Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
Jeg har en han og en hun, som er 9 1/2 år i dag - og har været sammen hele livet uden at få unger. Jeg har også haft lidt ondt af dem, undervejs i forløbet - især af hun-undulaten fordi hun virker frustreret i perioder over at hun ikke kan finde redemulighed.
Hvis ikke du vil have unger med dem, så må du for alt i verden ikke sætte redekasse op. Det sætter gang i ynglehormonerne og så varer det ikke længe, før der kommer rigtige æg!
Selvom de fik unger, så er det jo begrænset hvor lang tid det tager for en undulat at lægge æg, ruge dem ud og opfostre ungerne. Og det anbefales ikke at de yngler mere end 2 gange om året. Så du ville sandsynligvis alligevel have en frustreret han den øvrige tid.
Mit undulatpar nusser heller ikke så tit; men noget der hjælper på deres lyst til det, er når de kommer ud i buret om sommeren og mærker vinden i dunene. Det vækker noget inde i dem, og jeg har iagttaget at det flere somre har sat gang i nusseriet hos dem. Men det er nok ved at være for sent at du sætter dem ud i år, selvom du skulle have mulighed for det.
Det er meget forskelligt hvor 'lystne' hannerne er, - jeg har en han som jeg aldrig har set gøre noget som helst, andet end at forsøge at parre sig med hunnen - og det kunne så desværre ikke lade sig gøre, da han er for stor, til at hun kan bære ham. Til gengæld hygger min hun-undulat sig jævnligt, - og jeg synes da bare det er helt fint hvis hun kan få afløb på den måde
Har de legetøj af forskellig slags i buret? Måske trænger han til lidt at få tiden til at gå med. Du kan også give dem nye siddepinde - fra træer i naturen (ikke buske). Hvis du har adgang til frisk bambus, så er det ofte noget de kan lide at tygge i (der er noget for enden af bladene i stilken, der smager godt). Eller troldhassel ...det plejer også at være et hit til at gnave lidt i.
ps...der er ikke nogen grund til at skille dem ad. Men det er lidt som hos os mennesker, at den første forelskelse har lagt sig, og de er mere på venneplan nu. Sådan har mine 2 unduer det også.
Man kan være heldig at få fat i to undulater som er ultra-glade for hinanden i årevis men det er jo lidt et lykketræf. To undulater er heller ikek så meget at have - da de er flokdyr og skifter partner engang imellem; men det er trods alt bedre end at have en enkelt undulat, helt alene.
Tak for svar, måske skal jeg bare tænke at det er fint han får afløb på andre måder :P
Mht til legetøj sørger jeg tit for at lave nye ting de kan pille i og finde ud af at åbne, men han har aldrig været specielt interesseret og bruger sjældent næbbet. Hunnen er til gengæld meget intelligent og skal altid have noget at pille i og gnave i stykker...
Ja, det er mest hunnerne, der kan lide at gnave i ting. Hannerne er ofte glade for tremmebolde og klokker, evt. spejle. Om man vil give dem spejle i buret er jo en smagssag. Mine har det, og hun-undulaten sidder der lidt rigeligt, hannen bruger det på en mere naturlig måde - og den nye han, jeg har fået (jeg har 3 nu) bruger det også på en naturlig måde...bare engang imellem i løbet af dagen.
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024