Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
Hej Kirsten,
Jeg har også en undulathun, som altid har været lidt strid - og det er faktisk ikke helt ualmindeligt - jeg har efterhånden læst om flere af slagsen. Har du dem ude at flyve?
Det, som især har hjulpet hos mig, var at jeg kunne iagttage at hunnen især blev strid, når hun havde opsparet noget energi inde i buret, som hun åbenbart skulle have afløb for. Jeg fandt så på at lukke hende ud at flyve, når hun tog sine ture, og det var bl.a om aftenen ved 19-20-tiden. Så fik hun afreageret og så holdt hun stort set op med at jage hannen.
Det med at bide i halefjer og vingefjer er nu ikke så ualmindeligt, og hannerne gør det også, når de kan komme afsted med det.
Hvor stort et bur har du? En ting, som også hjælper er et rimelig stort bur, så han har mulighed for at komme lidt væk fra hende, når hun er i det 'lune'.
Jeg havde i en periode, hvor hannen var unge - og hunnen lige var blevet kønsmoden - et ekstrabur stående ved siden af med sidelågen åben ind til buret, de var i - så han kunne smutte derind, hvis det hele blev for meget. Det hjalp lidt i starten, men hun fandt jo så på at smutte med derind og fortsætte jagten. Så en dag, hvor hun var rigtig strid lukkede jeg simpelthen imellem burene, så han sad i det ene bur og hun sad i det andet. Senere kunne jeg så lukke op igen, og det blev vist ikke nødvendigt at gøre sådan mere. Under alle omstændigheder hjalp det meget, da hannen også blev kønsmoden, for da holdt han op med at flygte fra hende, men stoppede op og sagde fra, næb mod næb.
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024