Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
Hej Pernille,
Jeg har ikke erfaring med at tæmme to undulater på én gang,men hvis du får fat i en håndteret undulatunge (og som ikke har været i voliere herefter), så skulle det kunne lade sig gøre. Ellers ville jeg vente og træne med den, du har - for tamheden skal ligesom 'cementeres' i takt med at den vokser op og bliver teenager, når den er 3-4 mdr. og kønsmoden. Til den tid kan du anskaffe nr. 2 - og helst stadig en håndteret unge, - da det er det letteste udgangspunkt.
Tak Eva. men skal de så i samme bur med det samme eller?
så når han bliver omkring 3-4 mdr kan jeg begynde at finde en. skal det helst være en han eller hun ?
Jeg har lidt samme spørgsmål som Pernille. Købte en undulat i sommers som er blevet god til at komme over på hånden og har lært at finde ud og ind af buret selv. Kunne dog godt tænke mig at han fik en ven og ved ikke helt hvordan jeg skal gribe det an. Har læst at det er en god ide at sætte to hanner sammen, da det skaber mindst problemer. Men skal jeg sætte dem ind i samme bur fra starten eller skal de have hvert sit bur indtil de vænner sig til hinanden? Overvejer at kontakte en privat opdrætter så jeg får en unge der er vandt til mennesker og som har været i et mindre bur allerede. Er også lidt i tvivl om min nuværende undulat vil accepterer en ny fugl i hans bur.
Det aller bedste er at have den nye fugl i et bur for sig selv og så lige lade dem stå i burene ved siden af hinanden og se, hvordan de reagerer. Sandsynligvis begynder de begge at klatre på tremmerne.
Når de har set hinanden lidt an, kan man lukke lågerne op til begge bure, og lade fuglene møde hinanden 'på neutral grund' udenfor. Derefter finder de selv ud af at gå ind i hinandens bur(e) og det plejer at udvikle sig rimelig problemfrit herfra. Dog skal der lige findes et hierarki.
2 hanner giver nok færrest problemer, så hvis man ikke er interesseret i unger er det en god løsning. Med en hun-undulat sker der nemlig det at hun er dominerende i forhold til hannen og i nogle tilfælde kan være ret strid over for ham.
Ovenstående beskrivelse gælder fugle, som ikke har været alenefugl i længere tid end max ½ år. Hvis der er gået længere tid begynder fuglen at glemme lidt at være fugl, og ved introducering af en ny skal der lidt mere tilvænning til, og man går frem i det tempo som fuglen vil være med til. Dette gælder selvfølgelig også hvis den nye fugl har været alenefugl i længere tid.
Tak for svaret.
Hvad så til sidst. Kan de så bo i samme bur?:)
Og med hensyn til at være tamme. Kan de godt begge være det?:)
- Pernille
Ja, de kan forholdsvist hurtigt bo i samme bur, hvis de ikke har været alenefugle i længere tid forinden.
Af hensyn til tæmning kan det måske være en fordel at have dem i hver deres bur i en periode, hvor den nye gøres tam; men dens bur kan sagtens stå tæt på det andet, så de kan have oplevelsen af at sove ved siden af hinanden, når de sætter sig op på de øverste pinde til natten (så sørg for at burene står, så at sovepindende er i samme højde).
Hvis der er for meget uro imellem de to, kan man hænge et stykke klæde op imellem burene, en overgang. Men ellers vil de i løbet af et par dage have vænnet sig til at bo ved siden af hinanden, i hver deres bur. Og så kan den nye tæmmes inde i sit eget bur.
Hvis den nye er en håndvant unge burde det ikke være nødvendigt, men den kan flytte ind til den 'gamle' fugl senere samme dag, eller næste dag - og så kan man arbejde videre derfor. Kun hvis der opstår problemer med tæmningen behøver de at adskilles i hver deres bur.
Tak for svaret
Tak for svaret Eva
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024