•    Gamle undulater - gøres tamme?
  Oprettet: [ 19. juli 2013] af: RikkeSch
  Hejsa!
  Jeg har to halv engelsk undulater. Vi fik dem for et par år siden, og da var de allerede ca. 2 år. Der hvor vi fik dem fra, var de i et voliere med et par andre fugle. Jeg har altid gerne ville have dem tamme, men det har været svært når de var et par år i forvejen, ikke vant til mennesker tæt på, og derudover er to undulater. Nu har jeg sat mig for at nu skal det være! De er ikke bange for mig som sådan, hver gang jeg går forbi dem, begynder de at kvidre de og strækker sig (hvilket - skulle jeg mene - betyder at de føler sig veltilpasse) og hvis jeg sætter hånden ind til dem, våger de ikke over den, men kan sagtens sidde og halvsove. Udover det får jeg engang i mellem lov til at give dem en godbid fra hånden, dog skal jeg stadig ikke komme for tæt på!
  Mit spørgsmål er så, er det muligt at gøre dem tamme, trods de er ikke er helt unge mere, eller er det noget nær umuligt?
  Tak på forhånd!
  

•    Besvaret: [ 19. juli 2013 ] af: Eva Medlem af Nordisk Undulatforum

  Når de ikke bliver bange for at du tager hånden ind i buret, så er der da helt sikkert noget at bygge på. Gå ud og pluk noget græs - forskellige sorter - eller især den type der ligner hvedeaks. Prøv så at give dem lidt af det - når først de har fået smag for det, så kommer de hurtigt, når du stikker hånden ind med det.
  Græs er så perfekt, fordi man kan holde hånden forholdsvis langt fra i begyndelsen - og bare vende græsset hen mod dem - og så gradvis holde hånden mere lodret, så de bliver nødt til at komme tættere på.
  Når du har gjort det i nogle dage, flere gange dagligt, bliver de gradvis tryggere ved hånden - og på et tidspunkt kan du forsøge at holde hånd/græs, så de bliver nødt til at kravle op på hånden, for at nå det. Bare afvent - det kan tage lidt tid første gang. Aldrig pres fuglen/jage den. Hvis det bliver for meget, så de flygter så træk hånden lidt tilbage og afvent. Og prøv så roligt igen, men ikke tættere end fuglen vill have og afvent.
  
  Sådan kan det stille og roligt udvikle sig, så de bliver fortrolige og tillidsfulde, og det er en gradvis proces, med små skridt fremad, - men det kan sagtens lade sig gøre

Se billede

•    Besvaret: [ 19. juli 2013 ] af: Eva Medlem af Nordisk Undulatforum

  ps - det skal være græs, der er gået i frø! ...fik jeg ikke med

•    Besvaret: [ 19. juli 2013 ] af: RikkeSch Medlem af Nordisk Undulatforum

  Fint! Mange tak for dit super hurtige svar! Det vil jeg helt sikkert gøre brug af Det er rart at vide at der stadig kan gøres noget

•    Besvaret: [ 19. juli 2013 ] af: Fille2 Medlem af Nordisk Undulatforum

  Japp, börja med detta som Eva skriver och fråga henne om flera saker när du behöver .
  
  Sen kan du bli medlem på NUF och läsa flera råd där.
  
  Både hon, jag och andra har trådar med läsning hur vi gjorde våra äldre undulater tama fast vi hade flera st. .
  
  Dessutom kan du göra en egen tråd där du skriver om dina erfarenheter och berättelse nu när du tamtränar. Hur du gör og hur det går. Så får andra som frågar som dig lära sig ännu mera F

•    Besvaret: [ 21. juli 2013 ] af: RikkeSch Medlem af Nordisk Undulatforum

  Spændende! Det vil jeg kigge nærmere på! Specielt at skrive om sine egne erfaringer! Faktisk er jeg allerede begyndt at se en udvikling. Med det samme jeg stikker noget grønt ind til dem, begynder de at spise af det uden betænkeligheder, så det er rigtig rart:-)

•    Besvaret: [ 21. juli 2013 ] af: Eva Medlem af Nordisk Undulatforum

  Det lyder rigtig godt. Ja, du kunne være sjovt, hvis du fortsætter med at skrive lidt om hvordan du udvikler sig - enten her eller i Det nordiske Undulatforum

•    Besvaret: [ 21. juli 2013 ] af: Fille2 Medlem af Nordisk Undulatforum

  Bra F

•    Besvaret: [ 22. juli 2013 ] af: RikkeSch Medlem af Nordisk Undulatforum

  Vil igen lige sige tak for svarene, Eva og Fille2. Det er rart at komme til en hjemmeside, hvor folk er så åbne og klar til at give gode råd! Jeg tror jeg vælger at skrive herinde, siden jeg allerede er gået i gang her. Nu skal i høre:
  
  Mine fugle hedder Pippi og Karla. Pippi er mørkeblå, og den mest vilde af de to. Det er også hende der bestemmer mest. Karla er lyseblå og hun er den rolige af de to, derfor er det hende der er nemmest at gøre tam.
  Jeg skrev herind fredag d. 19. juli, og fik hurtigt svar. Det glædede mig, for så kunne jeg hurtigt komme i gang. Da jeg ikke havde jeg græs der var gået i frø omkring mig, fandt jeg nogle mælkebøtter til dem i stedet. Karla sad forrest, så det var hende jeg ville starte med. Jeg startede med at have mælkebøtten et godt stykke fra hende, og efter lidt tid nærmede jeg mig lidt ad gangen. Hvis hun flyttede sig, trak jeg mælkebøtten lidt tilbage igen. Efter kun 10 min. var jeg helt tæt på hende, og så begyndte hun ellers at nappe lidt i den, og hurtigt fandt hun ud af at det slet ikke var slemt. Lidt tid efter kom Pippi også og spiste af mælkebøtten. De næste dage begyndte de hurtigt at spise, og jeg behøvede ikke at nærme mig et skridt ad gangen, som den første dag. I dag, d. 22. havde jeg lidt ekstra tid, så jeg ville gå et skridt nærmere. Som sædvanlig fik de mælkebøtte, men det var kun Karla der spiste af den. Efter lidt tid ville jeg gøre det lidt sværere for hende, så jeg satte fingeren frem og mælkebøtten bag på hånden. Dog mistede Karla interessen for nu ville hun sove. Det tog jeg som et positivt tegn, for så betød det at hun ikke var bange for hånden, trods den var tæt på. Jeg gik lidt nærmere og hvis jeg kom for tæt på skældte hun hånden ud, og så trak jeg mig lidt tilbage. På den måde fik hun kontrol over situationen. Da jeg var kommet helt tæt på, begyndte hun at nappe lidt i fingeren. Det gjorde på ingen måde ondt, men for hende var det super skægt, og hun fandt også ud af at min negl er utrolig interessant. Herefter fik hun øje på mælkebøtten, og for at kunne nå den, måtte hun, med den ene fod, træde op på min finger, og herfra plukkede hun mælkebøtten i stykker, men fokus blev hurtigt rettet mod min finger igen.

•    Besvaret: [ 22. juli 2013 ] af: Fille2 Medlem af Nordisk Undulatforum

  Duktigt .
  
  Kanske du också har andra ätbara växter som grodblad och klöver mm?
  
  När du kan göra en långpromenad eller biltur ska du passa på plocka gräs med gräsfrön. Då kommer de komma på din hand, t.o.m varje gång .
  
  Ha inte för brottom bara, ta det lugnt/roligt med framstegen annars blir det bakslag så du måste börja om från början. Bättre ta det FÖR lugnt F

•    Besvaret: [ 22. juli 2013 ] af: Fille2 Medlem af Nordisk Undulatforum

  Nu när du är NUFmedlem kan du läsa våra tamtrådar.
  
  Börja med Evas här
  
  http://undulatsiderne.dk/logforumsvar.asp?Id=10412
  
  Och en av mina här
  
  http://undulatsiderne.dk/logforumsvar.asp?Id=8653

•    Besvaret: [ 22. juli 2013 ] af: Eva Medlem af Nordisk Undulatforum

  Alletiders beskrivelse - og det lyder også som om du fandt noget, som de virkelig godt kan lide Du finder nok noget græs, der er gået i frø, på et tidspunkt

•    Besvaret: [ 22. juli 2013 ] af: RikkeSch Medlem af Nordisk Undulatforum

  Jeg tror at jeres forumsider fremover vil blive min godnat-læsning
  Jo, jeg er glad for at gå lange ture, så jeg finder nok noget andet, så de ikke bliver trætte af mælkebøtter.
  

•    Besvaret: [ 22. juli 2013 ] af: Eva Medlem af Nordisk Undulatforum

  Jeg har været 'afhængig' af disse sider i flere år

•    Besvaret: [ 22. juli 2013 ] af: RikkeSch Medlem af Nordisk Undulatforum

  Det er fuldt ud forståeligt

•    Besvaret: [ 25. juli 2013 ] af: RikkeSch Medlem af Nordisk Undulatforum

  Jeg vil lige opdatere jer på mine små pipser:
  De er blevet helt vilde med mælkebøtte, i dag kunne jeg have to hænder i buret uden at de havde noget i mod det, bare de fik hver sin mælkebøtte! Desuden var de ved at nappe af mælkebøtten bare ved synet af den, trods jeg havde den et stykke fra buret.
  Karla er fortsat glad for at nappe lidt i min finger, men Pippi holder sig stadig for sig selv. De er dog blevet så trygge ved hånden, at de kan sidde og sove få millimeter fra den. Mit spørgsmål er så, hvad gør jeg nu? Jeg vil jo gerne et skridt videre uden at skræmme dem. Med hensyn til Pippi, skal jeg fokusere mest på Karla når det er hende der laver størst fremskridt, eller skal jeg snakke ekstra meget med Pippi hvor Karla så måske falder lidt tilbage? Hvis spørgsmålene giver lidt mening

•    Besvaret: [ 25. juli 2013 ] af: Eva Medlem af Nordisk Undulatforum

  Det lyder rigtig godt!
  Jamen, på dette tidspunkt er næste step nok dette: Du kan prøve at holde mælkebøtterne, så de er sværere at nå, så de bliver nødt til at sætte en fod op på din hånd for at nå. Der skal du bare holde hånden stille og afvente - for der kan godt gå et stykke tid, før de tager mod til sig. Du kan enten prøve det med det samme, når du tager hånden ind og de er meget interesserede, eller du kan gøre det, når de har fået lidt at spise først og gerne vil have mere.
  
  Måske byder muligheden sig også for at have mælkebøtterne i samme hånd, så de kan spise fra hver sin ende af - og der kan du jo også forsøge (når de er godt igang med at spise) at fjerne hånden lidt, så det bliver svært at nå, uden at sætte en fod op. Der kan jo godt sidde to fugle på hånd/arm, hvis det skulle ske at begge hopper op; men hvis bare den ene gør og den anden ser det, så er det også med til at påvirke den anden i positiv retning.
  
  Jeg bliver dig svar skyldig mht. om du skal arbejde mest med Karla eller Pippi lige nu. Prøv dig frem og se hvad der sker, om du får ret i dine formodninger
  

•    Besvaret: [ 25. juli 2013 ] af: RikkeSch Medlem af Nordisk Undulatforum

  Det skal helt sikkert prøves i morgen! De plejer at få mælkebøtte klokken 10, men i dag fik de først klokken 12 og de var altså ved at være noget utålmodige.
  Du har nok ret i at den ene vil følge lidt efter den anden. Tror i virkeligheden at Pippi bliver en smule misundelig på Karla når hun snakker med mig, så det skal nok komme

•    Besvaret: [ 26. juli 2013 ] af: Eva Medlem af Nordisk Undulatforum

  Sødt!

Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024