de hygger, når de 'knaser næb'
Det er vigtigt at iagttage deres kropsprog - og hvis de bliver tynde, så er man lige lovlig tæt på. Så stop op - evt. bak lidt og afvent. Altid afvente, når du arbejder med dem. Og når du når til at have lidt hirse i hånden, så holder du det hen et lille stykke fra dem - og a fventer at de får lyst til at spise af det. Hvis man stikker det lige op i næbbet på dem, så føler de sig presset
God fornøjelse
Endnu engang tusinde tak. Jeg ved ikke om jeg vælger volierelivet til dem, syntes de hygger sig, og lytter når jeg snakker til dem. Om de bliver tamme tror jeg ikke, men bare de hygger sig,og det ender med, at de vil ud og flyve, dog har de et stort bur, og de kan vel ikke savne noget de ikke er vant til. Det virker bare forkert på mig, at de skal sidde i bur resten af livet, men det kommer de heller ikke til, lige nu har jeg ikke til sinds at give op. Selvfølgelig får man ikke så megen glæde af fuglene som hvis de var tamme, men er så heller ikke så afhængig, dog vil jeg give dem alt, som det ser ud nu. Jeg må finde min tålmodighed frem FUGLENE mvh Hanne
Hvis ikke det lykkes at lokke dem ud, så kan du gøre det at du løfter overdelen af bunden - og efter at have fjernet madskåle og drikkeskåle mm, så lægger du - langsomt - overdelen ned på siden. De skal nok nå at følge med, hvis du bare gør det langsomt. Og så vupti - er der åbent ud til den ene side (bunden). Og så lister du roligt af og afventer. Det burde få dem ud at flyve
Tak, ja alle kneb gælder, taler og taler stille og roligt med dem, de nyder det, sidder på et ben, har haft hånden inde og vifte med fingrene, de kigger, men bliver ikke skræmt fra vid og sans, men jeg kan godt se, der ikke skal store armbevægelser til. Tusinde Tusinde tak,for de gode råd, du hører nærmere.
selvtak Det lyder som om du er meget godt på vej med dem
Du kan evt. melde dig ind i 'for os med undulater' på facebook - der er vi over 1.500 medlemmer og masser af daglige opslag om undulater, som man kan følge med i og lære af
Lige en lille breefing. I dag søndag, kunne jeg stikke en kolbe hen til dem, de blev siddende på pinden og kiggede, dog skal jeg ikke for tæt på, men den ene spise lidt af kolben, og så sagde jeg, tak for i dag, ganske små skridt ad gangen. De virker som om, de er faldet til,og det er det vigtigste for mig, og de sidder og gaber og pludrer når jeg snakker med dem, det ser jeg som et godt tegn. Tak for hjælpen.
Hej Hanne, Det lyder rigtig godt Og du griber det rigtig fornuftigt an. Tak, for tilbagemeldingen.
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024