Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
Hej Rasmus og til lykke med undulaten.
Det er almindeligt at de er stille i en overgangsperiode, som regel 1-2 uger, hvor de gradvist blomstrer op. Det er jo et stort skift fra voliere og så hjem til dig. Spil gerne noget radio/tv for den
Snak så meget som muligt med den, sæt dig eventuelt og læs op af dagens avis, eller hvad du nu læser Når du kigger på den, så kig så vidt muligt på dens bryst eller tæer - ikke direkte i øjnene, da det kan virke truende på den (vi har jo rovdyrøjne og rovdyr stirrer på deres bytte).
Når den har vænnet sig lidt mere til dig, så start med at vænne den til din hånd, ved at tage hånden hen til buret, udenfor tremmerne. Alt hvad du foretager dig skal være rolige bevægelser. Bare hold hånden stille og afvent at undualten falder til ro, hvis den bliver lidlt nervøs. Det må du gerne træne flere gange dagligt.
Herefter går du over til at åbne lågen og holde hånden med en stump hirse, lige i indgangen. Sammen fremgangsmåde som ovenfor. Mange gange dagligt
Herefter en stump hirse i hånden og forsigtigt holde hånden hen ved pinden - ikke hen til fuglen - men til pinden og afvente om fuglen kommer hen. Det kan tage lang tid i begyndelsen. Træn igen mange gange dagligt. Hvis den stadig ikke kommer hen, men virker rolig efter mange ganges træning, så ryk lidt nærmere på den og afvent.
Sådan ville jeg gå frem og så er du godt på vej. Det vigtigste er at den altid falder til ro - og du afventer bare at det sker og afventer at fuglen kommer til dig
God fornøjelse!
Tak for det hurtige svar!
Idag da jeg skulle skifte mad ved den, var den utrolig rolig. Jeg tog en lille ''gren'' hirse mellem fingrene, og prøvede forsigtigt at tage hånden op mod pinden, uden tøven begyndte den at spise af den.
Det ser jeg selvfølgelig som noget positivt, men det er vel også en stor tillidsærklæring?
Så nu er mit spørgsmål, skal jeg fortsætte sådan eller vil du/i anbefale at jeg trods denne oplevelse gør tingene fra starten, altså med først at have fingeren ved buret osv osv
- Det skal lige siges, at den selvfølgelig stadig sidder meget stille, stortset kun på den samme gren.
PS! Det spiste ca. 10 minutter af det hirse jeg havde mellem fingrene, uden at fjerne sig...
Næh, så er der jo ingen grund til at gå så langsomt frem - det var bare fordi jeg gik ud fra at den var nervøs. Men hvis den bliver nervøs, så 'slå bak' - og gå forsigtigere frem. Bare fuglen altid kommer til dig - så overskrider man ikke dens grænser. Så det lyder superfint, som det går nu
Så kan du senere holde hirsen så den skal strække sig for at nå den - og må sætte en fod op på hånden for at nå - men vent lidt med det
Hvis den kommer fra udevoliere, så har den det nok lidt varmt en overgang til den går i fæld og kommer af med nogle af sine varme underdun. Og det er også med til at sløve den lidt, men den savner helt sikkert sine artsfæller og skal vænne sig til en anderledes tilværelse. Du skal nok regne med at den er stille i en uges tid og at det så begynder at komme lidt ugen efter, at den gradvist blomstrer op.
Husk at spille radio/tv - snak/syng osv. - undulater elsker larm. Dog ikke pludselig høje lyde (så kan den blive forskrækket).
Når den engang er blevet tam, så kan du overveje at finde en ven/mage til den - da undulater er flokdyr, og trives bedst med selskab af en artsfælle
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024