Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
Undulater er flokdyr, så det kan ikke anbefales at holde undulat som enefugl. I Sverige har man ovenikøbet forbudt det ved lov. Du kan starte med at få en og gøre den tam, og når den så er rimelig tam, typisk omkring 3-5 mdr.'s-alderen, så kan du anskaffe nr. to. Og du kan have 2 hanner eller han og hun. To hunner går ikke altid lige godt i spænd, men mange har dog også det.
Køb en håndteret undulat hos en opdrætter, så er den nemmest at gøre tam. Håndteret vil sige, at der har været taget op dagligt, mens den var i redekassen. Hos nogle er tæmningen fortsat efter den er kommet ud af kassen, og fuglen kan sidde på finger, når man overtager den, så forhør dig frem, hvor meget den pågældende gør ud af det
DU kan sagtens få nattero. Har du mørke gardiner ? De bliver rolige, når det bliver mørkt. Og du kan dække yderligere til med et tæppe over buret - på de 3 af siderne. Der skal være en smule orienteringslys til dem om natten, hvis de flytter sig rundt i buret.
Der vil være mere fuglepip om dagen, - men nyd det, - for det betyder at fuglene er glade Spil gerne radio for dem, da fugle ikke bryder sig ret meget om stilhed.
ps. når du får den første fugl, vil det være godt hvis den kan stå i stuen noget af dagen, hvor jeg går ud fra, at familien opholder sig mest ? - og så kan du tage den ind på værelset på et fast tidspunkt, hver dag, når det passer bedst i din rytme, dvs. når du er meget på værelset. Det kan den sagtens vænne sig til, hvis det kun er 1 gang dagligt, den bliver flyttet frem og tilbage. Og det er fordi at undulater er flokdyr, og du og din familie er flokken, sålænge der ikke er andre undulater.
I vil stadig være flokken, når der kommer en undulat nr. 2 - men ikke på den samme måde. Så kan du bedre have dem på værelset, - men de vil nu stadig elske at være, hvor I er . De følger meget med i, hvad vi mennesker foretager os
God fornøjelse!
Mange tak for dit svar Eva
Okay så en enlig undulat er et no go.
Men jeg tænker på hvor højt de pipper når der er to? Jeg tænker på om de evt. kunne irritere naboerne, da jeg bor i lejlighed.
Og også om de kunne spolere evt. en middagslur eller hvis man har hovedpine?
Derudover tænker jeg på hvilket størrelse buret skal være til to undulater? Jeg har nemlig ikke så meget plads.
Jeg havde tænkt på at købe dette bur (se link) men er det for lille til to?
http://dyreriget.dk/stuefugl-11/bure-12/fuglebur-bea-2401.html
Lige nu er jeg meget hjemme, og det vil jeg være i nogle måneder endnu og dertil er jeg alene hjemme det meste af tiden, så jeg sidder mest på mit værelse ved min computer. Så i det tilfælde er det nok bedst at de står inde ved mig da jeg er den eneste hjemme det meste af tiden.
Jeg tænkte netop at jeg godt kunne bruge en smule selskab fra et kæledyr af en art, som jeg kunne sidde sammen med i min ensomhed, og når fugle jo skal ud og flyve i rummet dagligt, tænkte jeg det ville passe fint at de flyver rundt og måske finder på at sætte sig på computerskærmen og kikke med eller sådan noget
Og når jeg så engang skal på uddannelse igen kan de vel godt være alene hjemme i nogle timer, for så at komme ud og flyve når jeg kommer hjem ikke sandt?
Ja for de lever jo alligevel rimelig længe så man skal jo overveje mulighederne med dem når livet ændrer sig
Jamen selvfølgelig pipper 2 undulater mere end en, men hunner pipper normalt mindre end hanner, så hvis det er en han du har, kan du måske anskaffe en hun som nr. 2 ?
Hvis du kan sove middagslur med én undulat, så kan du nok også sove med 2 undulater
Og ja, fugle larmer og sviner og det skal man være indstillet på, hvis man skal have dyr. Det gælder også for én undulat
Hvis de kommer meget ud at flyve (mange timer), så er det bur du linker til rimeligt. Hvis det kun er et par timer om dagen, ville jeg vælge et større bur til dem Og ja, det er godt at tænke fremad, så man såvidt muligt kan beholde dem, sålænge de lever! :D
Altså jeg mener du kan starte med en han, og så anskaffe en hun, når hannen er blevet tam
Ja det er sandt nok. Håber bare ikke jeg kan få klager hvis de larmer for meget ^^
Jamen hvis jeg får en han og en hun så får de jeg bare lyst til at få unger? Jeg tror ikke lige at jeg har lyst til at avle undulater :P
Men når du nu siger at hunner generelt larmer mindre end hanner tænker jeg om man kan have to hunner? Jeg ved godt at hunner kan have problemer med at enes. Men hvad hvis de er søstre og har været i bur sammen fra avleren af? Ville det så ikke kunne gå? Eller får hunner nemt problemer med hinanden lige meget hvad?
Jeg kender til flere der har 2 hunner - og i mange tilfælde går det godt, hvis der kun er hunner og ikke hanner. Men du kan godt have han og hun sammen, uden at få unger. Normalt kommer der ikke æg, hvis de ikke har en redekasse. Og hvis der skulle komme æg - i undtagelsestilfælde - kan man erstatte dem med plasticæg - så der ikke bliver ruget unger ud.
Jeg synes du skal undersøge i din lejekontrakt om du må have fugle. Og hvis der er tvivl så kontakt ejendomsadministrationen og få det på det rene, inden du anskaffer en fugl. Hvis en nabo så klager, behøver du ikke gå rundt og være nervøs. Men synes det generelt er sjældent at naboer klager over støjgener fra en undulat eller to. Men der er jo altid nogen, som skal være på tværs.
Jeg vil tro at der er gode chancer for at to hunner, der er søskende og kommer sammen fra samme avler fra små af, vil fortsætte med at have det godt sammen, når de vokser op, - hvis du vil vælge den løsning. Du kan også vælge engelske undulater, hvis du kan lide den type - men så SKAL buret være lidt større end det, du linker til, da de kræver mere plalds. Men de er roligere og deres pippen synes jeg er mere afdæmpet end de australske. Dog kan en engelsk undulat, der kalder godt lyde højt - men det gælder uanset hvilken fugl, du har. De kalder engang imellem på fuglene udenfor - eller de kalder bare fordi det er deres natur at prøve at kalde fugle til sig og samle flokken. Men det er som regel kortere tid, det står på. 1 minut måske 2 min. ad gangen.
ps - prøv også at kigge på bure og priser på zooplus.dk og anthons.dk
Okay tusind tak
Så hvis jeg fik to engelske undulater hvilken størrelse bur ville du så sige der skal til?
Jeg tænker på at jeg engang imellem er væk i en hel weekend hvor de nok ikke ville kunne flyve så meget ude.
Og der er noget med at undulater hellere skal have et langt bur i stedet for et højt ikke sandt?
Så ville jeg vælge et bur der er mindst 80 cm i længden. Og det er rigtigt at det hellere må være langt end højt - men med 80 cm længde gør det nu ikke noget hvis det fx også er 80 cm højt, så kan de sagtens udnytte pladsen. Det er mere de bure, som er 80 høje og 50 brede - det har fuglene ikke så meget glæde af.
Hvis du har en ene-undulat i starten, så skal du nok få den passet et sted, når du tager på week-end, for den vil blive meget trist over at sidde alene en hel week-end, uden dens flok = dig. Og det gælder til en hvis grad også to undulater. Under alle omstændigheder kræver dyreværnsloven at dyr skal tilses mindst en gang i døgnet - og undulaterne skal jo også helst have rent vand mindst 1 x i døgnet, så hvis du kan finde et sted, hvor du fast kan få dem passet, når du er afsted, så kan de sagtens vænne sig til det
Bare husk at undualter ikke tåler gennemtræk, hvis du transporterer i bil og det fx er varmt om sommeren. Så er det med lukkede vinduer.
Dette bur kunne godt gå an, selvom det ikke er 80 i længden - men det er ret rummeligt. Det er billigt og manglen ved buret er at der ikke er sidelåger, men kun den store frontlåge. Men hvis du er lidt fingersnild kan du selv lave en låge i siden Inden buret skal flyttes, skal det nok sikres med strips, så det ikke kan gå op i samlingerne.
http://www.zooplus.dk/shop/fugl/bur_voliere/undulatbur/andre/187866
Dette er nok et bedre bur, og stadig et billigt bur : http://www.zooplus.dk/shop/fugl/bur_voliere/undulatbur/andre/251949
Okay tusind tak for det Så minimum 80 cm i længden. Got it.
Det med pasning bliver måske svært nogle gange. Er det okay hvis man kan få f.eks. en nabo til at komme ind og give dem mad og vand hver dag og så gå igen mens man er væk? Så længe de er i et bur med min 80 cm længde, i omkring 3 dage? For hvis der går længere end tre dage så SKAL de vel ud at flyve for at de ikke går til inde i buret?
Ville sådan et bur her også være okay?
http://dyreriget.dk/stuefugl-11/bure-12/fuglebur-kraftigt-metalbur-922.html
Nå ja og når/hvis man skal transportere fuglene, hvordan bør man så helst gøre det?
Lille lukket papkasse? Fugletransportbur med et tæppe over?
Ja, det er også et rigtig fint bur
Jo, du kan godt få en nabo til at gå ind og kigge til dem og se at alt er ok, og give dem rent vand. Og så må du spille radio mens du er væk, men selvom der er to fugle, så giver det jo liv i stuen, når du er væk, så hvis du jævnligt at væk i 3 dage, så led efter en pasningsløsning af en slags. Måske kan de komme ind hos naboen ?
Sikke noget vrøvl jeg fik skrevet. Der skal selvfølgelig stå, at det giver liv i stuen, når du er hjemme
Jeg kan jo ikke sige noget dage-antal mht. hvor længe de kan sidde i buret, uden at komme ud at flyve - men et bur på den størrelse kan de da røre sig en del i - og hvis du køber lidt forskelligt legetøj, de også kan hygge sig med, så kan de da få tiden til at gå lidt, inde i buret. Du kan kigge hos Anthons.dk - der har de et meget stort udvalg - både i plastic, men også en hel del naturlegetøj. Det er lavet af naturmaterialer og meningen at de skal gnave i det. Især hunnerne er glade for at gnave i noget.
Men jo færre dage, de skal sidde lukket inde i buret, desto bedre - det er selvfølgelig logisk.
Okay mange tak for dine gode råd
Er der egentligt noget med at undulater bedst kan lide at have sit bur stående lidt højt oppe? eller er det ligemeget? Tænker på at sætte et stort bur på min kommode op mod væggen.
Og er det okay at den kommode de skulle stå på, står lige overfor mit store vindue ca. 3 meter væk? Jeg tænker på træk og sollys? Syns jeg læste noget om at de helst skal have sollys ind i buren i visse mængder.
Nå ja og hvad er dine tanker på hjemmelavede bure?
Jeg overvejer nemlig at hvis det at have fugl bliver lige noget for mig, at jeg måske ville lave et bur selv. Evt. et almindeligt bur eller at bygge et møbel om til at have bur i lidt ligesom det her
https://s-media-cache-ak0.pinimg.com/236x/d3/ee/71/d3ee718066e713c6a445fe184c858212.jpg
Tænkte på at man sikkert kunne tage et skab lidt ligesom det her
http://www.dba.dk/vitrineskab-i-ok-stand-til/id-1015250310/
og lave overdelen af vitrinen om til et bur, og så male møblet hvidt (med maling der er sikkert for fugle selvfølgelig).
Eller er det bedst for fuglene at have mere end én side af buret med net på som de kan klatre i?
Ja og undskyld at jeg bliver ved med at spørge hele tiden. Vil bare gerne være sikker på at jeg har det hele forstået og på plads inden man får sig et dyr
Det er fint med lys ind til undulaterne, men direkte sol bryder de sig ikke om, medmindre det er vintersol eller aftensol om sommeren. Og de bryder sig heller ikke om høj varme, så hvis solen skinner direkte på dem, må du hænge noget over buret, så der er en skyggehalvdel.
Det er en fin placering på en kommode.
Mht. hjemmelavede bure, så kan det også blive rigtig godt - bare tænk på så meget lys ind til dem som muligt - og at hvis du laver tremmetag, så kan du nemmere hænge legeting, gynger mm. op til dem. Jeg ved ikke hvor mange huller man kan lave i sådan et vitrineskab, men i forhold til undulaterne vil jeg sige så mange 'vinduer' med gitter som muligt. Der kan muligvis godt laves på siderne. Vitrineskabet har en god længde, men kun 37 i dybden og det er nok den nederste del, så den øverste er sikkert ikke mere end 25-30 cm og det er ikke nok. Så du skal lige være obs på målene. Mindst 45 i dybden siger man.
Jeg synes det er helt fint, du spørger - og med den interesse du lægger for dagen, vil jeg foreslå at du melder dig ind i gruppen 'for os med undulater' på facebook. Der er over 1.500 medlemmer og folk er meget ivrige med at sætte billeder ind af deres undulater og der er mange spørgsmål om alt muligt, så det er en meget lærerig gruppe at være med i
Okay den er noteret. Tak for det
Ja jeg tænkte godt over hvor dybt et bur skal være efter jeg sendte billedet. Så ved jeg at jeg skal have et andet dybere skab hvis jeg laver mig et
Og ja jeg havde tænkt at der skulle være gitter foran og så ville jeg lave hul i siderne med gitter også sådan så det kun er bagsiden og evt også toppen der er faste. Og tænkte at man kunne sætte små kroge i toppen inde i buret til at hænge legetøj i? Ville det ikke være okay så længe man finder nogen som ikke kan skade fuglene?
Og tak for tippet, den gruppe vil jeg da lige tage et kik på så :D
Jo, det havde jeg da ikke lige tænkt på mht. kroge. Det tror jeg er ok
Okay super.
Tusind tak for al din hjælp
selvtak
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024