Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
Hej Pernille.
Det var en god idé at få en undulatven til ham, men en voksen han og en unge går ikke altid lige godt sammen. Det kan blive bedre, når ungen bliver ældre, men jeg kan ikke love noget. For fugle har det ligesom med mennesker, at nogle kan bedre lide hinanden end andre, og der kan godt være 'kemi' mellem en voksen han og en ung han.
Mit bedste bud på hans skræpperi, må være at han vil have selskab af en hun-undulat.
Men hvis I giver ham opmærksomhed, hver gang han skræpper, så kan det også være blevet en dårlig vane hos ham, som gør at han bliver ved pga. al den opmærksomhed han så får.
Mit bedste råd er derfor at ignorere hans skræpperi - og KUN give ham opmærksomhed, når han er stille. Det skulle få ham til at stoppe igen. Hvis han er stille, når I går hen til ham og han så begynder at skræppe - så vend rundt og vend ryggen til ham - kropssprog er stærkt i forhold til dyr. Gå evt. ud af rummet og kom ind, når han er stille.
Hvis han holder op med skræpperiet - kan det være at han begynder at interessere sig lidt for sin burkammerat også. Men I kan have været uheldige at kemien mangler mellem dem - det sker engang imellem. Men det kan sagtens komme senere!
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024