•    Bider pludselig og vil ikke nusses mere!
  Oprettet: [ 29. juni 2013] af: Søs
  Jeg har en dejlig han på 9 uger, der pludselig bider og ikke opsøger mig for at blive nusset længere
  Jeg fik ham som håndtam og han blev mere og mere tam, for hver dag. Vi har været på Møn og besøge mine forældre et par gange, hvilket han lader til virkelig at nyde. Min far fløjter meget til ham, hvortil han svarer og efterligner. Når jeg så fløjter, svarer han ikke... Tidligere når jeg lukkede ham ud af buret, skyldte han sig op på min skulder for at nusse, det gør han heller ikke mere. Han bruger grene og sin gynge til at nusse sig i stedet, til stor ærgelse for mig. Han kommer tit og sætter sig på mig, men så snart mine fingre er i nærheden, bider han i dem, eller bider ud efter dem, mens han skælder ud. I starten ignorerede jeg det, for det gør ikke ondt, men så læste jeg at jeg skulle give ham et let slag på næbet med en finger, men så bliver han godt nok sur! Tidlirege ville han nusse, hvis man stak en finger ind til ham i buret, det forefindes ikke mere.. Nu bider han, hvis man stikker en finger hen til ham, lige meget hvor det er. Er der nogen der har nogle gode råd til hvad jeg kan gøre. Jeg savner min blide putte undulat! Snøft! :'(
  Ydermere skal det siges at han er meget glad for mænd, men ikke rigtig viser kvinder interesse...

•    Besvaret: [ 29. juni 2013 ] af: Eva Medlem af Nordisk Undulatforum

  Hej Søs,
  Det lyder mest som om det er en hun, du har og ikke en han. Hunner kan godt være lyseblå/hvide på vokshuden - kunne du sætte et billede ind?
  
  Så længe de er unger er de ofte meget tamme og sætter ikke grænser - men når de så kommer i teen-agealderen, som din undulat er på vej til nu, så begynder de at sige fra - og det er nok forklaringen på dens ændrede opførsel.
  
  Når den reagerer som den gør på slaget på næbbet, så er det ikke sådan, du skal gribe det an. Bliv ved med at ignorere hvis den bider dig, for at det ikke bliver sjovt at bide, - men begynd at respektere, når den siger fra - og træk hånden lidt tilbage. Så kan du prøve igen et øjeblik efter, og hvis den igen siger fra, så trækker du igen hånden lidt tilbage. Og prøver igen eller lidt senere. Ofte skal de bare lige have fred et øjeblik eller et par minutter, og så vil de godt alligevel. Men det er vigtigt at respektere, når den siger fra.
  
  Du kan også prøve at lokke den med noget, den kan lide, så den får lyst til at komme over til dig.
  
  Mht. at nusse kan du prøve med enden af et fjerskaft, når den fælder første gang, hvilket der ikke er så lang tid til. Ofte accepterer de det i stedet for en finger. Jeg kan ikke love noget, men det kan sagtens ændre sig over tid igen, så den bliver mere 'medgørlig', men det kræver som sagt at du også respekterer, når den siger fra. Endvidere kan dens hormonstatus svinge - især hvis det er en hun - og så kan den have perioder, hvor den er lidt strid og andre perioder, hvor den bliver blidere igen.

•    Besvaret: [ 29. juni 2013 ] af: Ghita

  Hej Søs
  Det samme skete for mig, da min undulat blev en 9-10 uger gammel. Den er købt som en måske-han, men jeg tror at det er en hun, den blev også svagt lyseblå på næbbet og lys rundt om næseborerne, samtidig med at den begyndte at bide. Den er nu fire måneder, og jeg har ikke kunne nusse den siden. Jeg kan anbefale, at du tager dens yndlingslegetøj ud af buret og sidder med det, når den er ude at flyve, eller lokker med lidt basilikum. Det virker for mig. Jeg har været nødt til at finde en anden måde at være sammen med min undulat på, og jeg undgår situationer, hvor jeg ved at den vil bide meget, men den og jeg har stadig glæde af hinanden. Held og lykke med din fugl.
  
  VH
  
  Ghita

•    Besvaret: [ 29. juni 2013 ] af: Søs

  Hej Eva og Ghita,
  Tak for de gode råd. Jeg er ret sikker på at det er en han. Han er meget tydelig blå og lilla over næbet og han mader diverse ting, som han maddede mig, på et tidspunkt. Jeg har trænet lidt med ham i dag, hvilket faktisk har vist sig at have en positiv virkning. Jeg tror jeg måske har stiret for meget på ham, for at være ærlig, jeg har bare ikke vist at det ikke var noget de brød sig om. Jeg vil prøve at "lytte" lidt mere til ham og træne med ham.

•    Besvaret: [ 30. juni 2013 ] af: Eva Medlem af Nordisk Undulatforum

  Hej Søs,
  Ja, det lyder som en han. Men så har du muligvis fundet årsagen til hans bideri, - for de bider jo også for at fortælle, at der er noget de er utilfredse med. Men ellers har Søs en pointe i at finde en anden måde at være sammen med undulaten på, når den er blevet ældre. Men opgiv ikke, for der findes altså meget, meget tamme undulater, også som voksne - det er bare så forskelligt hvordan de udvikler sig.

•    Besvaret: [ 30. juni 2013 ] af: søs

  I dag har han bidt mig rigtig hårdt, uden grund. Jeg stod og skrev noget på en tavle og imens kravlede han fra min arm til hånden og bed virkelig hårdt! Jeg kan ikke se at der skulle være anden grund end at han er understimuleret?? Er der en chance for at det stopper, når han ikke er teenager mere? Eller har jeg bare lært ham at bide for eftertiden??

•    Besvaret: [ 30. juni 2013 ] af: Eva Medlem af Nordisk Undulatforum

  Det er lidt underligt, for det er normalt kun hunundulater, der reagerer så voldsomt. Men han har vist gerne ville have at du legede med ham i stedet for at skrive på tavlen. Mht. understimulation så er du den bedste til at vurdere om det er derfor.
  Jeg tror godt at det kan være noget, han gør i en periode, og at det stopper mere eller mindre senere, men der er jo ikke nogen garantier, desværre, når det handler om dyr. Jeg vil dog tro at det kan ændre sig temmelig meget, når han får selskab af en artsfælle.
  
  Jeg har selv en hun-undulat som bider - og hun gør det ofte i leg. Så har jeg accepteret det og smider hende op i luften ...det synes hun er sjovt. Men hvis hun bider, bare for at bide løs, så siger jeg roligt 'nej' - og sætter hende roligt af henne ved buret. Derefter går jeg min vej et lille stykke tid (1 min, måske mere). Så stopper legen og så er det slet ikke sjovt. Og det er ret effektivt, men hun kan så godt reagere med at blive lidt reserveret, hvis jeg gør det flere gange inden for kort tid. Så jeg tolererer en del, men ikke direkte bideri for bideriets skyld. Så hvis han bider dig så hårdt en anden gang, så prøv den metode. Det er noget, de forstår.
  
  

•    Besvaret: [ 30. juni 2013 ] af: Søs

  Jeg har læst et andet indslag, hvor du vist nok har skrevet det samme og jeg har prøvet, men han flyver efter mig, lige så snart jeg vender ryggen til og går. Jeg prøver at lege med ham, men jeg ved ikke helt hvordan jeg skal gribe det an. I dag og i går har han lært "træd op" og "træd ned" og så er jeg ved at lære ham at finde boldten og det lader til at han rigtig godt kan lide at vi laver noget aktivt sammen, i stedet for at han "bare" følger med i hvad jeg laver. Jeg har købt nogle kattebolde, men de siger ham ikke noget. Små perler smider han derimod med og løber efter dem, men det er stadig ikke noget vi gør sammen. Hvordan ved du at din undulat kan lide at blive kastet op i luften?? Og har du andre ideer til hvordan man kan lege med sin undulat?

•    Besvaret: [ 30. juni 2013 ] af: Eva Medlem af Nordisk Undulatforum

  Nå, så han flyver efter dig, når du går, ha ha - han er kvik!
  Det lyder som en god idé at lave noget aktivt sammen med ham. Jeg ved ikke helt hvad du mener med kattebolde. Er det mon dem jeg kalder tremmebolde, sådan nogle meget lette og luftige bolde, som de kan få fat i med næbbet? Dem elsker min Nico at sidde og tage en sludder med.
  Siggy leger jeg meget med på den måde at jeg hænger ting op, fx hen over en pind - som hun så smider ned. Ringene, der hænger sammen, bruger jeg til det og også en 3-'i-en. Om han kan finde ud af det, ved jeg ikke. Det var Siggy, der begyndte
  
  Men jeg har også klemmer og fx lette ting liggende, som hun smider på gulvet - og så samler jeg dem op, og så smider hun dem ned igen, osv. Så leger vi lidt sammen. Hun kan også godt lide at sidde på min hånd og 'udforske', inde under et bord, eller inde under buret. Det er hende der viser mig med hovedet, hvor hun vil hen - og hvis det er for meget bliver hun tynd.
  
  At Siggy synes det er sjovt at blive smidt i luften, fandt jeg ud af, fordi jeg gjorde det spontant, da hun bed ret hårdt. Men især fordi hun har sine perioder, hvor hun skal krudte af og flyve. Og det er i optakten til sådan en periode, at hun bider - og når jeg så har smidt hende op i luften så tager hun nogle flyverunder bagefter. Så det er helt tydeligt, at det er det, jeg skal.
  
  Der er også nogle der laver legetræ, eller har en legebakke (som man kan købe). Du kan lægge lidt frø rundt omkring, som din undulat selv skal finde og gå og småspise, som den ville gøre i naturen. Det aktiverer den også. Du kan også bruge lidt grønt, hist og pist. Og ud og pluk græs - prøv med forskellige slags, - nogle typer er de meget begejstrede for, andre gider de ikke rigtig. Så kan han sidde hos dig og guffe græs. Og det feder ikke i samme grad som hirse, da det ikke er lige så fedt, men nøjes med 1-2 græsttrå ad gangen, for de kan hurtigt spise mange.
  
  Ellers lyder det fint, at du træner med ham. Du kan øve med en pind også. Du kan øve med andre legeting. Prøv så meget som muligt, lidt ad gangen, forsigtigt - og se hvad han vil være med til

•    Besvaret: [ 30. juni 2013 ] af: Eva Medlem af Nordisk Undulatforum

  Jeg ved at nogle også bruger deres smykker som legetøj. Øreringe og fingerringe. Fordi de er blanke, så er nogle undulater interesserede og kan lide at bide i dem.
  Mine undulater kan også lide at sidde og gumle i en bomuldssnor (ufarvet). Men så skal man helst holde den, for de kan komme til at sidde fast med kløerne.

•    Besvaret: [ 30. juni 2013 ] af: Søs

  Der er en del der skal afprøves, kan jeg høre, men meget af det er allerede noget vi gør, eller har. Han har store grene ved vinduerne, jeg hænger ting og sager i og altid frisk grønt fra haven, især græs med frø. Og ja, kattebolde er de der netbolde du snakker om Smykkerne har han også haft fat i. Han har generelt rigeligt han kan tage sig til, men det lader ikke helt til at det er nok, eller også er det mig der ikke aflæser ham rigtigt. Men kan godt høre at det bare er med at prøve sig frem.

•    Besvaret: [ 30. juni 2013 ] af: Eva Medlem af Nordisk Undulatforum

  Jeg synes at mine 2 kan blive ved med de samme ting, igen og igen - og så lidt fornyelse ind imellem. Fx er mine briller altid meget interessante at bide i, eller klatre op på. Mit hår bliver der også tygget lidt i, indimellem. og hvis jeg er heldig får jeg en nussetur af Siggy. Så nusser hun min pande med sit næb, som hun ville gøre med en anden undulat
  
  Så der behøves ikke så meget, bare undulaten er lidt aktiveret. Jeg bruger også spejle. Der er for og imod spejle, men du kan eventuelt nøjes med athave dem uden for buret - og lade ham tage en sludder med et spejl, når han er ude.
  
  Ja, du skal bare prøve dig frem, som du også allerede er igang med. Jeg har også syntes det var svært at finde på noget at lave sammen med mine 2. Men det er lidt lettere, når der er 2, for når de sidder et sted sammen, så kan de sagtens sidde og hygge sig længe, uden at jeg skal deltage. Men Siggy elsker at lege med mig. Og Nico kigger bare på. Jeg har også nogle metalspejle, som jeg har lagt inde på legebakken - og så er der huller, som fungerer som håndtag på siden af bakken, og der har jeg kæderne hængende ud. Dem trækker hun så i, så metalspejlene ryger på gulvet. Det er hendes bedste leg. Og især hvis jeg putter dem hurtigt op igen. Så bliver hun ofte meget ivrig, og det er meget sjovt at se.
  
  Jeg har også brugt reder af flet, som landingsplads i persiennen. De kan godt lide at sidde og gnave i dem. Og halmting - hvis du har nogle juleting - kan også bruges til at gnave i.
  
  

•    Besvaret: [ 1. juli 2013 ] af: Søs

  Det der med halm, har jeg fundet ud af, han går helt i selvsving. En eller anden burde skrive en bog, kun om selskabsundulater. Hvordan man læser dem, hvad men kan lave med dem, hvad de har brug for og hvornår man bør skaffe nr. to! Ved du om de begynder at snakke, når der er to? Altså snakke menneskesprog.

•    Besvaret: [ 1. juli 2013 ] af: Eva Medlem af Nordisk Undulatforum

  Det er vist kun få undulater, som kan sige ord - og jeg vil tro at der er større chancer, så længe den er alene, men jeg ved det ikke.
  Det kan jo være, at du skal være forfatter til en bog om selskabsundulater
  
  Ja, det er svært at læse dem - og deres adfærd er også individuel og afhængig af hvilken opvækst de har fået.

•    Besvaret: [ 1. juli 2013 ] af: Eva Medlem af Nordisk Undulatforum

  ...og mht. anskaffelse af nr. 2 - så er det bedst inden han er blevet ½ år gammel, for efter en tid kan de begynde at få lidt 'nykker' af at være alene. Sammensætningen går nemmest, når de ikke har været alene så længe. Og så er det jo ellers et spørgsmål om hvornår du synes han er tam nok til det.
  Han mister ikke tamheden, men der kan opstå en periode, hvor de kan blive meget glade af at få selskab af en anden undulat, og hvor de er mindre interesserede i mennesker, - men det kommer tilbage senere, hvis det sker. Sandsynligvis skal du bare 'dele' ham med en anden undulat, og det er også meget rart at få lidt 'fri'
  - og så er det dejligt at se 2 undulater være glade sammen

•    Besvaret: [ 1. juli 2013 ] af: Søs

  Han skal helt sikkert også have en ven, men det bliver nok først om et par måneder, så jeg er sikker på at han er helt tam Og igen, rigtig mange tak for de gode råd.

•    Besvaret: [ 1. juli 2013 ] af: Eva Medlem af Nordisk Undulatforum

  Selv tak!

•    Besvaret: [ 2. juli 2013 ] af: Søs Medlem af Nordisk Undulatforum

  Pjuske bider mindre, nu hvor vi træner, men han bider stadig uprovokeret i mine hænder og skælder ud samtidig og det er selvom det ikke har noget med ham at gøre. Siger han: Giv mig opmærksomhed, eller: Lad vær med at forstyre mig? Som jeg skrev tidligere, har han været en rigtig hyggefis, nu flytter han sig, hvis jeg prøver at nusse ham med næsen, som han ellers var helt vild med før! Har jeg ødelagt hans tillid til mig? Og er der mulighed for at få den tilbage igen. Min kæreste, som ellers kun er her i weekenden, vil han gerne nusses af, nu og da. Skal jeg holde helt op med at prøve og bare håbe på at det er en fase, eller skal jeg prøve at gøre det til en del af træningen? Underligt nok bider han også rigtig hårdt nu, hvilket han bestemt ikke gjorde før. Jeg holder SÅ meget af ham og det gør lidt ondt, når han så afviser en. I starten så han mig som sin mage, med nus og madning, men det er holdt helt op. Dog kommer han stadig selv flyvene og vil gerne med, når jeg går. Han kalder også på mig, hvis han ikke kan se mig, ikke altid, men for det meste. Kan det være stressende for ham, at vi ikke har en fast rutine?

•    Besvaret: [ 2. juli 2013 ] af: Søs Medlem af Nordisk Undulatforum

  Og kan jeg på nogen måde blive hans "mage" igen? ved ikke hvor sundt det er for ham, at han tror det, men jeg synes nu at det var mere behageligt sådan.

•    Besvaret: [ 2. juli 2013 ] af: Eva Medlem af Nordisk Undulatforum

  Jeg tror ikke at du har ødelagt hans tillid til dig, men at det er hans udvikling fra unge til voksen, med dertil hørende hormonændringer, som er årsagen til hans adfærdsforandring.
  Men det er rart at høre at han bider mindre i dine hænder nu. Det er meget svært at sige, hvad årsagen til at han så pludselig bider stadig skyldes, især når man ikke er der, og ser ham også. Men når skælde-ud-lyden/advarselslyden også er der, så betyder det at han siger fra. Og det skal bare forstås som lige nu og her og ikke ret meget andet. Så kan man prøve igen lidt efter eller man kan prøve på en anden måde - og så kan det godt være at undulaten vil alligevel. Ofte skal de bare lige lokkes.
  
  Mht. at nusse med næsen - hvad gør din kæreste så? - er det også med næsen? Igen er det meget svært at sige hvorfor han vil nusses af kæresten og ikke af dig. Og jeg kender udmærket følelsen af at det gør ondt at blive afvist
  
  Jeg tror det er meget godt hvis man beskæftiger sig med dem på nogle bestemte tider af dagen, men det er jo ikke altid man har mulighed for det. Stresset bliver de nok ikke, men de kan jo blive lidt kede af det, når de gerne vil noget, og man så ikke kommer og tager dem ud.
  
  Om du kan blive hans mage igen, ved jeg ikke, så meget erfaring har jeg ikke.
  Håber at en anden vil kigge forbi tråden også!

•    Besvaret: [ 2. juli 2013 ] af: Eva Medlem af Nordisk Undulatforum

  ...men måske er du lidt for 'nærgående' i din adfærd over for ham, fordi du var vant til at kunne dette, da han var unge? - og skal være mere opmærksom på hans signaler og hvornår du skal trække dig tilbage? Bare et forslag.
  Min Siggy giver altid advarselslyd, hvis hun ikke vil på finger el.. lign.- det er kun når hun sidder på min hånd, at jeg får nogle hug, nogle gange.
  Og jeg tør ikke lade hende komme for nær min mund, for hun kan godt finde på at bide i læberne, og det gør sindssyg ondt :-o
  Men prøv engang imellem om han vil nusse igen - jeg synes ikke helt du skal droppe det; men måske bare ikke så ofte nu, som før.

•    Besvaret: [ 2. juli 2013 ] af: Søs

  Det lyder som gode råd. Min kæreste nusser ham også med næsen ja. Han har kun bidt i ansigtet én gang og det var i min kind i dag. Håber ikke at det gentager sig, for hold da op det kan mærkes! Glæder mig lidt til at han bliver mere normal igen, men han lades, trods alt, til at trives, så det er jo dejligt.

•    Besvaret: [ 3. juli 2013 ] af: Fille2 Medlem af Nordisk Undulatforum

  
  Jag har inget direkt nytt o komma med. Men vill betona några saker som redan nämnts som jag tror skulle hjälpa.
  
  Koncentrera dig på undulatens kroppsspråk ofta och under långa tider. Då lär du dig tolka undulatiska/undulatspråket. Du kommer förstå och lyssna/reagera rätt på dens behov och hur du ska göra för att förbättra beteendet.
  
  Du kommer då också till sist kunna påverka beteendet så den gör/blir den undulat du önskar. NÄSTAN .
  
  Det är mycket svårt och kräver lyhördhet, tålamod, lugn, intresse och tid. Har du inte allt det får du nöja dig med hur det är nu.
  
  När du koncentrerar dig och lär känna din undulat ordentligt ska du leka och träna honom mycket, mycket. Men sitt också o titta i lugn o ro när ni gör paus i aktiviteterna på vad han gör, hur och hans sinnesstämning.
  
  När du förstår att han vill något speciellt ska du direkt hjälpa honom göra som han vill. Då förstår han att ni kan förstå varandra och han blir mera fäst vid dig .
  
  Om du undrar/vill fråga om det ni håller på med så försök berätta detaljerat vad ni gjort och hur det gått.
  
  Hoppas du förstått det mesta hur jag menar. Annars fråga så ger jag några exempel. Men då önskar jag att du specificerar dig/din fråga.
  
  Lycka till F

Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024