Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
Ja, det er muligt, men det kræver meget tålmodighed og det vil ske gradvist i løbet af mange måneder eller mere. Jeg har selv fået gjort en ikke-tam på 1 år rimelig fingertam.
Du er muligvis nødt til at have dem i hver deres bur, hvis den anden også er ikke-tam, ellers bliver det måske for vanskeligt. Fremgangsmåden er at holde lidt hirse i hånden og afvente at fuglen kommer hen og spiser. Der kan gå lang tid første gang. Hvis fuglen flygter så bak med hånden og forsøg igen lidt efter - og ellers bare hold hånden stille med hirsen og afvent at fuglen kommer hen. Den skal så ikke have adgang til hirse i buret, når man begynder på træningen.
Det trænes mange gange om dagen. Gradvist holdes hirsen, så fuglen kommer tættere på hånden - og tilsidst holdes den så fuglen er nødt til at sætte et ben op på hånden for at nå. Når der skal overskrides sådan en grænse fra fuglens side har den brug for tid og du skal bare afvente at den kommer. Og det kan tage lang tid første gang.
Senere holdes hirsen, så den er nødt til at klatre op på hånden. Når det er trænet mange, mange gange, kan man begynde at holde hirsen i venstre hånd og få fuglen til at gå op på højre.
Når det også virker, kan man holde hirsen i venstre hånd UDEN for buret og få den op på højre hånd inde i buret - og så give den belønningen, når man har taget den ud af buret. Alt det her vil tage flere måneder at træne, da alting skal trænes mange, mange gange over lang tid, hvis der skal optrænes et tillidsforhold mellem dig og fuglen. Og det kræver meget tålmodighed.
I princippet kan du godt gøre det med to fugle på én gang, og fremgangsmåden er den samme. Dette har jeg dog ikke personlig erfaring med.
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024