Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
Hej Louise,
Der er desværre nogle undulater, som finder på at bide - og bide til - og det kan være svært at gøre noget ved det; men man kan godt! Jeg er ikke klar over om den vil gå på finger ? - hvis den vil det, så tag den på fingeren og sig 'nej' til den, i samme øjeblik den bider - og sæt den roligt af, fx på buret - og vend ryggen til den + gå ud af rummet i 1 minuts tid.
Så kommer du ind igen og prøver at tage kontakt med den, og når den så bider igen, så siger du igen 'nej' - og sætter den fra dig og går ud af rummet. Da undulaten gerne vil have kontakt med dig, så finder den ud af, at det ikke er så sjovt at bide alligevel. Og du gentager processen, indtil den forstår det.
Det plejer at hjælpe - men på et tidspunkt prøver den igen og bide - måske næste dag - eller efter et par dage, og så må man gentage.
Det, du ikke må gøre, når den bider, er at råbe op og sive 'av' eller lign. fordi så opdager undulaten at den kan få dig til at reagere på dens bideri, og det synes de nogle gange er sjovt - og så bliver de ved.
Men når det så er sagt, så vil det være en rigtig god ide, at få en fugleven til den, for undulater er flokdyr - og af samme grund har man i Sverige faktisk en lov, der siger at man ikke må holde undulater som enefugl. Vi har så ikke den lov i Danmark (endnu), men jeg kan kun anbefale at den får en ven. Det lyder umiddelbart som en han, når den parrer klokken så flittigt. Du må gerne prøve at sætte billede ind af dens næb/vokshud set forfra, så skal jeg prøve om jeg kan se kønnet
Hej Eva.
Mange tak for dit fine svar. Vi vil straks gå i gang med at gøre det du skriver.
Vores undulat kan fint gå på en finger, men den bider også min søn og mand i ørene og ansigtet, når de har den p skulderen. Mit lange hår beskytter mig og min datter.
Men vi prøver og håber det virker.
Dyrehandleren solgte den som en han, og dens adfærd tyder jo også på det, akkurat som du beskriver.
Men vi fik også at vide, at hvis vi ønskede den skulle vedblive at være tam, skulle den helst være alene...
Har forsøgt at medsende foto så du kan se næbbets farve. Dog uden held. Prøver mår vi har bedre forbindelse...
Tak for hjælpen.
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024