Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
Hej Annmaré,
Symptom ved forstørret kro kan vise sig ved opkast engang imellem, men mon ikke han bare har spist lidt rigeligt, fordi han var sulten, så kroen er poset ud. Jeg tror det går over igen, når han får spist sig 'i balance'. Hører meget gerne en tilbagemelding fra dig.
Giver du dine fugle hårdkogt, moset æg - engang imellem? Det har de rigtig godt af, der er nogle gode essentielle fedtsyrer i, som de har godt af.
Du kan også dryppe lidt fiske-olie over en lille portion frø og give 1-2 x ugtl. Der er også gode ting i. Og ellers kan man købe vitaminblanding i dyrehandlen, men køb ikke det til at dryppe i vand, da det bliver til en b akterie-suppe i løbet af få timer. Man kan få noget andet til at drysse over frøene.
Får de krydderurter (persille, basilikum, citronmelisse mm.) og grønt (broccoli, gulerod, en skive majs, peberfrugt, squash, blegselleri mm)? Sådan lidt på skift af det hele, så får de lidt forskelligt tilskud af vitaminer og mineraler igennem kosten, hvilket er det bedste
Hej Eva.
Tusind tak for dit svar. Han er stadig lidt oppustet, men har været glad hele dagen, så det går nok den rigtige vej. Jeg er rigtig glad for dine kostråd!
Da du tydeligvis har god forstand på undulater vil jeg frejdigt stille et par spørgsmål vedr. mine to hunner.
Den gamle hun er ca. 6 år, meget tam, og har aldrig lært at flyve (jeg har haft hende i 2 år). Hun er livsglad og vital og har let forkrøblede fødder, hvilket ikke er et problem i det daglige. Hun har dog altid lidt tynd mave. Jeg ved ikke hvorfor, det har hun haft al den tid jeg har haft hende. Hun er jo lidt skrøbelig, så jeg tør kun give hende de sikre valg, Trill (hun nægter at spise andet), lidt hirsekolbe måske 1x om ugen og gulerod i ny og næ. Men kan man give et eller andet for den tynde mave? Hun er jo ellers fuldstændig velfungerende..
Min anden hun er vel 2 1/2 år og mage til hannen. Jeg fik hende for 1/2 år siden men opdagede hurtigt at hun har pibende vejrtrækning. Nogle gange gylper hun lidt, ikke opkast. Jeg har så givet hende sepiaskal, og vitaminpulver i maden, med mistanke om struma. Hun har hverken fået det værre eller bedre.. Hun er generelt mere træt end de andre, men er meget af tiden glad og vågen, og nysgerrig. Hun kan indimellem være utrolig bossy overfor hannen, og virker ikke helt velfungerende socialt. Jeg gætter på at det måske er fordi hun er det mere svækket, eller fordi hun muligvis har været alene i starten af sit liv (hvilket jeg ikke ved om hun har).
Jeg er spændt på at høre dit svar
Mvh Annmaré
Hej igen, Annmaré
Tak for de rosende ord Jeg skal forsøge om jeg kan svare på dine spørgsmål. Mht. mave-problemer, så er der 2 ting, du kan gøre. Den ene er at komme en anelse æble-cidereddike i deres drikkevand, - det kan hjæljpe til at regulere mave-tarmfunktionen. Det er bare en enkelt dråbe eller to i et drikketrug - eller 1 spsk i ½-1 liter vand. Smag på det - det må kun lige akkurat anes at det er tilsat.
Den anden ting du kan gøre er at købe Zoolac hos dyrlægen eller det fås måske på apoteket. Det er et specielt middel med mælkesyrebakterier i, som er fortrinlige til regulering af mave-tarmfloraen. Det kan blandes i lidt frøblanding og gives separat - men så skal du nok fjerne deres almindelige frøblanding, den dag de får det. Du kan også give det i æggemos, som jeg foreslår ovenfor. Det er ganske lidt zoolac, der skal i - og det er noget alle gerne må få, da det er gode bakterier til tarmfloraen. Alternativt kan du købe mælkesyrebakterier i kapsler i fx Helsekosten og drysse over fx gulerod, som du skriver de får. Men zoolac er det bedste præparat (og også halvdyrt).
Hunnen med den pibende vejrtrækning kan godt have problemer med struma - og du kan få jod-opløsning til drikkevandet, som hun nok er nødt til at have i en periode, for at komme 'ovenpå' igen med jodindholdet i kroppen. Du skal nok til dyrlægen for at få det, men ring og spørg først i telefonen, for jeg har hørt at der var nogen, der blev afvist af en dyrlæge mht. at få det - og det vil jo være ærgerligt at betale en dyr konsultation til ingen verdens nytte.
Der er en liste med fugledyrlæger her (læg også mærke til dem, som er tilføjet nedenunder): http://undulatsiderne.dk/undulatselect.asp?ID=126
hej Eva
Tak for dit svar. Så har jeg noget at gå videre med
Mange hilsener Annmaré
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024