•    Undulat bider og vil ikke røres
  Oprettet: [ 26. februar 2014] af: Morten
  Hej alle
  
  Vores dejlige engelske undulat er snart 4 mdr. gammel og han trives rigtig godt. Han pludrer og leger rigtig meget og han er rimelig tryk ved både mig og min kæreste, og han er samtidigt meget nysgerrig og vil gerne undersøge hvad vi laver. Vi har ham ude hver dag, og han vil gerne sidde sammen med os og hygge, men han er begyndt at blive rigtig glad for at bide i os! Det virker ikke som om, at han gør det af frygt eller irritation, men mere af nysgerrighed eller lej, og det kommer som regel helt ud af det blå. Vi vil samtidigt rigtig gerne kunne kæle og nusse lidt med ham, men det vil han under alle omstændigheder ikke! Han bider stensikkert, hvis man prøver, selvom det er meget forsigtigt. Det virker som om, at han har masser af næbaktivitet i løbet af dagen i sit bur, men om det er nok ved vi selvfølgelig ikke.
  
  Mit spørgsmål er derfor, hvordan får man ham vænnet af med at bide, og er der en måde at få ham tilvænnet lidt mere til berøring?
  
  Håber nogen har nogle gode råd og erfaringer
  
  Med venlig hilsen
  Morten

•    Besvaret: [ 26. februar 2014 ] af: Eva Medlem af Nordisk Undulatforum

  Hej Morten,
  Det er almindeligt at de får en periode med at bide lige præcis omkring den alder jeres undulat har nu. Det er vigtigt ikke at gøre noget 'væsen' ud af det og råbe 'av' eller lignende - men bare lade som ingenting og lade den undersøge hånd/fingre stille og roligt. Hvis man reagerer kraftfuldt kan de i nogle tilfælde finde på at synes det er sjovt at bide, og så holder de ikke op igen. Så derfor
  
  Når han bider, når I vil nusse med ham, så er det fordi han siger fra. Det er desværre de færreste undulater som bryder sig om at blive kælet for Så længe de er unger kan man som regel slippe afsted med det, men når de så bliver teenagere, som jeres er nu, så siger de fra. Der er ikke så meget andet at gøre end at respektere det - og så prøve lidt engang imellem, men stoppe, når den bider. Prøv eventuelt om aftenen, når det er halvmørkt i stuen ved elektrisk lys. Så kan man sommetider få lov til lidt mere end i dagslys.
  
  Hvis bideproblemet bliver stort, så skal I sætte ham af - stille og roligt, men bestemt - når han bider og gå jeres vej 1 minut eller 2. Han vil gerne have selskab og bryder sig ikke om at man går, og på den måde lærer de hurtigt at det ikke er så sjovt at bide. Men altså, man er nødt til at respektere at det er deres måde at sige fra på, så det er altid et spørgsmål om tolkning om det er sigen fra, eller om det er unoder.

•    Besvaret: [ 26. februar 2014 ] af: Eva Medlem af Nordisk Undulatforum

  ps...bideri holder som regel op af sig selv igen i løbet af nogle uger eller 1 måned eller to i den alder jeres undulat har nu.

•    Besvaret: [ 27. februar 2014 ] af: Morten

  Hej Eva
  
  Mange tak for dit svar. Jeg er glad for at høre, at det muligvis bare er en periode som går over mht. bideriet. Vi krydser fingre Vi har prøvet både at ignorere det samt at sige "NEJ!" på en bestemt måde, og vi har også prøvet at give et kort pust på ham, men det bliver han bare mere sur over. Vi fortsætter med at prøve at ignorere det, og hvis det bliver meget må sætte ham af. Problemet med at sætte ham helt tilbage i buret er bare, at det faktisk ikke virker som det gør ham noget, da han er meget glad for sit bur, hvilket jo et eller andet sted er godt. Vi skal tit (dog primært om eftermiddagen/aftenen) lokke ham ud med en hirsekolbe, ellers vil han gerne bare sidde og lege i sit bur. Men vi vil jo også gerne være sammen med ham Presser vi ham måske for meget?
  
  Mht. kæleriet, så må vi nok bare leve med, at han ikke er den store kælepotte... Så må vi bare nøjes med alle de andre glæder han giver os
  
  Med venlig hilsen
  Morten

•    Besvaret: [ 27. februar 2014 ] af: Eva Medlem af Nordisk Undulatforum

  Hvis bideriet bliver for meget og I vil sætte ham af, så behøver det ikke være ind i buret, men bare at han bliver sat af, og I går ud af rummet for en kort bemærkning (1-2 minutter). Måske en siddeplads han har ude, eller du kan sætte ham ovenpå buret. Når I siger nej, så skal det bare være et bestemt 'nej' - ikke råbende eller specielt højt.
  
  jeg synes I skal tage ham ud så meget som muligt, selvom han godt kan lide at være i sit bur
  
  Når I synes han er blevet tam nok, så skal I nok tænke på at få en lille legekammerat til ham ? Så skal han ikke sidde alene, når I ikke er hjemme. Det er rigtig dejligt at se 2 fugle have glæde af hinanden, og sandsynligvis vil han også gerne være uden for buret sammen med en anden fugl og flyve rundt. Og det kan der komme mange sjove oplevelser ud af. Vi mennesker kan aldrig erstatte det at have selskab af en artsfælle, da de er flokdyr - og spiser sammen, pudser sig samtidig eller nusser hinandens fjer, sover sammen, pludrer sammen, flyver sammen mm. I kan sagtens have 2 tamme fugle.

•    Besvaret: [ 11. april 2014 ] af: Morten

  Hej Eva
  
  Beklager det sene svar. Det går meget bedre med ham nu, og han er begyndt at blive meget interesseret i min mund, så nu kan man få lov røre ham stille og roligt... Godt nok kun med munden/næsen, men det er da en start
  
  Mht. det med give ham en legekammerat, så er det bestemt også noget vi overvejer. Vi er dog lidt i tvivl om, hvornår det er bedst at gøre det? Har du evt. et par gode link til nogle steder med gode råd til dét at sætte to sammen?
  
  Mvh. Morten
  

•    Besvaret: [ 11. april 2014 ] af: Eva Medlem af Nordisk Undulatforum

  Hej Morten,
  Det lyder godt.
  Jeg har desværre ikke noget link mht. at sætte to undulater sammen, men det er nu ikke fordi, det er så svært: Det bedste er at have den nye i et ekstra-bur og så lige have burene stående ved siden af hinanden den første dag/aften og lade dem få interesse for hinanden gennem tremmerne. Næste dag kan de så mødes uden for burene på en flyvetur (neutral grund) og så plejer de selv at finde ud af det, derfra - og går ind i et af burene, måske først det ene og så det andet
  
  Det er bedst at finde en legekammerat inden for det første halve års tid, du har undulaten for ellers begynder den at få lidt særheder af at være alene. Det er meget almindeligt at de bliver så superglade for at få selskab af en anden fugleven, at de ikke gider være sammen med deres menneske en overgang - men det kommer igen efter nogle uger. Du skal bare blive ved med at 'blande dig' - og blive en del af 'flokken'.
  
  At du kan få lov at nusse undulaten med munden/næsen er fint. Undulater er desværre ikke nussedyr, og det er kun de færreste, man kan få lov til at nusse; men det er skønt, når de lader en gøre det.
  
  

Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024