Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
Hej Lone.
Jeg har en hun undulat på 10år.Hun har i flere år haft tendens til dårlig mave.Hvis jeg giver hende ekstra strandskaller(med kul i,tror jeg det er)hjælper det lidt.Eller en skive tørt brød er også godt.Ang. det med at være fjerløs onkring numsen.Så har min også et ret stort bart stykke nogle gange om året.Jeg har altid troet at det var den såkaldte "rugeplet",fordi det er en hun.Selvom hun aldrig har lagt æg eller noget.
Jeg bruger kun sand og strandskaller i bunden af buret,da jeg har hørt at sandpapir er dårligt pga at fuglene kan spise limen og avispapir er dårligt pga farven.
Håber du ka bruge mit svar!
Hilsen Junie.
Hej Lone og Junie!
Med hensyn til at undulaterne har en såkaldt "rugeplet" skal I være opmærksommme på, om denne plet udvikler sig til en udposning mellem kloakken og benene, dvs. lidt groft sagt som en slags kugle bag fuglens ben, der langsomt bliver større. Det kan nemlig give problemer med at afføringen ikke kommer væk fra fuglen normalt, hænger i fjererne, som undulaten således begynder at plukke af i kampen for at holde sig ren.
Sådanne udposninger fik vores to - ellers sygdomsfrie - hunner i løbet af de sidste måneder.
Vi tog til dyrelægen med fuglene d. 17/8 og fik ikke vores undulater med tilbage, da de blev anbefalet at blive begge aflivet. Dette ramte selvfølgelig os ejere hårdt, men det var til fuglendes bedste.
Det viste sig nemlig i en obduktion, at begge undulater havde fået svulster på æggestokkene, som indeholdte betændelse. - De blev ikke spået mange chancer i at overleve, så en anden udvej havde været at lade dem leve med en langsom ondartet sygdom.
Vær derfor meget opmærksomme på, om Jeres fugle får andre symptomer på, at der kan være noget galt udover fjerplukningen. Dyrelægen anbefalede os i den forbindelse at være meget opmærksomme på undulaters kost aht. deres immunforsvar.
Derfor anbefales multivitamin-dråber samt B- og C-vitamin-dråber i drikkevand eller frøene og ikke for fedende frøblandinger. Samtidigt skal hirsekolber begrænses til ca. én gang månedligt.
Jeg håber inderligt ikke, at Jeres undulater udviser samme symptomer, som jeg har beskrevet ovenfor, men jeg hjælper selvfølgelig gerne videre med råd og støtte i det omfang, jeg kan.
MVH
Frank Pedersen
Hej Frank.
Tusind tak for dit svar!Hvor var det dog trist med dine fugle.Jeg har lige kigget grundigt på min hun.Hun er helt flad bag benene,Heldigvis!Men jeg vil selvfølgelig blive ved med at holde øje med hende.
Hilsen Junie.
Hej både Frank og Junie!
Tak for jeres svar - foreløbig virker det til, at det har hjulpet, bare at skifte sandpapiret ud med avis - er der nogle, der mangler lidt confetti? - det tager Barbie ca. 15 minutter at smuldre tre avissider! - Men tiden går - og hun får ikke så god tid til at plukke sig!!! Trist med dine fugle, Frank - du kan tro, jeg skal holde godt øje med Barbie!
Hej alle jer, der læser dette!
Nu - en måneds tid efter, at jeg skrev mit indlæg om min undulats dårlige mave, kan jeg med glæde berette, at hun virker til at være fuldstændig frisk igen! Hun hygger sig med avisen - og confetti-fremstillingen - og den dårlige mave er en saga blot! Tak for rådet - og skynd jer at skifte sandpapiret ud med aviser, allesammen!!!
Hej,
Lone; det er godt, din fugl er blevet frisk igen.
Lige til det Frank skriver ang. vitaminer i drikkevandet, så er det en dårlig ide.
For det første er nogle vitaminer slet ikke vandopløselige og vil således have ringe effekt i vand.
For det andet er nogle lysfølsomme, dvs. de forsvinder langsomt ud af vandet.
For det tredje er vitaminiseret drikkevand et sandt eldorado for bakterier.
Derfor skal man hellere købe et vitaminpulver, der kan drysses ud over foderet - det kan man få hos foderhandleren. Jeg bruger Vitamineral, som egentlig er beregnet til duer. Jeg tror, jeg giver 15 kr. for en pakke.
Venlig hilsen
Rikke
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024