Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
Til lykke med de to små...og dejligt at høre, at de er så glade for hinanden.
Undulater er lidt drillesyge, og det kan godt være derfor, hun bider lidt i hans fødder, når hun vil forbi.
Når de bliver kønsmodne, så sker der bl.a. den forandring i adfærden, at de begynder at sige fra, og så vil han nok fortælle hende, at han ikke synes det er ok mere, selvom det dog godt kan være, at han herefter vil flytte sig.
Sålænge det foregår så stille og roligt, som det du beskriver, er der ikke nogen grund til bekymring. Der er indbyrdes hierarki hos undulater og hun-undulaterne er dem, der bestemmer.
Men hold endelig øje med at det ikke udvikler sig i en værre retning. Så må du skrive igen
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024